Menneskeskabt global opvarmning begyndte for 180 år siden

Ny forskning indikerer, at den globale opvarmning slet ikke er så nyt et fænomen, som mange af os tror. Faktisk begyndte den for 180 år siden.

Det nye studie – publiceret i Nature – konkluderer, at menneskeheden har haft en målbar effekt på klimaet siden industrialiseringens begyndelse, og at klimaet reagerede på en relativt lille mængde drivhusgas i forhold til, hvad vi ser i dag (se faktaboks, red.)

»Det helt nye og spændende er, at vi allerede i 1830’erne kan se effekten af menneskeskabt opvarmning – først i troperne og så i den arktiske region. Det er tidligere, end hvad vi ellers har troet og forventet,« fortæller studiets medforfatter lektor Helena Filipsson fra Lund Universitets geologiske institut.

»Vi blev meget overraskede over at finde, at vi kan registrere starten på opvarmningen så tidligt, fordi udladningerne af drivhusgasser var så meget mindre, end de er i dag, og fordi klimaet reagerede så hurtigt.«

Professor Marit-Solveig Seidenkrantz fra Aarhus Universitets Institut for Geoscience er enig. Hun er medforfatter til studiet og forklarer:

»Den industrielle revolution tog fart fra cirka 1750, så vi var meget overraskede over at se så tidlige klimasignaler.«

LÆS OGSÅ: Sådan kan man bremse global opvarmning

Implikationer for nutidens opvarmning

Lektor Lisa Alexander fra University of New South Wales, som forsker i atmosfæren, men ikke selv var involveret i studiet, er fascineret af resultaterne.

»Det er en særdeles interessant artikel. Hvis det er sandt, så kan vi skimte menneskeskabte fingeraftryk på de regionale temperaturer meget tidligere, end undersøgelserne førhen har estimeret,« skriver hun i en email til ScienceNordic. Hun tilføjer:

»Det er vigtigt, fordi det måske indikerer, at vores klima er mere følsomt over for drivhusgasserne end tidligere antaget, hvilket selvfølgelig har implikationer for vores estimater af den fremtidige globale opvarming.«

LÆS OGSÅ: Se udviklingen i den globale opvarmning på 26 sekunder

Den førindustrielle periode skal måske ændres

Sidste år underskrev 197 ledere fra hele verden en klimaaftale, der blev indgået ved COP 21.

Det overordnede mål med aftalen er at reducere udledningen af CO2 og holde en kurs mod højest 1,5 graders temperaturstigning over den førindustrielle gennemsnitstemperatur.

Men hvornår denne førindustrielle referenceperiode skal fastsættes, bliver stadig diskuteret af klimaforskerne.

Perioden omkring 1880 til 1900 er meget brugt, og det er også på denne tid, at de meteorologiske klimaregistreringer startede.

Men de nye resultater antyder, at det er alt for sent.

»Denne periode befinder sig stadig inden for den tidsramme, hvor vi forårsagede klimaændringer på grund af drivhusgasser. Vi ændrer det kun en lille smule, fordi der kun var en lille stigning i drivhusgasserne, men der er stadig en bagvedliggende faktor, som vi ikke har taget hensyn til endnu,« fortæller lektor og hovedforfatter på studiet, Nerilie Abram fra Australian National University.

LÆS OGSÅ: Forsker: Ingen evidens for ekstrem tørke og oversvømmelser i det 20. århundrede

Klimaregistreringer afslører den tidlige globale opvarmning

Det internationale forskerteam bag det nye studie startede med ét enkelt spørgsmål:

Hvornår startede den globale opvarmning?

»Det er et meget væsenligt spørgsmål, og det viser sig, at det ikke er et spørgsmål, vi kan besvare ved hjælp af registreringer af vores observationer af det 20. århundredes klimaændringer,« fortæller Nerilie Abram.

I fællesskab med sine kollegaer analyserede hun 500 års publicerede klimadata, der var rekonstrueret fra de såkaldte naturlige klimaarkiver, som gemmer på fortidens klima.

»Vi samlede informationer fra naturens klimaarkiver. Vi benyttede blandt andet iskerner, træringe og koraller, der alle registrerede hver deres klimaaspekt på det tidspunkt, de blev dannet, og med klimamodelsimuleringer over de seneste 500 år kunne vi fastslå nøjagtigt, hvornår den seneste opvarmning begyndte,« forklarer Abram.

LÆS OGSÅ: En fjerdedel af den globale opvarmning kan skyldes vanddamp i stratosfæren

Hvad forårsagede den tidlige opvarmning?

Selvom der ikke hersker tvivl om, at den globale opvarmning er forårsaget af menneskeskabte drivhusgasser i atmosfæren, er der også andre faktorer på spil.

Det er de såkaldte naturlige drivkræfter som eksempelvis vulkanudbrud eller variationer i den mængde energi, som Solen afgiver. Disse faktorer medregnede forskerne også.

Nerilie Abram og hendes team analyserede en lang række klimamodelsimuleringer og alle de forskellige naturlige drivkræfters effekt for at afsløre årsagen bag den tidlige opvarmning.

»Vi har fundet, at hvis vi udfører klimasimuleringerne med alle de naturlige drivkræfter – heriblandt vulkanudbruddene såvel som drivhusgasserne – så genskaber vi opvarmningens frembrud, som vi tydeligt kan se i reproduktionerne især i de tropiske oceaner og over den nordlige halvkugle,« forklarer Nerilie Abram.

»Men vi fandt også, at hvis vi ser på klimasimuleringerne, der er udført udelukkende med drivhusgasserne, og uden at de ekstra naturlige drivkræfter bliver inkluderet i modellerne, så ser vi stadig denne tidlige opvarmningsudvikling under industrialiseringen. Og det er her, vi kan begynde at tilskrive drivhusgasserne den tidlige opvarmning,« fortæller Nerilie Abram.

LÆS OGSÅ: De bedste artikler om klimaforandringer på Videnskab.dk

Uenig kollega: Studiet fejlfortolker data

Men atmosfæreforsker ved Penn State University i USA, professor Michael Mann, er ikke overbevist om, at det er den rette måde at takle problemet på.

Han påpeger, at den tidlige opvarmning fandt sted kort tid efter en kølig periode, der ofte til dels tilskrives to store vulkanudbrud året før.

Ved at sammenligne den meget tidlige opvarmning med den kølige periode overdriver det nye studie, hvor meget af datidens opvarmning var forårsaget af drivhusgasserne.

»De fejlfortolker den store nedkøling i starten af 1800-tallet, som var forårsaget af to store vulkanudbrud, og benytter det som et lavt udgangspunkt. Derefter argumenterer de for, at der var mere menneskeskabt opvarmning i forhold til det lave udgangspunkt i 1800-tallet. Det er at blande drivhusgasopvarming sammen med reaktionen på vulkanudbruddene,« skriver Michael Mann.

Han er enig i, at den globale opvarmning sandsynligvis startede i midten af det 19. århundrede, og at den blev forårsaget af drivhusgasserne. Men han mener, der skal andre statistiske teknikker til for at afsløre årsagen bag den tidligere opvarmning.

»Jeg er, for at sige det rent ud, foruroliget over denne form for umådeholden spekulation og overfortolkning. Det kan godt være, at det skaber overskrifter, men det er bestemt ikke med til at informere den offentlige klimadebat,« skriver Michael Mann.

LÆS OGSÅ: Global opvarmning: Hvad er op og ned i debatten om CO2’s effekt på klimaet?

»Videnskab fungerer ved at afprøve ideer«

Nerilie Abram og hendes medforfattere er ikke desto mindre sikre på deres fortolkning.

»Vores indledende reaktion var den samme. Men i takt med at vi fortsatte med at teste datasættene og vores metoder, stod det klart, at vi ikke behøver de store udbrud i starten af 1800-tallet for at forklare den tidlige opvarmning,« udtaler Nerilie Abrams. Hun fortsætter:

»Forskning fungerer ved konstant at betvivle dataene og fortolkningen. Så selvom vores team er kommet frem til en anden konklusion end Michael Mann, så tror jeg, vi alle er enige om, at vi skal tage det 19. århundrede med i beregningerne, hvis vi vil se hele billedet af, hvordan mennesket har ændret Jordens klima.«

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer kan sætte økosystemerne over styr

Marit-Solveig Seidenkrantz fra Aarhus Universitets Institut for Geoscience er enig.

»Videnskab fungerer ved at afprøve ideer. Vi indsamler evidens og stiller konstant spørgsmålstegn ved betydningen. Studiets konklusion er vores fortolkning af data, men det er ikke her, den videnskabelige forskning slutter, og hele samfundet vil fortsat udvikle vores viden om, hvordan Jordens klimasystemer reagerer på drivhusgasserne.«

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark