Se billederne: Zoologisk Have har fået en ny næsehornsunge
Næsehornet Minna er netop blevet mor. Se billeder af den nuttede 'lille' ny her.
Næsehorn unge københavn zoo født minna

Det er tredje gang, at næsehornet Minna bliver mor. (Foto: Zoo)

Opdateret mandag 16. oktober kl. 10:50:

Så blev Zoologisk Have i København et medlem rigere! Se billeder af den lille ny her:

Sophie Louise Asp Laursen, der er formidler i Zoologisk Have, nåede at optage en video af øjeblikket, hvor ungen kom til verden:

 

Originalartiklen, publiceret 6. oktober 2017:

Det er i disse dage lige oppe over, at Zoologisk Have i København får et nyt medlem.

Næsehorn er drægtige i 16 måneder, gennemsnitligt 503 dage, og den skæringsdato passerede havens drægtige, hvide næsehorn Minna i søndags, 1. oktober 2017.

Men det er mere end gennemsnit og mavefornemmelser, som får Zoos dyrlæge Mads Frost Bertelsen til at sige, at det er tæt på. Baseret på tidligere forskning i en lang række næsehorn ved han og hans kollegaer nemlig, at dyrets hormontal kan afsløre ret præcist, hvornår fødslen kommer til at finde sted.

»Vi følger det sidste forløb meget nært, og vi ved, at når hormonniveauet er dykket gradvist over nogle uger, knækker det pludselig, og så er det lige ved at være. Minnas tal tyder på, at det knæk sker snart,« siger Mads Frost Bertelsen, som er adjungeret professor ved Københavns Universitet.

Dyrlæger følger hormoner tæt

De fem næsehornarter

Hvidt næsehorn: ca. 20.000 individer tilbage i naturen.

Sorte næsehorn: 5.000 individer tilbage.

Indisk pansernæsehorn: 3.300 individer tilbage i naturen.

Sumatranæsehornet: ca. 100 individer tilbage i naturen.

Javanæsehornet: 58 individer tilbage. 

Kilde: Mads Frost Bertelsen

Næsehornet er på randen af udryddelse. Læs mere i boksen under artiklen.

Det er hormonet progesteron, som kan afsløre, hvornår en næsehornsunge melder sin ankomst til verden. Progesteron dannes normalt i æggestokkene, men under en graviditet foregår produktionen også i moderkagen.

Dyrlægerne kan følge næsehornets hormontal konstant gennem prøver af dets afføring, som bliver indsamlet to gange om ugen og sendt til analyse i et laboratorium i Østrig fire gange om året. Men i den sidste del af graviditeten følger de dyrets hormonniveau endnu tættere, fortæller Mads Frost Bertelsen.

»Vores næsehorn er trænede til, at de får en godbid, hvis vi får lov til at tage en lille blodprøve ud af deres øre-vene. Det begynder vi at gøre først ugentligt, senere med et par dages intervaller, når det rykker tættere på, og det startede vi på for to uger siden,« fortæller Mads Frost Bertelsen.

Når niveauet kommer ned under 5 nanogram pr. liter, er der stor sandsynlighed for, at fødslen sætter i gang inden for et døgn. Minnas hormontal ligger pt. på 20 ng/l.

Næsehorn Minna fødsel

Her kan du se et eksempel på, hvordan hormonniveauet udvikler sig under et næsehorns graviditet. Tallet falder gradvist over en periode for så at knække til sidst. (Grafik: Mads Frost Bertelsen)

Population af hvide næsehorn i frit fald

Det er anden gang, Minna bringer en unge til verden i Zoo, når hun inden for få dage føder – første gang var med ungen Pilan, der som det første næsehorn i 35 år blev født i Zoo i januar 2015. Og for at det ikke skal være løgn, er havens anden hun, Zuri, også gravid. Zuri skal efter planen føde til januar 2018.

Flere næsehornsunger

Københavns Zoo deltager i det fælleseuropæiske avlsprogram EEP, hvor en koordinator sørger for at sprede generne bedst muligt.

Siden man i 1992 startede avlsarbejdet for næsehorn i Europa, er det lykkedes at få en stigning i antallet af næsehornsunger.

Det er dog hverken tilfældigt eller for hyggens skyld, at der kommer nye næsehornsunger i Zoologisk Have. Der er tale om benhård kalkule, fortæller Mads Frost Bertelsen.

»For mange af de dyr, vi har, er det vores ambition, at der er tale om en redningspopulation, som kunne blive sat ud i naturen, hvis det blev nødvendigt. Population af hvide næsehorn er i frit fald på grund af krybskytter, selvom det er en anelse mindre truet end det sorte næsehorn. Man kunne sagtens blive tvunget til at sætte dem ud,« siger Mads Frost Bertelsen, som dog tilføjer, at det ikke ville give mening at gøre, før krybskytteriet var stoppet.

Af samme årsag forsøger de zoologiske haver gennem en koncentreret avlskoordination at sørge for at opretholde størst mulig genetisk variation, fortæller Mads Frost Bertelsen. Minna kommer eksempelvis fra Sydafrika, Zuri kommer fra en zoologisk have i Sverige, og for en måned siden blev Pilan sendt til den hollandske safaripark Beekse Bergen.

Genudsætning kan sagtens blive aktuelt

Videnskabelig direktør Bengt Holst vil heller ikke udelukke, at det kan bliver nødvendigt på sigt at sætte de europæiskfødte næsehorn ud i naturen. Med den kraftige stigning i krybskytteri og de ringe udsigter til, at det stopper, kan man sagtens forestille sig, at genudsætning af næsehorn bliver aktuelt, mener han:

»Og så er det forkert først at starte avlsprogrammet på det tidspunkt. Det skal være på plads, så man kan starte selve genudsætningsprocessen snarest muligt efter beslutningen.«

Generelt er avlen blandt de hvide næsehorn i Europa stigende, takket være en meget aktiv indsats i det europæiske avlsprogram for at flytte rundt på dyrene, så de alle er i en optimal ynglesituation, fortæller Bengt Holst.

Næsehorn Minna fødsel

Det hvide næsehorn kaldes også det bredsnudede næsehorn - nogle mener, at det har fået navnet 'hvid' som en misforståelse af 'vid' med reference til dets brede snude. (Modelfoto: Shutterstock)

Zoo-forskning giver vigtigt indblik i naturen

Forskningen i de zoologiske havers næsehorn giver viden, som bliver brugt til bedre at kunne forvalte de truede bestande ude i naturen, og her er de reproduktionsbiologiske projekter en vigtig bestanddel.

»Du kan aldrig følge dyrene så nært i naturen, som vi kan. Dyrene i en zoologisk have giver et kæmpe indblik i, hvordan naturhistorien faktisk er. Det kan for eksempel fortælle os, præcist hvor længe er de drægtige, og hvor lang tid går der, før kalven dier,« siger Mads Frost Bertelsen.

Næsehorn skal yngle hurtigt

Avlskoordinatoren stræber også efter at sørge for, at dyr, der af en eller anden grund endnu ikke har ynglet, hurtigt kommer i en situation, hvor det kan lade sig gøre.

Næsehorn skal nemlig nå at yngle i en tidlig alder, da de ellers risikerer at få diverse skavanker, der kan resultere i sterilitet.

Der udføres også studier af næsehornsbestandenes dynamikker, for eksempel hvordan dyrene fordeler sig. I Zoo forsker man pt. i en særlig type proteiner i dyrenes blod, som kan sladre om, hvordan de har det.

»Alle vilde dyr vil gøre, hvad de kan for at skjule, at de fejler noget. Vi kan se, at de her akutfaseproteiner stiger ved alle mulige sygdomme, for eksempel infektioner og cancer. Lige nu undersøger vi dem specifikt for næsehorn, som flytter meget fra den ene park til den anden, og der vil det være en kæmpe fordel, hvis man på forhånd kan sige: ’Den her dur ikke, den må blive, hvor den er’,« siger Mads Frost Bertelsen.

»Landmandskab fortæller os, at det er snart«

Selvom gennemsnittet for en næsehornsgraviditet lyder på 503 dage, spænder næsehornenes drægtighed faktisk fra 480 til 525 dage, fortæller Mads Frost Bertelsen. Hvis man regner på den måde, skal Minna føde absolut senest 23. oktober.

Men dyrlægen tror selv, at det bliver før da.

»Under alle omstændigheder kan vi – bare ved at se på hende – følge, hvordan hun nu har udviklet et regulært stort yver, som er helt spændt og klar. Vi kan også se, at hun er begyndt at blive en lille smule hævet i skedeåbningen, så selv uden hormontallene ville godt gammeldags landmandskab fortælle os, at det er snart.«

Næsehornet er på randen af udryddelse
Næsehorn Minna fødsel

Det er fortsat næsehornenes horn, som de jages for - i flere lande tror man nemlig stadig, at det kan bruges til at øge potensen. (Foto: Shutterstock)

Næsehorn var engang udbredte mange steder i Eurasien (den sammenhængende landmasse Asien og Europa) og Afrika, i tropiske skove og på savanner. Men i dag lever meget få næsehorn uden for nationalparker og reservater.

To arter af næsehorn i Asien - Javanæsehornet og Sumatranæsehornet - er kritisk truede. En underart af Javanæsehornet blev erklæret uddødt i Vietnam i 2011. En lille population af Javanæsehornet klynger sig stadig til livet på den indonesiske ø Java. Succesfulde bevaringsindsatser har hjulpet den tredje asiatiske art, det indiske næsehorn, til at vokse i antal. Dens status er i dag ændret fra ’truet’ til ’sårbar’.

I Sydafrika lever det hvide næsehorn, som man engang troede var forsvundet, i beskyttede reservater og er klassificeret som 'nær truet'. De nordligere, hvide næsehornsunderarter antages at være uddøde i naturen, og kun få individer lever fortsat i fangenskab i et reservat i Kenya.

Det sorte næsehorn er fordoblet i antal i løbet af de seneste to årtier fra deres lavpunkt på 2.480 individer. Men det samlede tal er stadig en brøkdel af de anslåede 100.000, der eksisterede i begyndelsen af ​​det 20. århundrede.

Kilde: Verdensnaturfonden (WWF)

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker