Naturen er blevet en politisk kampplads
Den danske natur er et fælles gode. Alligevel er den blevet til en politisk kampplads, fordi borgere, politikere og erhvervsfolk alle har forskellige ønsker for forvaltningen af den. Det skal et nyt rådgivningscenter jonglere med fremover.
dansk natur kamplads forvaltning borgere politikere erhvervsfolk rådgivning

Der er næppe noget så idyllisk som den danske natur en dejlig sommerdag, der dog er blevet en kampplads for forskellige holdninger til, hvordan den bedst skal forvaltes. (Foto: Shutterstock)

Naturen er værd at passe på, kan de fleste blive enige om - men hvordan, vi gør der bedst, er straks en anden sag.

Historien kort
  • Den danske natur er et fælles gode, men hvordan skal den bedst forvaltes?
  • Naturen er blevet politiseret, og det ses ofte, at politikere benytter naturen til at høste stemmer - det udfordrer naturforvaltningens moralske legitimitet.
  • Det nye Center for Adaptiv Naturforvaltning skal rådgive i og finde nye konstruktive måder at forvalte naturen.

Debatten om ulve i Danmark er et godt eksempel på, at der i de senere år er sket en polarisering mellem politikere, borgere og forskere i dansk naturforvaltning. 

Ulvens tilbagekomst i den danske natur er for nogle en glædelig nyhed, mens andre ser det som en stor udfordring uden positive aspekter.

Ulven er også en uforudset udfordring, som stiller krav til, at der bliver fundet nye veje i naturforvaltningen, som både er langtidsholdbare og baseret på dialog.  

Men ulve i Danmark er blot ét eksempel på, at naturen er blevet en politisk kampplads, hvor meget forskellige holdninger brydes. 

Den danske natur er et fælles gode

Den danske natur er et kulturlandskab og, med undtagelse af en række kyststrækninger, findes der formentlig ikke en kvadratcentimeter i Danmark, som ikke på en eller anden måde er kultiveret af mennesker.

Og på samme måde som vi mennesker påvirker naturen, påvirker naturen også os.

Naturen er noget, vi ikke kan slippe udenom, noget som vedrører os alle, og som vi med et ord fra økonomisproget kalder et ’fælles gode’.

Det gælder, uanset om vi lever på landet eller midt i storbyens asfalt og beton, og fordi naturen er et fælles gode, er vi også nødt til at passe på den i fællesskab.

Hvad er rigtigt for naturen?

Der er flere grunde til, at naturforvaltningen ikke altid slår til. For selv om de fleste nok er enige i, at naturen er et fælles anliggende, er der mange forskellige behov og dagsordener, der skal tages hensyn til i form af erhvervsinteresser, infrastruktur, rekreative interesser, internationale forpligtigelser og så videre.

Og hvor de fleste nok er enige om, at naturforvaltningen skal være bæredygtig og baseres på den bedste viden, vi har, så er vi ikke altid enige om, hvad bærerdygtighed er, og hvad der rent faktisk er den ’bedste’ viden. 

Dertil kommer, at naturen hele tiden forandrer sig i både tid og rum. Naturtyper ændrer sig, og dyrearter kommer og går, enten som følge af naturlige svingninger, direkte påvirkning fra os mennesker eller som følge af den indirekte påvirkning såsom forurening, intensiveret arealudnyttelse og klimaforandringer. 

skarv fredet fiskeri erhverv naturforvaltning udryddet ynglefugl kampplads

Skarven har de sidste årtier været i centrum for en symbolsk kampplads mellem erhvervs- og naturbeskyttelsesinteresser. Den var tæt på at være udryddet som dansk ynglefugl på grund af forfølgelse i yngletiden, men fredning betød, at bestanden tog kraftigt til, hvilket har givet problemer for fiskeriinteresser. (Foto: Kim Billedgaard)

Dyrearter gør comeback i Danmark

Således findes der en lang række naturtyper og dyrearter, som i dag er truet af udryddelse på grund af menneskelig aktivitet. Modsat er der også arter, som vi for få år siden troede, var helt borte fra den danske natur, der pludselig dukker op igen og udfordrer vores naturforvaltning på nye måder.

Ulven er blot det seneste eksempel på en ny og uforudset udfordring.

Andre arter, som tidligere var truet, eksploderer i antal og er nu pludselig et problem. Det gælder blandt andet bramgåsen, der for få år siden var anset som en sårbar fugl, der primært ynglede i Arktis.

I dag har den dog tilpasset sig det danske kulturlandskab og yngler her. Bramgåsen bliver i stigende grad anset som en pestilens, fordi den ødelægger landbrugets afgrøder.

Vores største pattedyr, kronhjorten, er endnu et eksempel. Kronhjorten var tæt på at være udryddet i Danmark i slutningen af 1800-tallet, men i dag findes den i så stort et antal, at den volder alvorlige problemer for både land- og skovbrug.

ulv danmark natur forvaltning politik debat

I begyndelsen af 1800-tallet blev ulven udryddet i Danmark. Men i 2012 fotograferede en flok fuglekiggere i Nordvestjylland en ulv i den danske natur, og siden er antallet af ulve i Danmark vokset. (Foto: Shutterstock)

Omvendt hilser andre de mange kronhjorte velkommen, fordi det øger muligheden for spændende naturoplevelser og, hvis man er jæger, muligheden for et større jagtudbytte og et flot trofæ.

Det er dog ikke kun på landet, at naturen skaber udfordringer. Også i forstæderne og i storbyerne giver den anledning til bøvl.

Hvor vidunderligt det er at vide, at man kan køre ud af byen og se en kronhjort, eller – om få år – måske være heldig at opleve en ulv, lige så irriterende er det, når man kigger ud af vinduet i sit parcelhus og ser rovfuglen gå på jagt efter småfuglene ved foderbrættet, eller når man bliver vækket alt for tidligt om morgenen af larmende måger, som nu yngler på tagryggene. 

Rådyr som plyndrer kirkegårde, byræve som kan smitte os mennesker med forskellige parasitter, duer som overskider bygninger. Naturen er overalt - på godt og ondt.

»Naturen er blevet politiseret«

I de ’gode gamle dage’ opfattedes naturen ikke så kompliceret, men i dag er lærkesang og brølende kronhjorte blevet et politisk kampfelt. Naturen er blevet politiseret. Og fordi naturen vækker så mange følelser, er den også i stigende grad blevet et redskab i den voksende politiske populisme og dermed et tema, der kan bruges til at høste stemmer.

Politiseringen forstærker modsætningerne og udfordrer myndighedernes og naturforvaltningens moralske legitimitet, altså den opbakning til myndighederne, som er nødvendig for, at et samfund kan fungere. Men egentlig er presset på naturforvaltningen et paradoks, da de fleste mennesker jo vil naturen det bedste.

Der er ingen, som i fuld alvor stiller sig op og siger: »Jeg er ligeglad med naturen.« 

Tværtimod. Konflikten består derfor ikke i, om vi skal passe på naturen, men hvordan. 

Spørgsmålet bliver derfor, hvordan vi konkret og i dagligdagen praktiserer vores fælles ansvar for naturen på en måde, som er tidsvarende og politisk legitim i forhold til mål og midler og i forhold til det faktum, at vi mennesker også er en del af naturen?

Nyt center skal hjælpe med forvaltning

Center for Adaptiv Naturforvaltning

Aarhus Universitet etablerede 28. marts 2017 Center for Adaptiv Naturforvaltning på Institut for Bioscience, Kalø.

Center for Adaptiv Naturforvaltning vil udvikle og afprøve nye veje for, hvordan vi forvalter naturen, baseret på en adaptiv tilgang.

Det er dette spørgsmål, som er udgangspunktet for det nyåbnede Center for Adaptiv Naturforvaltning.

Centret skal fungere som et forsøgs- og rådgivningscenter for nye måder at forvalte den danske natur på. Måder, som er bedre tilpasset de konkrete naturforhold og de mennesker, som er direkte berørt.

En væsentlig del af arbejdet i det nye center bliver at udvikle metoder til dialog, hvor vi som borgere, brugere, myndigheder og forskere kan fokusere på det fælles, og hvor vi på en ansvarsfuld måde kan formulere nogle fælles målsætninger for naturen og vores samspil med den.

Præmissen for løsningerne er, at naturen er et fælles anliggende, og at vi derfor har en interesse i at finde fælles løsninger. Det betyder ikke, at konflikter helt kan undgås, for vi kommer ikke alle til pludselig at mene det samme.

Det betyder heller ikke, at den videnskabelige viden skal negligeres, og at forskerne nu skal sendes ud og grave grøfter, som de blev under Maos kulturrevolution. Tværtimod skal vi gøre brug af den viden, som er relevant for de problemer, vi arbejder med og for de mennesker, som har brug for den.

Center for Adaptiv Naturforvaltning skal ikke ’belære’ andre om, hvad de skal gøre men finde nye konstruktive måder at forvalte både den truede og den ikke-truede natur på, herunder også ulven, kronhjorten og bramgåsen, til fælles gavn for os selv, vores børn og børnebørn.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker

Se flere events