Sne i Sahara: Sådan ændrer kloden sig
Jorden er under konstant forandring, og på flotte, nye billeder fra NASA kan man virkelig se, hvor voldsomme ændringer kloden udsættes for.
SAHARA sne nasa billeder satelitt

'Images of Change' har rumagenturet NASA kaldt sin billedserie, der blandt andet viser dette billede af sne i Sahara. (Foto: NASA/Screenshot)

Et fænomen som klimaforandringerne kan være ret uhåndgribeligt i dagligdagen.

Men på nye billeder fra NASA er det meget nemt at se, hvad det handler om.

Flotte – men triste – billeder af Nordpolen viser blandt andet, hvordan iskappen omkring Nordpolen er svundet ind siden 1980’erne.

Meget andet end klimaet ændrer Jorden

NASA's billedserie, som du kan se et udpluk af herunder, illustrerer tydeligt, hvordan Jorden har forandret sig de senere år.

Nogle af forandringerne er relaterede til klimaændringer, mens andre skyldes eksempelvis urbanisering, skovhugst eller naturkatastrofer.

Du kan blandt andet se massiv monsun-regn i Sri Lanka, sne i Sahara og jordskred i Kirgisistan. 

Bevæg stregen på midten til siden for at se forskellen på før- og efter-billederne. 

Isen forsvinder

På billedet herunder ses, hvordan iskappen i Det Arktiske Ocean er svundet ind i årene mellem 1984-2012. (Foto: NASA)

Oversvømmelse i Sri Lanka

Herunder kan du se, hvordan monsun-regnen i maj måned oversvømmede Sri Lanka. (Foto NASA)

Sne i Sahara

Der var måske ikke julesne herhjemme i Danmark, men mellem den 19. og 27. december var der i 2016 sne i Saharas ørken. (Foto: NASA)

Jordskred i Kirgisistan

I april 2017 fik en blanding af smeltet sne og regn en bjergside til at kollapse i et jordskred nær landsbyen Kurbutash i det sydlige Kirgisistan. (Foto: NASA)

Regnskov forsvinder

Store områder i Amazonas regnskov er forsvundet over de seneste artier. Her er det nær Pucallpa i Peru mellem 1986 og 2016. (Foto: NASA)

Skoven vender tilbage

I 1991 gik Mount Pinatubo i udbrud i et af de største vulkanudbrud i det tyvende århundrede. I dag er igen skov i området. (Foto: NASA)

Se flere billeder på NASA's hjemmeside.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker