Vinterrokken (Leucoraja ocellata) er længe om at modnes, har et lavt reproduktivt potentiale og burde i det hele taget være dårligt stillet i kampen mod klimaforandringerne.
Så hvorfor trives den stadig i vand, som er langt varmere end dér, hvor de fleste medlemmer af arten holder til?
Det satte forskere fra University of East Anglia og Dalhousie University sig for at undersøge, skriver phys.org.
Det viser sig, at vinterrokken formår at tilpasse sig de nye og varmere omgivelser selv uden evolutionære forandringer af sit DNA.
I stedet er der tale om såkaldt epigenetiske forandringer, det vil sige funktionelle forandringer af, hvordan generne kommer til udtryk.
\ Læs mere
Den slags funktionelle forandringer er særligt vigtige for arter som vinterrokken, hvis langsomme modning og lave reproduktive potentiale betyder, at den kun langsomt kan tilpasse sig evolutionært til klimaforandringer.
»Forandringer af genudtryk kan hjælpe arter med langsom modning og lavt reproduktivt potentiale (og dermed lavt evolutionært potentiale) med at overleve og tilpasse sig forskellige miljøer, hvilket kan være afgørende for eksempelvis hajer og rokkers fortsatte overlevelse i lyset af klimaforandringerne,« siger Jack Lighten fra University of East Anglia ifølge phys.org.
Forskeren fokuserede på vinterrokken, fordi den trods sine evolutionære udfordringer har overlevet gennem 150 millioner år og to masseudryddelser. De undersøgte fisk levede ved henholdsvis Scotian Shelf og Saint Lawrence-bugten, hvor vandet er op mod 10 grader varmere, og fiskene er udrydningstruede.
Det viste sig, at fiskene i Saint Lawrence-bugten var 45 procent mindre og havde et kortere livsløb med en markant reduceret modningsperiode. I alt registrerede forskerne hele 3.600 forandringer af genudtryk.
»Vinterrokken har formået at omstille sig til dramatisk forandrede klimaer hen over en kort evolutionær periode, tilsyneladende med meget få genetiske forandringer. Disse tilpasninger i fysiologi og fænotype er opstået gennem epigenetisk regulering, der har forårsaget ændringer i genudtrykket og gjort arten i stand til hurtigt at tilpasse sig nye miljømæssige udfordringer,« siger Jack Lighten.
Studiet er udgivet i tidsskriftet The Royal Society Publishing.
\ Læs mere
