Massevis af begravede dale i Danmarks undergrund
Den danske undergrund er fyldt med begravede dale, som er skabt under istiden, viser danske forskere i ny kortlægning. Omfanget er »spektakulært«.

Danmark er kendt for at være et temmelig fladt land. Men selvom vores terræn på overfladen giver en lidt flad fornemmelse, er det en anden sag underneden.

I to nye rapporter viser danske forskere ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), at den danske undergrund rummer et hav af såkaldte ’begravede dale’. Det er dale, som er blevet skabt under istiden, og som i dag er usynlige.

Forskerne har kortlagt 40 procent af undergrunden og fundet intet mindre end 5.600 kilometer dale.

Kortlægningen af begravede dale

... er udført af Peter Sandersen og Flemming Jørgensen på bestilling fra amterne (før 2007) og Naturstyrelsen, som er en dansk styrelse, der forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skove og naturarealer.

Undersøgelserne af de begravede dale begyndte i 1998 og har siden 1999 været en del af den nationale grundvandskortlægning, som Naturstyrelsen (i dag SVANA) afsluttede i 2015.

Kortlægningen er netop mundet ud i to nye rapporter. Siden 1998 er der i alt udgivet 7 rapporter, som er beregnet til brug i forvaltningen af grundvandet. Forfatterne har sideløbende udgivet videnskabelige artikler om store dele af arbejdet.

Kilde: http://begravede-dale.dk

»Omfanget er spektakulært. Det har stor betydning for vores opfattelse af de øverste 3-400 meter af den danske undergrund,« siger seniorrådgiver Peter Sandersen. Sammen med seniorforsker Flemming Jørgensen har han stået for kortlægningen.

Mere effektiv udnyttelse af grundvand

Når du tænker på en dal, forestiller du dig nok en form for lavning i landskabet, måske omringet af højere bakker eller bjerge. Nogenlunde det samme skal du forestille dig med dalene, der er kortlagt i de nye rapporter – de er bare helt eller delvist fyldt op igen med sand, grus og ler.

Dalene er typisk mellem 25 og 300 meter dybe og mellem 0,5 og 3,5 kilometer brede, og langt de fleste er dannet af kraftige strømme af smeltevand, som under højt tryk har spulet dybe render i underlaget under de tykke iskapper, der dækkede Danmark under istiderne.

Tidligere vidste man, at der fandtes begravede dale, men man kaldte dem typisk ’prækvartære dale’ – det vil sige, at man mente, at de var dannet før istiderne, eventuelt som floddale.

Peter Sandersen og Flemming Jørgensen har med deres undersøgelser vist, at det derimod er dale dannet som tunneldale under istidernes gletsjere. Og der er altså spektakulært mange af dem i den danske undergrund. Du kan læse mere om de metoder, som er brugt til at indsamle data, i artiklen 'Den flyvende pilekvist'.

Vigtigt for adgang til drikkevand

Men de begravede dale er ikke bare fascinerende – de er faktisk meget vigtige for vores forståelse af den danske undergrund og dermed blandt andet for vores adgang til rent drikkevand.

De geologiske lag i dalene kan nemlig indeholde vigtige forekomster af grundvand, som ofte er dybtliggende og dermed velbeskyttet over for forurening fra overfladen.

I Danmark er vi heldige

I Danmark er vi utroligt privilegerede, når det kommer til grundvand, men mange andre steder i verden har man store problemer. Mere end en tredjedel af verdens grundvandsbassiner lider nød, og klimaforandringer og voksende befolkningstal vil kun gøre ondt værre i fremtiden.

Det kan du læse mere om her.

I andre tilfælde kan dalene være årsag til, at forurening fra overfladen nogle steder kan transporteres uhindret ned til dybereliggende lag og ødelægge eksisterende grundvandsreserver.

I begge tilfælde har viden om dalenes beliggenhed og opbygning stor betydning for vores muligheder for en effektiv udnyttelse af grundvandet, fortæller Peter Sandersen.

»Der kan være rigtig mange grundvandsmagasiner i disse dale. Mange steder i Danmark er det så leret, at det primært er i dale, vi kan hente vores grundvand, hvorimod det kan være svært at hente vand, hvis man begynder at bore uden for dalene,« forklarer seniorrådgiveren.

»Et kæmpe stykke arbejde«

I gamle dage ledte man også efter begravede dale, men dengang havde man kun selve boringerne til rådighed, fortæller lektor Nicolaj Krog Larsen fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Han har ikke været med til at skrive de nye rapporter, men har læst store dele af dem på opfordring fra Videnskab.dk og bakker op om, at man ud fra den nye kortlægning kan se, at antallet af tunneldale er meget omfattende.

Arbejdet er vigtigt, forklarer han, fordi man med den viden ved hånden kan bore meget mere præcist efter grundvand.

»Dengang havde vi kun boringer til at verificere, hvor dalene befandt sig, så det var selvfølgelig meget nemmere at ramme forkert. Nu har vi en metode til at kortlægge dem, og så kan du placere dine boringer efter det. Det er meget mere præcist,« forklarer han.

Hydrogeofysiske målinger

Hydro betyder vand, og geofysik er den videnskab, der beskæftiger sig med jordens, havets og atmosfærens fysiske forhold; der findes en lang række geofysiske metoder, blandt andet elektriske og elektromagnetiske målinger.

I boksen under artiklen kan du læse om SkyTEM, som er en effektiv metode at måle jordens elektriske modstand fra en helikopter, og som bl.a. blev brugt i forbindelse med projektet.

»Det er et kæmpe stykke arbejde, der er lavet med kortlægningen af de her begravede dale, og det er et arbejde, som giver os ny viden om dalenes placering og udformning. Det er utrolig vigtigt, at vi ved, hvor de er,« siger Nicolaj Krog Larsen, som havde et samarbejde med GEUS-forskerne i starten af år 2000 om dele af kortlægningen i Nordjylland, men ellers ikke har været involveret i arbejdet.

Overblik er forskningsmæssigt relevant

Nicolaj Krog Larsen mener ikke som sådan, at der forskningsmæssigt er meget ny viden at hente i de to nye rapporter. Det er først og fremmest en sammenskrivning af alt, hvad der er blevet skrevet tidligere, påpeger han.

Men rapporterne har alligevel forskningsmæssig relevans; bare det, at der nu findes et samlet overblik over alle dalene og målinger af deres geologi, kan være meget brugbart for andre forskere, forklarer han.

»De hydrogeofysiske data, som indgår i kortlægningen af de begravede dale, kan man bruge på mange måder. Blandt andet til at sige noget om, hvordan geologien overordnet hænger sammen i Danmark, og hvordan vores bakker og landskab er blevet dannet. Arbejdet er utroligt vigtigt alene af den grund,« siger Nicolaj Krog Larsen.

Du kan læse mere om, hvad den nye kortlægning kan bruges til i en artikel på Videnskab.dk senere i dag.

Helikopterteknologi måler Jordens elektromagnetiske felt
Skytem hydrogeofysik målinger elektromagnetisme grundvand

Ved SkyTEM-teknologien hænger en stor ring under en helikopter og fungerer som en spole med et kraftigt elektromagnetisk felt. (Foto: Aarhus Universitet)

En af metoderne, som er brugt til at kortlægge den danske undergrund, hedder SkyTEM og er udviklet af forskere på Aarhus Universitet. Den er tidligere blevet brugt til at gennemsøge Indiens grundvand.

Teknologien gør brug af en stor ring, som bliver spændt ud under en helikopter og fungerer som en kæmpestor spole, der får strøm fra en generator.

Ringen har et areal på cirka 300 kvadratmeter. Ligesom du måske husker fra fysikundervisningen i folkeskolen, skaber den elektriske strøm i en spole et elektromagnetisk felt – altså bliver spolen magnetisk, når der løber en strøm igennem den.

Metoden forklares i videoen her af Aarhus Universitet:

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud