Rekord smadret: 2,7 millioner år gammel iskerne fundet
Kilde: 
16 august 2017

En gruppe forskere fra Princeton University har boret en 2,7 millioner år gammel iskerne op af Antarktis. Det 1,7 millioner år ældre end den hidtil ældste iskerne, man har boret op og har haft mulighed for at undersøge.

Isboringen har potentiale til at bidrage til en masse ny viden om istiden. Men mest bemærkelsesværdigt vil den kunne fortælle noget om, hvordan og hvorfor istiden er begyndt.

Det skriver Sciencemag.org.

Forskerne har nemlig fundet bobler i isen, der inderholder drivhusgasser fra Jordens atmosfære på et tidspunkt, hvor planeten tog tilløb til den første istid i den pleistocæne epoke.

Boblerne med drivhusgasserne kan gøre forskerne klogere på, hvorfor istiden begyndte.

Den information alene gør fundet »fantastisk«, mener David Schuster, der er professor i geokemi ved University of California, Berkeley, og som ikke har været indblandet i boringen. 

»Det her er den eneste prøve fra atmosfæren i Jordens tidlige historie, som vi har adgang til,« fortæller han til Sciencemag.org

Det er stadig fattigt med undersøgelser af isen, men ph.d-studerende ved Princeton University Yuzhen Yan, der har deltaget undersøgelser af isboringen, har ind til videre fortalt, at man ikke har kunnet påvise et C02-niveau i atmosfæren, der går under de 300 ppm, som flere klimamodeller mener, der skal til for at starte en ny istid.

Iskernen er døbt Allan Hills-iskerne, og det kan blive den første af mange iskerner, der er flere millioner år gamle. 

Boringen blev foretaget på en gletsjer ved kysten af Antarktis – et såkaldt lavvandet 'Blue Ice'-område, hvor gletsjerne er i bevægelse og bringer meget gammel is fra undergrunden til overfladen. 

Førhen har man boret dybt og centralt i Antarktis, og det var også sådan, man fandt den ind til nu ældste iskerne Dome-C, der er 800.000 år gammel.

'Blue Ice'-betegnelsen dækker over et forholdsvist uudforsket område, som man »kun lige har skrabet overfladen af,« fortæller professor i geokemi ved Oregon State University og deltager i isboringen Ed Brooks til Sciencemag.org.

Holdet bag Allan Hills-iskernen forventer også at vende tilbage til området ved den sydvestlige kyst og bore endnu mere, siger han. 

Han fortæller yderligere, at Antarkis før har vist sig at holde på is, der kan være op til 30 millioner år gammelt, men at man i første omgang sigter efter at finde en iskerne, der er op til fem millioner år gammel – dengang havde Jorden en temperatur, der passer med den, som vi er på vej mod med den globale opvarmning.

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.