Selv Jordens ikke-truede dyrearter svinder hastigt
I et nyt studie havde samtlige 177 undersøgte arter mistet mindst 30 procent af deres territorium på et århundrede – også de arter, vi regner som 'sikre'. En masseuddøen er under optræk.
Masseuddøen

Selv løvernes konge må se sig om efter nye levesteder. (Foto: Shutterstock)

I skrivende stund er Jorden på vej ind i en sjette masseuddøen. Det vil sige en verdensomspændende katastrofe, hvor store dele af Jordens plante- og dyreliv bliver udslettet. I værste fald kan det betyde, at 75 procent af alle dyrearter forsvinder.

Historien kort
  • Vi hører tit om arter, der er på randen af udryddelse – men for en lang række dyrearter starter problemerne længe inden da.
  • Kigger man på bestandene som helhed, kan man nemlig se, at deres geografiske udbredelse er svundet ekstremt meget ind, selvom det samlede antal dyr (endnu) ikke placerer dem på listen over truede dyr. Det viser et nyt studie.
  • Det kan blandt andet betyde, at dyrene mister deres funktion i økosystemerne, længe før arten reelt uddør.

Men hvor det sidste gang – for 65 millioner år siden, da blandt andet dinosaurerne uddøde – var et voldsomt asteroidenedslag, der udløste katastrofen, er det denne gang først og fremmest mennesker.

I et nyt studie i det anerkendte tidsskrift Proceedings of National Academy of Sciences (PNAS) viser en gruppe forskere, at selv de dyrearter, som i dag ikke betragtes som 'truede', er gået stærkt tilbage, hvis man kigger på bestanden som helhed. Forskerne har særligt kigget på bestandenes geografiske udbredelse, og her ser det skidt ud.

Som du kan se på kortet herunder, er løvebestanden eksempelvis skrumpet ekstremt meget ind gennem tiden, selvom løven som art ikke er på randen af udryddelse – endnu.

Masseuddøen løve geografisk

Den røde farve repræsenterer løvens udbredelse historisk set – den blå løvens udbredelse i dag. Bemærk, at der kun er en enkelt bestand tilbage i Asien. (Grafik: Den videnskabelige artikel)

»Det er et enormt vigtigt studie, fordi det har fokus på, hvor meget vi mister i form af bestande af arter. Der er tit mere fokus på arterne selv, fordi de føles mere håndgribelige, men hvis vi tænker på, hvad der egentlig betyder noget ude i naturen, så er det ikke altid så afgørende, om arten overlever, men i stedet om den er til stede i økosystemerne og udfører sin funktion,« lyder det fra professor Jens Christian Svenning fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, som ikke selv har deltaget i studiet.

Alvorlige nedgange i bestande

I det nye studie har forskerne blandt andet undersøgt 177 arter af pattedyr og fundet ud af, at samtlige arter havde mistet mindst 30 procent af deres territorium mellem år 1900 og 2015.

Mere end 40 procent af de samme arter havde »oplevet en alvorlig nedgang i bestanden«, hvilket betyder, at de havde mistet mindst 80 procent af deres geografiske rækkevidde.

Masseuddøen

En masseuddøen er karakteriseret ved at være en verdensomspændende katastrofe, hvor store dele af Jordens dyre- og planteliv bliver udslettet.

Pt. anslår forskerne, at dyrearter uddør 100 gange hurtigere, end det der betragtes som normalt – måske hurtigere end det.

Forskerne fandt også, at næsten en tredjedel af knap 28.000 arter af pattedyr på land, fugle, padder og krybdyr var i nedgang. Et »ekstremt højt fald«, lyder det ifølge CNN fra hovedforfatter Gerardo Ceballos, som er professor i økologi ved Universidad Nacional Autónoma i México.

Det betyder dels:

  1. At selvom dyrene ikke står på World Conservation Unions (IUCN) liste over truede dyr, er bestanden som helhed i nedgang og risikerer med tiden at forsvinde helt.
  2. At selvom dyrene på papiret stadig er til stede i et område, er de ikke altid til stede i et omfang, så de er til gavn for økosystemet. Det kan altså få følger for de øvrige arter i området.

Tag den afrikanske elefant som eksempel; World Conservation Union (IUCN) estimerer, at der stadig er omkring 400.000 elefanter i Afrika, og det lyder måske som et stort tal. Men i begyndelsen af 1900-tallet var der omkring en million. Hvis faldet fortsætter, er der ikke flere vilde elefanter i Afrika om 20 år.

Masseuddøen dyr jorden

Selv arter, der endnu ikke er klassificeret som truede – ca. 30 procent af alle hvirveldyr – svinder ind. Værst ser det ud for fugle, hvor næsten 55 procent af de svindende bestande stadig klassificeres som "low concern" (lav bekymring) af IUCN. (Grafik: Den videnskabelige artikel)

Bestande er vigtigere end arter

Beiji River-delfinen, den pyrenæiske stenbuk, det sorte næsehorn, den caribiske munkesæl og den kinesiske sværdfisk er alle dyrearter, som i dag formodes at være uddøde.

Og selvom det selvfølgelig er vigtigt at have fokus på de arter, som er på vej i deres fodspor, er det mindst lige så vigtigt at have øje for bestandenes udbredelse som helhed, sådan som forskerne i det nye studie har, lyder det fra Jens-Christian Svenning.

Truede dyr

For at blive betragtet som 'truet' skal en dyreart på IUCNs Rødliste.

IUCN – International Union for Conservation of Nature – er en uafhængig international organisation, som arbejder for at fremme bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer.

IUCN’s Rødliste over Truede Arter er den mest omfattende opgørelse over arters bevaringsstatus i verden.

»Det er meget let at komme til at diskutere, om arterne er uddøde eller ej, og selvfølgelig er det vigtigt, om de forsvinder helt, fordi man dermed mister muligheden for at genetablere dem. Men i virkeligheden er det langt hen ad vejen vigtigere, om arten er til stede i en grad, så den kan opfylde sin funktion,« siger han.

»Det er vigtigt at få frem, at mange af de arter, vi regner som sikre og ikke-truede, faktisk også er på vej tilbage. Det viser, at situationen ikke er noget, man kan begrænse til nogle specielle, meget krævende arter som pandaen eller næsehornet, det er meget mere udbredt. Omfanget af problemet er meget større, end mange går og tror.«

Masseuddøen panda

Studiet viser, at det ikke kun er de 'besværlige' dyrearter, der er under pres. Selv mange af de arter, vi troede, var sikre, går voldsomt tilbage. (Foto: Shutterstock)

Løvebestanden er skrumpet betragteligt

Løven er et godt eksempel på en art, som man egentlig ikke har tænkt som truet, men som alligevel nu viser sig at have store problemer, idet bestanden geografisk set er skrumpet betragteligt, fortæller Jens-Christian Svenning.

Undersøgelsen

Befolkningsudryddelsesanalysen blev udført på 177 pattedyrarter, der forekom på fem kontinenter. Specifikt analyserede forskerne 54 arter i Afrika, 14 i Asien, 57 i Australien, 15 i Europa og 35 i Amerika.

»Løven havde for ikke mange år siden en ganske stor bestand i Afrika og var rimelig udbredt. Det var en art, de fleste ville regne som ikke-truet. Men som forfatterne selv fremhæver, har bestandsudviklingen for løver været ekstremt negativ siden da,« siger han og fortsætter:

»Det samme gælder for mange af de andre store dyr i Afrika og Sydøstasien. Vi mister så mange bestande – også arter, som man egentlig tænker som sikre.«

Bestandenes problemer er først og fremmest menneskeskabte, fortæller professoren: Kraftig befolkningstilvækst, intensiv arealanvendelse og dermed ødelæggelse af naturlige leveområder, samt det faktum at det mange steder fortsat ikke er lykkedes at få krybskytteri under kontrol.

Står vi midt i en masseuddøen?

Ifølge forskerne bag det nye studie er resultaterne et tydeligt tegn på, at Jordens tilstand er langt mere alvorlig end hidtil troet. Vi er ikke blot på vej ind i den sjette masseuddøen; vi står midt i den, skriver de.

Så langt vil Jens-Christian Svenning dog ikke helt gå. Vi bevæger os uden tvivl i den retning; men der er fortsat håb for at dreje af på en af de sidste afkørsler, mener han.

»Jeg er helt enig i, at når vi kan sige, at så mange bestande er for nedadgående, så er vi, set med de briller, tættere på en masseuddøen, end hvis man 'kun' ser på de arter, der er på randen af udryddelse. Men jeg mener faktisk godt, at vi kan løse det.«

Jens-Christian Svenning påpeger, at det faktisk går frem for de store dyr i de fleste i-lande.

»Hvis man kigger på i-landene, ser man en anden udvikling, for her har vi faktisk fået udviklet en politik, som har fået forvaltning af de store dyr under relativt kontrol. Det viser, at det godt kan lade sig gøre. Det handler bare om at tage hele problemet meget, meget mere alvorligt.«

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker