Nyt studie: Hunde kan tale til mennesker
Kilde: 
17 maj 2017

Hvis du virkeligt føler, at du forstår din hund, så kan der måske være noget om snakken. 

Et nyt studie viser nemlig, at hunde har en overraskende evne til at kommunikere med mennesker, når de gøer og knurrer, skriver telegraph.co.uk.

I studiet lod forskere fra Eotvos Lorand University i Ungarn 40 forsøgspersoner lytte til lydene fra 18 hunde, der enten forsvarede deres mad, gøede af en fremmed eller gerne ville lege.

Alt i alt svarede forsøgspersonerne rigtigt i 63 procent af tilfældende. Et procentantal, der er langt højere, end det ville være ved tilfældigt gætværk.

Derfor konkluderer forskerne, at mennesker har en evne til at forstå hundene - og omvendt, at hundene har en evne til at kommunikere til mennesker.

Generelt var forsøgspersonerne bedst til at identificere, når hundene gerne ville lege, mens de var mindre gode til at gætte, hvornår hundene forsvarede deres mad eller følte sig truet. 

Studiet viser desuden, at kvinder i gennemsnit var bedre end mænd til at forstå, hvad hundene kommunikerede.

Studiet er netop blevet publiceret i tidsskriftet Royal Society Open Science.

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.