Lille fugls afføring har kæmpe effekt på Grønlands natur
Søkongen har en enorm indflydelse på både livet på land og i vand i det nordvestlige Grønland. Her ændrer den markant på levebetingelserne for en lang række andre dyr, viser ny dansk forskning. Og det er godt for mange, men skidt for andre.
søkonge, grønland

Søkonger yngler i så store antal i Nordvestgrønland, at de markant ændrer på landskabet og gør det grønnere til gavn for blandt andet moskusokser og harer. Men fiskene lider til gengæld. (Foto: Michael Haferkamp)

Søkongen er efter de fleste målestokke en lille fugl. Alligevel har den med sine kun cirka 160 gram, der er cirka en tredjedel af en dues vægt, en enorm indflydelse på det nordvestgrønlandske landskab.

I Nordvestgrønland omkring Thule kan moskusokser, gæs, rensdyr, ræve, harer og en lang række andre dyr nemlig takke den lille fugl og dens afføring for, at området vælter i næringsstoffer, der får græs og buske til at vælte op ad jorden.

Til gengæld gør søkongens afføring også søerne og vandløbene så sure, at næsten intet andet end alger kan leve der, viser ny dansk forskning.

»Søkongerne transformerer bogstaveligt talt landskabet. De skaber med deres afføring en oase for dyreliv i et område, hvor der ellers ikke kan vokse noget, og det er ret spektakulært. Især da det ikke bare drejer sig om en lille plet på landkortet, men om en strækning på 325 kilometer, hvor de første mennesker også valgte at bosætte sig, da de kom til Grønland for flere tusinde år siden,« siger ph.d. og forsker ved Institut for Bioscience og Arctic Research Center (ARC) ved Aarhus Universitet Thomas Alexander Davidson, der er en af flere forskere bag det nye studie.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B og er en del af et stort tværvidenskabeligt forskningsprojekt under navnet NOW-projektet, der er finansieret af Carlsberg- og Velux-fondene.

Klimaændringer kan ødelægge det hele

Carsten Egevang er ph.d. i arktiske havfugle og har arbejdet med søkonger i mange år, både som forsker og nu som fotograf.

Carsten Egevang har ikke deltaget i det nye forskningsarbejde, men han har læst det og er meget begejstret.

Han fortæller, at man selvfølgelig har kendt til de grønne områder i mange år, men det er første gang, at forskere får kvalificeret og kvantificeret den store indflydelse, som søkongerne har.

Om søkongen

Søkongen er den mest talrige havfugl i Nordatlanten.

Forskere regner med, at cirka 80 procent af verdens samlede søkongebestand, hvilket svarer til cirka 60 millioner individer, yngler i Thule i Nordvestgrønland.

De ankommer til Thule i starten af maj måned og tager afsted igen i midten af august.

Vinteren tilbringer de cirka 3.500 kilometer længere mod syd i havet ud for New Foundland. Her mødes de med artsfæller fra Østgrønland, hvor søkonger også yngler, men i væsentligt lavere antal.   

»I naturen går næringsstoftransporten oftest fra landjorden til havet, men her har vi eksempel på, at det går den anden vej. Det ser vi ikke så tit, og så er det sjovt at se, at det er så markant, som forskerne viser, at det er. Når man kommer til de her områder, er det virkelig mærkbart, hvor stor forskel søkongerne gør, og det er fedt nu at få sat tal på,« siger Carsten Egevang.

Fugleeksperten mener også, at studiet peger på, at klimaet kan være en stor trussel mod dette meget skrøbelige miljø.

»Søkongerne kommer til Grønland samtidig med, at der kommer et kæmpe boost i antallet af plankton i havet, hvilket sker i samspil med klimaet. Hvis klimaet ændrer sig, kan det være, at planktonet kommer tidligere eller senere, og det skal søkongerne hurtigt kunne tilpasse sig for ikke at være i Nordvestgrønland på det forkerte tidspunkt. Vi balancerer på en knivsæg, og det her studie peger på, hvor store konsekvenserne kan være, hvis fuglene ikke er i stand til at opretholde det store antal, som de har i dag,« siger Carsten Egevang.

60 millioner søkongers afføring ændrer landskabet

At søkongerne kan have så stor indflydelse på et kæmpe område og dets dyre- og planteliv skyldes ene og alene deres antal.

Hver sommer flyver 60 millioner søkonger fra New Foundland til det nordvestlige Grønland for at yngle.

I yngleperioden fanger de dyreplankton i havet, hvis næringsstoffer de bringer med tilbage til kolonierne på land, dels som føde til deres unger og dels som afføring.

Konsekvensen af denne massive næringsstofstransport er tydelig i landskabet.

grønland søkonger oase

Område (Annikitsoq), hvor søkongerne yngler. I modsætning til det meste af Grønland, som er næringsfattigt, er der her rigeligt med næringsstoffer til at få vegetationen til at skyde op af jorden. (Foto: Thomas Alexander Davidson) 

I modsætning til de relativt golde omgivelser uden for ynglekolonierne, hvor der næsten ikke er noget grønt, er jorden i søkongekolonierne dækket af frodig vegetation.

Vegetationen tiltrækker en masse moskusokser, gæs og harer og giver hele området et rigt plante- og dyreliv, som ikke findes nogle andre steder i Grønland.

»Man har selvfølgelig vidst længe, at der var specielt grønt i det her område, men at det skyldes søkongerne, har man ikke kendt til før nu,« siger Thomas Alexander Davidson.

Afføring giver grønt landskab

I den nye forskning har forskerne undersøgt næringsstoffer i vand og på land 30 forskellige steder langs en 250 kilometer strækning i det nordvestlige Grønland omkring Thule.

Forskerne har taget prøver af vand og vegetation, både hvor søkongerne yngler og udenfor kolonierne.

Forskerne har også ved hjælp af satellitfoto undersøgt, hvor grønt landskabet er og sammenlignet de forskellige områder.

Ved at sammenligne de forskellige steder kunne forskerne se, at naturens produktivitet var meget højere i de områder, hvor søkongerne ynglede, sammenlignet med områderne udenfor kolonierne.

Kolonierne var grønnere, og der levede flere dyr i dem.

Afføring gør søerne til syrebade

Da forskerne undersøgte søerne og vandløbene i søkongekolonierne fandt de, at ikke alle fik lige stor fordel af søkongernes afføring.

Vandet bugnede med alger på grund af alle næringsstofferne, men både søer og vandløb var praktisk talt tomme for dyreliv.

Vandets surhedsgrad var på grund af søkongernes meget sure afføring sænket i en sådan grad, at fisk ikke kan leve i søerne. pH (surhedsgraden) var i en enkelt sø helt nede på 3,4, hvilket er meget surt.

Da der ikke lever fisk i søerne, og de samtidig bugner med næringsstoffer, kan alger vokser uden hindringer og gøre søerne til de grønneste, der nogen sinde er set i Grønland.

Isotoper

Isoptoper er forskellige typer af samme grundstof.

Eksempelvis er nitrogen14 og nitrogen15 to isotoper af grundstoffet nitrogen. Forskellen på de to isotoper er deres vægt.

Ved at undersøge indholdet af isotoper i eksempelvis en biologisk prøve kan forskere afgøre, hvor næringsstoffer i prøven kommer fra.

I studiet har forskerne brugt nitrogen15 til at afgøre, hvor store dele af næringsstofferne på landjorden i søkongernes kolonier der stammer fra havet, da nitrogen15 er mere til stede i havet end på land og i ferskvand.

Kulstof 14-datering er også en isotopundersøgelse, hvor forskere bruger forskellige typer af kulstof til at afgøre, hvor gammelt eksempelvis en knogle er.

»Søkongerne har på den måde en positiv indflydelse på dyrelivet på land, men en negativ indflydelse på biodiversiteten i ferskvand i de områder, hvor de yngler. Det er helt ny viden,« forklarer Thomas Alexander Davidson.

85 procent af næringsstoffer kommer fra søkongerne

For at slå fast, at søkongerne og ikke et eller andet naturfænomen stod bag de store omvæltninger i landskabet omkring Thule, undersøgte forskerne isotoper (se faktaboks) af grundstoffet nitrogen i både planter og vand i søkongernes yngleområder.

Her fandt de, at 85 procent af alle de næringsstoffer, som er på landjorden og i ferskvandet i søkongernes kolonier, kommer fra havet og er bragt derind af søkongerne.

Søkongerne er meget selektive i deres fødevalg og spiser kun specifikke typer dyreplankton, kaldet vandlopper (copepoder), som de fanger op til 100 kilometer fra kysten og på op til 60 meters dybde.

Vandlopperne og de næringsstoffer, som de indeholder, bringer søkongerne med sig tilbage til deres unger på land, hvor både ungernes og de voksnes afføring radikalt ændrer på landskabet og sammensætningen af nitrogen-isotoperne.

De lokale spiser fermenterede søkonger

Søkongerne har også en stor betydning for de mennesker, som lever i det nordvestlige Grønland.

Foruden den indirekte effekt, af at der lever flere store dyr i søkongernes kolonier, fanger og spiser de lokale også søkongerne.

Historisk har søkongerne været både en delikatesse og en stabil føderessource, selv når al anden form for jagt har fejlet.

Ifølge Thomas Alexander Davidson kan man fange flere hundrede søkonger med net om dagen.

Traditionelt begraver inuitterne dem efterfølgende under store sten i et sælskind og lader dem fermentere over flere måneder.

Fermenterede søkonger er en delikatesse, som spises traditionelt til særlige begivenheder som bryllupper, konfirmationer og begravelser.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker