Lette ting falder langsomt
Fjer lette ting falder langsomt fysik

Når en fjer falder, mærker den virkelig luften. Hvis vi slipper en sten, er den alt for kompakt til at gøre det samme. (Foto: Shutterstock)

Tyngdekraften er et godt eksempel på en naturlov. Her forklarer en lille ligning ting, der ikke virker forbundet. Planeternes bevægelse, tidevandsfænomenet og det helt jordnære, at ting falder ned.

Newton opdagede tyngdeloven i sekstenhundredtallet. Og den er noget af det ældste rigtige fysik vi har. Et af de eksperimentelle resultater der lå forud var Galileis opdagelse af, at tunge ting falder lige så hurtigt som lette ting. Det er en ret vild opdagelse -  for det er jo  ikke rigtigt.

Simplificering skærer noget vigtigt fra

Tunge ting falder ikke lige så hurtigt som lette ting.

Det er rigtigt, at små sten falder ligeså hurtigt, som store sten. Men en fjer eller et blad falder jo meget langsommere. For at nå frem til konklusionen om, at tunge ting falder ligeså hurtigt som lette ting, er man nødt til at simplificere voldsomt. Man skal lade som om, luften ikke er der. Det er nemlig kun rigtigt i vacuum.

Når vi ser på en sten, er det en OK simplificering. En sten er så kompakt, at den ikke rigtig mærker luften. Den falder næsten på samme måde i luft, som den falder i vacuum. Men når vi ser på fjeren, er det anderledes. Den mærker virkelig luften. Så her har simplificeringen skåret noget vigtig fra, men det er første skridt mod at forstå fjerens egentlige bevægelse.

Den er styret af to faktorer; tyngdekraft og luftmodstand. Hvis vi ikke først havde den simple forståelse af, hvordan fjeren ville falde, hvis der var vacuum, så ville det være helt umuligt - eller i hvert fald meget svært at nå frem til, hvordan den faktisk falder.

Vi udleder hele tiden viden af induktion

Tyngdekraften er et klassisk eksempel på en naturlov i fysikken. Og den er jo også meget håndgribelig. Alle børn har lavet eksperimenter med den. Slipper skeen, den falder på gulvet. Far samler den op. Slipper skeen igen. Den falder på gulvet igen.

Vi kan have nok så mange videnskabsteoretiske idéer om, at man ikke kan udlede viden af induktion. Men vi gør det hele tiden alligevel. Skeen faldt ned igår vi føler os sikre på, at det gør den også idag, imorgen og om hundrede år.

Men hvad vil det sige at forstå det? Det er sådan et spørgsmål, som det nok er en filosof og ikke en fysiker, der kan svare på. Men som fysiker synes jeg, at forståelse blandt andet er, at man ikke bare kan beskrive, hvad der sker, man kan også forudsige, hvad der vil ske.

Derudover vil vi også gerne forklare mange ting med et udgangspunkt. Som jeg startede med at sige, vi kan forklare, at en ske falder ned og at månen drejer rundt om jorden med en og samme lining. -Det er meget tilfredsstillende. Alligevel vil jeg ikke påstå, at jeg forstår det!

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud