Sørgelig video: Chimpanser holder begravelsesritual for død unge

Chimpanseflokken sørger over ungen Thomas' død og han får renset tænder af sin adoptivmor. Det er første gang, at forskerne opdager et sådan ritual hos dyr. (Video: Newscientist)

Kilde: 
17 marts 2017

Forskere har filmet en flok chimpanser, som er samlet rundt om en død chimpanseunge. Bagefter bliver adoptiv-abemoren med sit barn og bruger redskaber til at rense ham.

Det er første gang, at forskere kan rapportere om begravelsesritualer blandt dyr, skriver telegraph.co.uk.

Forskere fra St. Andrews University har beskrevet chimpansernes opførsel i et nyt studie, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

Chimpanserne sad rundt om den lille unge, som hed Thomas, i tyve minutter og nussede om ham, selvom dyrepasserne forsøgte at lokke dem væk med mad.

Da de andre var gået, sad Noel og hendes teenagedatter tilbage ved Thomas. Noel har passet Thomas, siden hans biologiske mor døde for fire år siden. Hun fandt et stift stykke strå og begyndte at rense tænderne på den livløse Thomas, men hans stedstoresøster sad og så på.

»Til dags dato, har man aldrig før rapporteret om en sådan opførsel blandt chimpanser eller nogle andre dyrearter. Chimpanser kan måske forme langvarige, sociale relationer, og ligesom mennesker behandler de måske de døde på en måde, der har en social betydning,« fortæller Edwin van Leeuwen, der er ph.d. i zoologi ved St. Andrews University og hovedforfatter på det nye studie, ifølge telegraph.co.uk.

Andre forskere er dog ikke lige så enige om, hvordan chimpansernes opførsel skal tolkes. De mener, at man skal passe på med at overfortolke.

»Måske er chimpanserne bare udfordrede på det faktum, at en fra deres gruppe lige pludselig er blevet ubevægelig,« foreslår Klaus Zuberbuehler, der er ph.d. i biologi og psykologi ved St. Andrews University, men som ikke har været med i det nye studie, ifølge telegraph.co.uk.

Forskerne ved ikke, om chimpanser overhovedet forstår begrebet død, eller i hvor høj grad de gør. Men uanset hvad, er videoen øverst i artiklen i hvert fald rørende.

agr

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.