Ny rapport advarer: Sådan ser Arktis ud om 30 år
Ifølge forskerne bag en ny mellemstatslig rapport vil den globale opvarmning få endnu flere og meget drastiske konsekvenser for det arktiske klima end hidtil antaget. Men klimaaftalen fra Paris kan afværge nogle af de største forandringer efter år 2050. Hvis den bliver implementeret øjeblikkeligt.
Arktis klimaforandringer is smelte klima fremtiden SWIPA rapport

Sådan forventes Arktis at se ud om 30 år (til højre), sammenlignet med hvordan der ser ud i dag (venstre), ifølge den nye SWIPA-rapport. (Illustration: SWIPA-rapporten 2017)

Siden 2011 er mængden af havis svundet markant ind. Gletsjere og iskapper har trukket sig tilbage hurtigere end nogensinde før. Forskerne forventer, at havniveauet vil stige mere ved udgangen af århundredet, end de forudsagde få år tidligere. 

Historien kort
  • I en ny rapport advarer forskerne om klimaforandringernes konsekvenser for den arktiske region.
  • Forskerne anbefaler en øjeblikkelig og fuld implemetering af Paris-aftalen fra 2015.
  • Rapporten, som er det hidtil mest fuldstændige billede af forandringerne i Arktis, tegner et dystert fremtidsbillede for den arktiske regions udvikling.

Det arktiske ocean, Jordens nordligste havområde, bliver gradvist mere ferskt og varmt. Permafrosten tør op, og økosystemerne er udsat for et kæmpe pres.

Den arktiske region, som vi kender i dag, er ved at forsvinde.

Det er nogle af de vigtigste konklusioner af en peer-reviewed rapport, der er blevet offentliggjort i dag.

Rapporten, som præsenterer det hidtil mest fuldstændige billede af klimaforandringerne i Arktis, dokumenterer de forandringer, som den arktiske region har undergået i løbet af de seneste årtier.

Rekordhøj opvarmning lægger pres på Arktis

Rekordhøj opvarmning er i gang med at skubbe Arktis mod nye forhold eller omstændigheder, og forandringerne sker ifølge forskerne bag rapporten hurtigere end varslet.

»For hvert år, vi indsamler data, står det i stigende grad klart, at dét Arktis, som vi kender i dag, er ved at blive fortrængt af et varmere, vådere og mere foranderligt og ustabilt miljø. Denne transformation vil få store og omfattende konsekvenser for mennesker, ressourcer og økosystemer verden over,« skriver forskerne i den nye rapport.

Forskerne konkluderer, at medmindre beslutningstagerne implementerer 2015-klimaaftalen fra Paris øjeblikkeligt og fuldt ud, så vil den arktiske region, som vi kender den i dag, være forsvundet, når vi når frem til udgangen af dette århundrede.

Se nedenfor, hvordan Arktis vil forandre sig fra i dag (venstre) til om 30 år (højre) ved at trække i slideren midt i billedet. (Illustration: SWIPA-rapporten)

Kollega: »Storstilet overblik over det arktiske klima«

Arktisk Råd

Arktisk Råd er et mellemstatsligt forum, der beskæftiger sig med sager af fælles interesse for lande og befolkninger i Arktis.

Rådet består af repræsentanter for de otte arktiske stater, Canada, Danmark, herunder Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA, samt de oprindelige folk repræsenteret ved seks interesseorganisationer.

Arktisk Råd blev etableret i 1996 med ønsket om at udvide miljøsamarbejdet i Arktis.

Der er især fokus på bæredygtig udvikling i bred forstand og beskyttelse af det arktiske miljø.

Rapporten kaldet 'Snow, Water, Ice, and Permafrost in the Arctic' (SWIPA), er produceret af forskere fra Arktisk Råds otte medlemslande.

Rapporten er en del af Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) - et miljøprogram, der overvåger det arktiske miljø.

Forskere fra Danmark, Grønland, Norge, Sverige og Finland tog del i rapporten.

Ifølge professor Marit-Solveig Seidenkrantz, der er klimaforsker ved Artic Research Center ved Aarhus Universitet »leverer det nye studie et storstilet og omfattende overblik over det arktiske klimas nuværende tilstand og den udvikling, der har fundet sted i løbet af de seneste år og årtier.«

Rapporten henvender sig til alle samfundets lag, heriblandt politikere, undervisere og andre forskere, udtaler Marit-Solveig Seidenkrantz, der ikke var involveret i den nye rapport.

Store forandringer i løbet af de seneste seks år

Rapporten præsenterer de seneste videnskabelige forskningsresultater siden den forrige SWIPA-rapport fra 2011, og den beskriver de igangværende forandringer i Arktis.

Rapporten inkluderer data fra danske overvågningsstationer i Arktis, heriblandt det langsigtede nationale overvågningsprogram, PROMICE, der har til formål at bestemme indlandsisens massetab, forklare årsagerne og levere data og observationer til den globale forskningsindsats på området, samt Greenland Enviromental Monitoring-programmets tre overvågningsstationer.

SWIPA arbejdet viser blandt andet, at den arktiske region er varmere end nogensinde siden 1900.

»Temperaturerne er fortsat med at stige i Arktis, og faktisk er de steget mere end dobbelt så hurtigt som gennemsnittet for resten af verden,« fortæller programkoordinator, Morten Skovgaard Olsen fra Klima- og Energiministeriet, der har siddet som formand for Swipa-projektet, både i 2011 og under udarbejdelsen af den nye rapport.

»Sneen fortsætter med at smelte med et tab på cirka 3 snedage per årti over den arktiske region, hvilket har alvorlige konsekvenser for økosystemet. Permafrosten tør op, og den sydlige grænse har bevæget sig mod nord, hvilket har store konsekvenser for infrastrukturen i Rusland, Alaska og det nordlige Canada,« fortæller Morten Skovgaard Olsen.

Arktis klimaforandringer is smelte klima fremtiden SWIPA rapport

Turister nyder synet, mens de stadig kan. En ny rapport giver det hidtil mest opdaterede indblik i de vældige forandringer, der netop nu finder sted i Arktis. (Foto: Peter Prokosch)

Arktis står for knap 40 procent af havstigningen

Siden den forrige SWIPA-rapport er både hav- og landisen svundet ind. 

SWIPA-rapporten

SWIPA-rapporten handler om sne, vand, is og permafrost i Arktis.

Rapporten er udarbejdet af 90 forskere fra AMAP-programmet, der blev igangsat i 1993, og som er hjørnestenen i Arktisk Råds miljøindsats.

Rapporten blev fagfællebedømt af 28 uafhængige eksperter og vil blive fremlagt for Arktisk Råd i maj 2017.

Havisen er nu 65 procent tyndere, end den var i årtierne før 2011, og både udbredelsen af sommer- og vinterhavis viser en fortsat nedgang siden den forrige rapport.

Den nye rapport indbefatter nye analyser af fremtidige havniveaustigninger, samt hvor stor en andel vil stamme fra den arktiske region.

»Vi har gransket mere end 300 nye publikationer omhandlende landisen. Så nu står vi med et meget klarere billede,« fortæller Jason Box, der er medforfatter på rapporten samt forskningsprofessor og glaciolog ved Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS).

Det betyder også, at forskerne kunne beregne, hvor stor en andel af havniveaustigningerne, der er sket som følge af afsmeltning af den arktiske regions landis.

»Det er første gang, vi har angivet den arktiske regions bidrag til havstigningerne; ikke blot fremadrettet, men også tilbage i tiden til 1850,« forklarer William Colgan, der er medforfatter på rapporten og glaciolog ved Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS).

Samlet set, står afsmeltningen fra gletsjere, iskapper og isskjold i Arktis for knap 40 procent af den globale havniveaustigning.

»Havniveauet er steget 28 cm mellem 1850 og 2017. Arktisk landis har stået for 12 centimeter af denne stigning. Det viser, at den arktiske region siden 1850 har udgjort en stor og afgørende faktor,« udtaler William Colgan.

Se boksen under artiklen med en liste over SWIPA-rapportens andre vigtige konklusioner.

Store forandringer i løbet af de næste 30 år

Den nye rapport forudsiger også de mulige forandringer, der sandsynligvis vil finde sted i Arktis.

Forskerne varsler, at den arktiske region vil være 4 til 5 grader varmere, end den var ved århundredeskiftet, og at sne- og permafrostudbredelsen fortsat vil svinde ind.

Flerårsis

Der findes to forskellige typer havis:

Førsteårsis, der bliver dannet om efteråret, og som typisk er mindre end to meter tyk.

Flerårsisen, som er ældre og tykkere. Flerårsisen er cirka 10 til15 år gammel og kan blive op til 10 meter tyk

Flerårsisen er mere modstandsdygtig og i stand til at modstå sommerens afsmeltning. 

Den tynde førsteårsis er derimod meget mere sårbar - den er tynd og ujævn, og overfladen er gennemhullet af saltvandskanaler. Førsteårsisen smelter ofte helt væk om sommeren.

Forskerne bekræfter, at det arktiske ocean forventes at være isfrit om sommeren om blot 20 år. Ifølge SWIPA-forskerne er det tidligere end mange klimamodellers forudsigelser, og det varsler et helt anderledes arktisk miljø.

Marit-Solveig Seidenkrantz er ikke overrasket over konklusionerne.

Hun fortæller, at data fra National Snow and Ice Data Center i USA indikerer, at det arktiske ocean risikerer at være isfrit om sommeren på et tidspunkt mellem 2030 og 2050.

»Men den gennemsnitlige havisudbredelse er svundet meget hurtigere ind i løbet af de seneste år. Og når man også tager i højde for havisens tykkelse og udbredelsen af flerårsisen (se faktaboks, red.), så er formindskelsen sket meget hurtigt i løbet af de seneste år,« fortæller Marit-Solveig Seidenkrantz.

Men både Marit-Solveig Seidenkrantz og SWIPA-forskerne pointerer, at der endnu ikke er tilstrækkelig data til, at forskerne kan foretage en mere præcis forudsigelse, fordi havisen varierer så meget fra det ene år til det næste.

Arktis klimaforandringer is smelte klima fremtiden SWIPA rapport

Temperaturerne er steget mere end dobbelt så hurtigt i Arktis som gennemsnittet for resten af verden. (Foto: Shutterstock)

Implementer Paris-aftalen, og afværg de værste konsekvenser

Ifølge rapporten ligger forandringerne, der fandt sted i midten af århundredet, fastlåst i klimasystemet som følge af den mængde drivhusgasser, der allerede er i atmosfæren, og varmen der allerede er lagret i havet.

Men hvis vi reducerer emissionerne nu, kan vi mindske de forandringer, som, forskerne forventer, vil have fundet sted, når vi når frem til udgangen af dette århundrede.

»Vi anbefaler en tidlig, ambitiøs og fuld implementering af klimaaftalen fra Paris. Vi skal også prioritere forskning, der kan forbedre vores forudsigelser af forandringerne og konsekvenserne både globalt og for den arktiske region,« forklarer Morten Skovgaard Olsen.

Ifølge forskerne vil implementering af klimaaftalen fra Paris, for at reducere drivhusgasemissionerne, muligvis stabilisere opvarmningen af Arktis efter år 2050.

Det vil begrænse den arktiske opvarmning til 5 grader, når vi når frem til udgangen af dette århundrede, og afværge den varslede opvarmning på yderligere 5 grader, som forskerne forudsiger, hvis emissionerne forsætter ufortrødent.

Større havniveaustigninger uden reduktion af emissioner

Implementering af Paris-aftalen har også store konsekvenser for de fremtidige havniveaustigninger.

Paris-aftalen

Paris-aftalen, COP21, blev indgået i december 2015 og trådte i kraft 4. november 2016.

Traktaten forpligter landene til at begrænse deres CO2-emissioner og dermed den globale temperaturstigning til mindre end 2 grader, og helst på 1,5 grad i forhold til før-industrielt niveau.

196 lande underskrev i april 2016 Paris-aftalen.

Indtil videre har 146 lande ratificeret aftalen.

Du kan læse den fulde aftale her.

Årets klimatopmøde, COP22, finder sted fra 7.-18. november 2017 i Marrakech, Marokko.

Nye analyser, foretaget af GEUS-forskere, opdaterer de tidligere forudsigelser for havniveaustigningerne ved udgangen af dette århundrede.

De nye forudsigelser indbefatter yderligere afsmeltningsprocesser, der ikke var inkluderet i tidligere forudsigelser i FN’s seneste IPCC-rapport fra 2013.

»Vi har nu kendskab til flere processer, der har en effekt på Arktis. Det er yderligere afsmeltningsprocesser ved den grønlandske Indlandsis - og ny observatorisk evidens er kommet frem siden den seneste rapport,« forklarer GEUS-forskeren William Colgan.

Ifølge forskerne vil en fuld implementering af Paris-aftalen begrænse havniveaustigningerne til 52 cm ved udgangen af dette århundrede.

Hvis Paris-aftalen ikke bliver implementeret, risikerer vi stigninger på mindst 74 cm, advarer forskerne. Afsmeltning af landis kan alene forårsage havstigninger på op til 25 cm.

Inkluderingen af de nye processer og de observatoriske data er skyld i, at de nye estimater er højere end IPCC-rapportens estimaters nedre grænse.

Op ad bakke eller grund til optimisme?

Behovet for en reduktion af drivhusgasserne bør ifølge Marit-Solveig Seidenkrantz ikke komme som en overraskelse.

»Hvis vi skal holde den arktiske opvarmning på et rimeligt niveau, skal Paris-aftalen og et scenarium med lavere drivhusgas-emissioner implementeres. Det, mener jeg ikke, er kontroversielt. Men det er naturligvis ikke en let proces,« udtaler Marit-Solveig Seidenkrantz.

Arktis klimaforandringer is smelte klima fremtiden SWIPA rapport

Implementering af klimaaftalen fra Paris, for at reducere drivhusgasemissionerne, vil muligvis stabilisere opvarmningen af Arktis efter år 2050. Her ses præsident Francois Hollande og daværende generalsekretær for FN, Ban Ki-Moon, på et pressemøde efter aftalen. (Foto: Shutterstock)

Men realiseringen er stadig op ad bakke. Indtil videre er Paris-aftalen blevet ratificeret af 143 af de 196 nationer, som oprindeligt skrev under på aftalen. Og USA, én af de største drivhusgas-syndere, overvejer nu helt at trække sig ud af aftalen.

»Det kommer til at tage et stykke tid fra implementering af beslutningen, til at vi kan se forbedringer. Og det kan gøre det svært,« advarer William Colgan.

Men Marit-Solveig Seidenkrantz tror på en positiv udvikling. 

»Selvom det måske er optimistisk at tro på en global implementering af Paris-aftalen inden for den nærmeste fremtid - ikke mindst den seneste politiske udvikling i USA taget i betragtning - så bevæger vi os overordnet set i den rigtige retning,«  påpeger Marit-Solveig Seidenkrantz. Hun fortsætter:

»Heldigvis er flere og flere regeringer og virksomheder i stigende grad bevidste om både de økonomiske gevinster ved udviklingen af grønne teknologier og de enorme miljømæssige, økonomiske og helbredsmæssige omkostninger, som yderligere global opvarming, klimaforandringer og havniveaustigninger vil forårsage.«

SWIPA-rapporten bliver offentliggjort i dag ved AMAP-konferencen  'Arctic Science: Bringing Knowledge to Action', der finder sted i Reston, Virginia, USA,

Resultaterne og konklusionerne skal bruges til at rådgive FN's IPCC, når den næste rapport skal produceres i 2022.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

SWIPA-rapportens hovedkonklusioner
  • Temperaturerne i den arktiske region stiger hurtigere end det globale gennemsnit.
  • Perioder med ekstrem varme opstår oftere, mens ekstreme kuldehændelser er mindre almindelige.
  • Havisudbredelsen svinder fortsat ind og varierer fra år til år. Der er risiko for, at Arktis vil være isfri om sommeren, når vi når frem til slutningen af 2030'erne.
  • Snedækket fortsætter med at svinde ind.
  • Permafrosten - den del af jordoverfladen, der i mere end to år vedvarende har haft temperatur på, eller lavere end, vands tryksmeltepunkt - tør fortsat op.
  • Tabet af landis er accelereret. Den grønlandske iskappe mistede i gennemsnit 375 gigatons is hvert år mellem 2011 og 2014.
  • Nye data viser, at havniveauet risikerer at stige med op til 74 centimeter ved udgangen af århundredet, hvis drivhusgasemissionerne fortsætter med at stige.
  • Forandringer i Arktis kan ændre den atmosfæriske cirkulation og påvirke vejret i USA og Europa samt monsonen i Sydøstasien.

Kilde: SWIPA 2017

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud