Komodovaranens blod kan gemme på ny antibiotika
Kilde: 
24 februar 2017

Det er ikke kun i eventyr, at drageblod er noget særligt.

Proteiner i komodovaranens blod har nemlig bakteriedræbende effekt, som hjælper dem med at bekæmpe farlige bakterier, og proteinerne kan bruges til at udvikle ny medicin, som måske kan løse problemet med antibiotika-resistens. Det skriver sciencealert.com.

LÆS OGSÅ: Afløseren for antibiotika kan blive dansk

Komodovaranen er verdens største firben. Den kan blive op til 3 meter lang og veje op mod 70 kilo.

Dens store størrelse og dens skarpe tænder gør den i stand til at nedlægge store dyr som vandbøfler, men der er en anden, mindre åbenlys, årsag til, at du helst ikke vil møde sådan en fætter.

Tidligere forskning har vist, at komodovaranens mund indeholder op til 57 forskellige farlige bakterier.

Det vides ikke, hvor bakterierne kommer fra. Et bud har været, at de drikker af kloakforurenet vand.

LÆS OGSÅ: Antibiotika gør ikke bare bakterier resistente - men også stærkere

Men nu har forskerne fundet ud af, hvordan de store firben selv kan være resistente over for de dødelige bakterier i egne munde.

Et hold amerikanske forskere har analyseret blod fra komodovaranerne for at se, om de kunne finde spor af såkaldte kationiske antimikrobielle peptider. Det er proteinfragtmenter, som produceres af næsten alle levende væsener, og som virker som en grundlæggende del af vores medfødte immunsystem.

»Det er den del af immunsystemet, som holder dig i live i de to eller tre uger, før du kan danne antistoffer mod en bakteriel infektion,« siger biokemiker Monique van Hoek, der var en del af forskerholdet, til sciencealert.com.

Forskerne fandt frem til 48 potentielle antimikrobielle peptider, hvoraf de syntetiserede 8, som de afprøvede på 2 forskellige, og meget farlige, bakterier - Pseudomonas aeruginosa og Staphylococcus aureus, også kaldet MRSA.

Ud af de de otte peptider var syv effektive dræbere af begge bakterier i kulturer, som forskerne havde dyrket i laboratoriet. Den sidste peptid var dog kun effektiv mod P. aeruginosa.

Det er stadig tidligt at spå om, men forskerne håber, at fremtidige studier af peptider vil føre til nye antibiotika, som kan bekæmpe dødbringende bakterier, samt finde ud af præcis hvordan de gør det.

»Mens vores tilgang viser sekvenserne af de intakte peptider i prøven, så viser den ikke, hvordan de produceres eller reguleres. Fremtidige forsøg skal fokusere på, om peptiderne dannes løbende eller kun ved opdagelse af et patogen(sygdomsfremkaldende infektion, red.) og om fænomenet er begrænset til komodovaraner, eller om det kan ske i andre arter, inklusive mennesker,« skriver forskerne i studiet, der netop er publiceret i tidsskriftet Journal of Proteome Research.

LÆS OGSÅ: Avocado skal bekæmpe multiresistente bakterier

ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.