Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt. Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt. Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed. Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Mikrobiologier jubler: Har fundet mikrobe, der spiser metan og jern

Annonce:

Man har længe troet og håbet, at der fandtes en mikrobe, der ‘spiste’ både jern og metan. Nu har tyske og hollandske forskere rent faktisk fundet den, og det kan have betydning for kontrol af drivhusgasudledning på verdensplan. Det skriver sciendedaily.com.

Studiet er publiceret i tidsskriftet PNAS.

Balancen mellem metan-producerende og metan-indtagende processer har en stor indvirking på udledningen af denne stærke drivhusgas i vores atmosfære, og derfor mener forskerne, at den nye opdagelse på sigt kan blive rigtig nyttig.

LÆS OGSÅ: Metan på Mars kan stamme fra liv​

Opdagelsen består mere specifikt i en type arkæer (populært kaldet arkebakterier), der bruger jern til at omdanne methan til kuldioxid.

I denne omdannelsesproces bliver reduceret jern tilgængelig for andre bakterier. Mikroorganismen indleder en stor energiudløsning, der påvirker jernet, metan-cyklussen og derved metan-udledningen, forklarer hovedforfatterne af studiet, Katharina Ettwig og Baoli Zhu.

Efter at have ledt i flere år fandt forskerne ud af, at de hele tiden havde haft mikroorganismen lige foran dem.

Annonce:

»Vi opdagede den langt om længe i nogle prøver fra Twentekanaal i Holland, som vi har i vores laboratorium. Vi opnåede en stor mængde biomasse ved at fodre mikroorganismerne med metan og nitrat,« siger Mike Jetten, mikrobiolog fra Radboud University i Holland, til sciencedaily.com.

LÆS OGSÅ: Dansker finder mikroorganismernes missing link​

»Baseret på den genetiske arvemasse fra disse mikroorganismer forudså vi, at de også ville kunne konvertere partikelformet jern i kombination med metan-oxidation. Da vi testede vores hypotese i laboratoriet, gjorde disse organismer tricket for os,« tilføjer han.

Forskerne vil nu dykke mere specifikt ned i, hvilke proteinkæder der er involverede i processen.

LÆS OGSÅ: ‘Mikrobe-måtte’ på størrelse med Grækenland fundet på havbunden​