OMG: Første resultater fra gigantisk NASA-projekt om Grønlands afsmeltning
Et igangværende projekt kortlægger Grønlands kystnære gletsjere og fjorde i hidtil usete detaljer. Formålet er at undersøge, hvor meget is Grønland mister, samt hvor meget og hvor hurtigt havet vil stige verden over. Og de første resultater er allerede klar.
Grønland NASA gletsjere sårbarhed afsmeltning havet oceanerne fjord tærskelfjorde havbund kortlægning kort havtemperaturer havstigning havniveau

Et ambitiøst projekt er i gang med at kortlægge hele Grønlands cirka 43.500 kilometer lange kystlinje, havbund, havtemperaturer og kystnære gletsjere i hidtil usete detaljer for at afsløre hvor hurtigt oceanerne smelter Grønland. (Foto: NASA JPL / OMG)

Et ambitiøst projekt er i gang med at granske hele Grønlands cirka 43.500 kilometer lange kystlinje.

Historien kort
  • OMG-projektets forskere skal afdække hvor hurtigt, oceanerne smelter Grønland.
  • Ny kortlægning afslører fjordenes udsathed, dybde og bundrelief i i hidtil usete detaljer.
  • Mange fjorde er dybere end forventet, og varmt atlanterhavsvand trænger ind og smelter gletsjerne nedefra.

Projektet har til formål at finde svaret på et afgørende spørgsmål: Hvor hurtigt smelter oceanerne Grønland?

Når det fem år lange projekt er færdigt, har forskere fra NASA og deres samarbejdspartnere i Danmark og andre steder i verden kortlagt stort set alle Grønlands kystnære gletsjere, den omkringliggende havbund og havvandets temperaturer i hidtil usete detaljer.

Forskerne forsøger at få en nøjagtig forståelse af, hvor meget is Grønland mister gennem tilførslen af varmt havvand, der smelter isen fra undersiden af gletsjerne, i takt med at de flyder længere ud på havet.

Slutteligt vil forskerne blive i stand til at forbedre fremtidige projekteringer for, hvor meget og hvor hurtigt havet vil stige verden over.

OMG data collection

OMG-projektets forskere kortlægger tykkelsen af Grønlands kystnære gletsjere hvert år ved hjælp af interferometer. De opstiller også sensorer fra luften, så de kan måle oceanernes temperaturer, dybde og saltholdighed for at afsløre, hvilken interaktion det relativt varme vand, der strømmer op fra Atlanterhavet, har med de koldere polare smeltevandmasser i og omkring de mange hundrede fjorde langs Grønlands kyster. (GIF: NASA JPL / OMG)

OMG! Grønland smelter så hurtigt!

»Vi kalder faktisk projektet OMG, hvilket står for Oceans Melting Greenland. Men vi kalder det også 'Oh My God-projektet', simpelthen fordi det er så stort,« fortæller professor René Forsberg fra DTU SPACE.

»Vi har længe vidst, at havet får gletsjerne til at smelte hurtigere, men vi manglende de 'hårde' data fra hele Grønland, og ikke bare fra en individuel gletsjer. Og det er her, OMG kommer ind i billedet,« forklarer René Forsberg.

Grønland NASA gletsjere sårbarhed afsmeltning havet oceanerne fjord tærskelfjorde havbund kortlægning kort havtemperaturer havstigning havniveau

Den nordvestgrønlandske kyst kortlagt før (venstre) og efter (højre), OMG-havbundsdata blev inkorporeret. En svag, hvid linje viser gletsjerismassens rand. OMG-data afslører hidtil usete render. (Illustration: UCI / OMG)

Projektet har været i gang i to år, og de første resultater er allerede tilgængelige via OMG-projektets website.

Nogle af resultaterne er publiceret i to studier i det videnskabelige tidsskrift Oceanography (studierne kan læses her og her) .

Drivkraften bag Grønlands stigende tab af is 

Der findes en lang række projekter, der alle undersøger, hvor meget Grønlands iskapper svinder ind hvert år, og hvordan havstrømningerne og havtemperaturerne forandrer sig i de dybe oceaner, der omgiver Grønland.

Grønland NASA gletsjere sårbarhed afsmeltning havet oceanerne fjord tærskelfjorde havbund kortlægning kort havtemperaturer havstigning havniveau

Forholdsvis varmt atlanterhavsvand strømmer ind under koldere fersk smeltevand på overfladen. Nyopdagede dybe render leder det dybtliggende varme vand til gletsjerfronten og smelter gletsjeren fra undersiden. (Illustration: NASA JPL / OMG)

Men forskerne ved overraskende lidt om, hvilken interaktion det relativt varme vand, der strømmer op fra Atlanterhavet, har med de koldere polare vandmasser i og omkring de mange hundrede fjorde langs Grønlands kyster.

Denne interaktion er afgørende for forståelsen af, hvor meget og hvor langt varmt atlanterhavsvand kan infiltrere de grønlandske fjorde og smelte gletsjerne fra undersiden.

I takt med at det sker, løsriver flere isbjerge sig fra gletsjerfronten, hvilket medfører, at isens strømning fra land mod hav forøges.

Det er ikke overraskende, at de stigende havtemperaturer resulterer i større afsmeltning, og det er netop dét, oceanograferne og glaciologerne mener, er drivkraften bag de seneste 30 års stigende tab af is i Grønland.

Nye kort afslører dybere fjorde og udsatte gletsjere

Indtil videre har projektet produceret detaljerede kort over havbunden. Kortlægningen har afsløret dybe render i havbunden, som leder det tunge, dybtliggende og varme atlanterhavsvand under de kolde og lettere polare vandmasser.

»Søopmålingen af havbundens dybde er faktisk ikke særligt dækkende. Så vores forståelse af disse render i havbunden, der leder det varmere vand frem til gletsjerne, har ændret sig forholdvis meget i kraft af de nye data,« forklarer René Forsberg, der er medforfatter på det første studie, der præsenterer et overblik over de nye data heriblandt havbundskortlægning, havtemperatursdata og undersøgelser af de kystnære gletsjere.

»Mange af dem er meget dybere, end vi forventede. Så der er mange fjorde, hvor den oprindelige dybdemåling er helt forkert,« fortæller René Forsberg.

Grønland NASA gletsjere sårbarhed afsmeltning havet oceanerne fjord tærskelfjorde havbund kortlægning kort havtemperaturer havstigning havniveau

Den nordvestgrønlandske kyst kortlagt før (venstre) og efter (højre) OMG-havbundsdata blev inkorporeret. En svag hvid linje viser gletsjerismassens rand. OMG-data afslører hidtil usete render. (Illustration: UCI / OMG)

Mange af gletsjerne er meget tykkere end hidtil troet, og deres ismasse strækker sig meget længere ud i fjorden, hvor isen er sårbar over for afsmeltning i det dybere og varmere atlanterhavsvand.

Indlandsisen

Iskappe i Grønland, blev antagelig dannet for 2-3 mio. år siden. 

Den er verdens næststørste iskappe, kun overgået af Antarktis'.

Bortset fra Antarktis rummer Indlandsisen 10 gange mere is end alle andre ismasser tilsammen, 2,7 mio. km3 is, hvilket er nok til at få det globale havniveau til at stige med 7,36 meter.

Siden 1840 har Grønlands afsmeltning fået det globale havniveau til at stige med 25 mm; størstedelen i de seneste årtier.

I dag forøger Grønlands afsmeltning havniveauet med 1 mm om året.

Både de varmere oceaner og den varmere atmosfære driver tabet af is.

(Kilder: Polar Portal og OMG Portal)

»OMG leverer en meget bedre forståelse af processerne, der styrer, hvor meget vand kan strømme ind,« udtaler René Forsberg.

De detaljerede kort har også kastet lys over mange egenskaber, der har en effekt på vandets bevægelser i fjordene.

»Mange af fjordene er såkaldte tærskelfjorde. De er relativt lavvandede ved mundingen - der har form af en tærskel - men bliver gradvist dybere længere inde i fjorden. Tærsklen mellem fjordens bassin og havet påvirker vandudvekslingen. En forståelse af cirkulationen i fjorden, og dermed også fjordvandets egenskaber, vil afdække, hvor meget vand kan strømme ind, og hvor meget gletsjerne risikerer at smelte,« forklarer René Forsberg.

Grønlands vestkyst er mest udsat

OMG-teammedlemmet Mathieu Morighem fra University of Californa, Irving, har udtalt til Washington Post, at resultaterne ind til videre indikerer, at Grønlands vestkyst er mere sårbar over for havafsmeltning end østkysten.

»OMG transformerer vores viden om, hvilke gletsjere er sårbare over for yderlige opvarmning,« forklarer Mathieu Morighem, som er hovedforfatter på det andet studie, der præsenterer nogle af de nye havbundsdata i detaljer.

De har identificeret nye egenskaber som højderygge, fordybninger, ujævnheder og hulninger i fjordene, som leder strømningen af is ud i fjorden, og som styrer mængden af varme vandmasser, der kan nå frem til gletsjerfronten.

OMG data collection

OMG-projektets forskere kortlægger havbundens dybde og bundrelief fra ombord et forskningsfartøj for at afdække, hvor meget varmt, saltholdigt atlanterhavsvand strømmer ind i fjordene, hvor det smelter de kystnære gletsjere fra undersiden. (GIF: NASA JPL / OMG)

Denne udsathed kommer ikke bag på Mathieu Morighem, men det er første gang, at forskerne har været i stand til at se mange af fjordenes nøjagtige facon og dybde for efterfølgende at evaluere deres sårbarhed.

Mathieu Morighem håber, at forskerne endelig vil finde de nødvendige data, der skal til for at køre computersimuleringer af vandstrømningen i og omkring fjordene.

Det vil forbedre projekteringerne af tabet af is fra Grønland og i sidste ende også forbedre projekteringerne af fremtidens havniveaustigninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Hvorfor blev områderne ikke kortlagt før?

Måske undrer du dig over, at områderne ikke er blevet kortlagt tidligere.

Det hele afhænger af penge og tilgængeligheden af disse fjerntliggende og isdækkede områder. 

OMG-projektet blev muliggjort af NASAs udstrakte finansering, fortæller René Forsberg.

»En stor del af kortlægningen er så stor en opgave, at det simpelthen ikke blev gjort i de meget fjerntliggende områder,« forklarer han og fortsætter:

»Men det er lige nøjagtigt i disse områder, hvor der ikke er meget skibstrafik, at en stor del af afsmeltningen finder sted, fordi det varme vand strømmer ind og smelter de grønlandske gletsjere.«

»DTU SPACE foretager også luftopmålinger og indsamler lignende data, men i meget mindre skala. Vores gruppe skal faktisk flyve over Nordgrønland snart; over gletsjere og havis, og vi vil koordinere vores eksperimenter med NASA,« fortæller René Forsberg.

Som en del af et ESA-projekt (European Space Agency) skal René Forsberg og hans team afdække, hvor nøjagtigt satelitterne kan måle havisen ved at sammenligne med deres luftopmålinger.