Kan mennesker bo på Mars?
Hvor langt er vi fra at kunne rejse til Mars og bosætte os? Tirsdag 25. april diskuterer to forskere netop dette og meget mere.

I videoen ovenfor kan du se debatarrangementet om temaet 'Mennesket på Mars', hvor Mars-forsker Kjartan Kinchforsker  fortæller om udfordringer ved bemandede missioner og Jens Frydenvang, planetforsker, fortæller om overfladebetingelser på Mars. (Video: Videnskab.dk)

I forbindelse med Forskningens Døgn afholdes der i dag et arrangement om Mennesker på Mars på Brorfelde Observatorium.

Her skal to forskere, adjunkt Kjartan Kinch ved Niels Bohr Institutet og postdoc Jens Frydenvang ved Statens Naturhistoriske Museum, diskutere, hvilke udfordringer der vil være ved en bemandet rummision til Mars og muligheden for måske at bo der i fremtiden. 

Livestream

I denne artikel kan du følge debatarrangementet via livestream og stille spørgsmål til forskerne.

Streamet begynder tirsdag 25. april kl. 13.00 og varer frem til 14.00.

Kartjan Kinch er Mars-forsker og vil fortælle om, hvilke udfordringer der er for bemandede missioner til Mars. Jens Frydenvang er postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum og planetforsker og vil fortælle om betingelserne på Mars.

Arrangementet er gratis, men hvis du ikke har mulighed for at komme, så kan du følge med her på siden fra klokken 13.00 til 14.00, hvor vi livestreamer det hele, og hvor du har mulighed for at stille forskerne spørgsmål.

Læs mere om foredraget: Mennesker på Mars

Kan vi kolonisere Mars?

Næsten lige siden opdagelsen af Mars har vi mennesker været nysgerrige på planeten. Er der rumvæsener? Kan vi sende astronauter til Mars? Vil vi en dag kunne bo der?

Sidste år blev der i hvert fald sendt en satellit af sted, som har til formål at finde gas og vand på planeten.

Måske skal vi bo i lukkede huse i små kolonier. Det er i hvert fald idéen bag Mars One, som vil sende folk til Mars i 2026 – uden returbillet. Tanken om aldrig at skulle vende tilbage til Jorden har dog ikke skræmt dem, der i 2013 ansøgte om at komme med. Og danskerne var ingen undtagelse. I alt ansøgte 489 danskere om at flytte til Mars.

Elon Musk: Masser af jobs på Mars

mars livestream brorfelde vand mars rover curiosity billeder planet elon musk

Både Det Europæiske Rumagentur og NASA arbejder på at komme til Mars. På tirsdag kan du høre to foredrag om muligheden for mennesker på Mars, når vi livestreamer direkte fra et arrangement på Brorfelde Observatorium. Du kan også stille Mars-forskerne spørgsmål. (Illustration: Shutterstock)

Hvis vi vælger at kolonisere os på Mars, ville der være rigeligt at lave. I hvert fald hvis man spørger rumpioneren Elon Musk, som er grundlægger af rumfarsvirksomheden SpaceX.

»Der er kun én planet, hvis vi vil være en multiplanetær civilisation, og det er Mars. Hvis vi kan varme Mars op, kan vi få en atmosfære og flydende oceaner. Vi kan på sigt dyrke planter på Mars,« sagde Elon Musk i denne artikel.

Der vil være masser af jobs på planeten, fordi det kræver meget arbejde at gøre den beboelig.

Liv på Mars kræver ilt og vand

Mars er en planet, der har optaget os i mange år. I filmen The Martian har man da også leget med tanken om en rummission til Mars, og man kan blandt andet se Matt Damon dyrke sine egne planter. 

Både planter og mennesker har brug for vand, og derfor kan det være smart at bo tæt på en af planetens gletsjere. Det har to forskere i hver fald foreslået, da de kom med et bud på, hvor man måske skulle bo på Mars i fremtiden.

Vi har selvfølgelig også brug for ilt, og til det formål har danske forskere opfundet en maskine, som kan lave ilt på Mars

Både Det Europæiske Rumagentur, ESA, og amerikanske NASA arbejder på at lave en ekspedition til Mars. Men før nogen kan komme af sted, skal de være trænede til det. Og hvordan træner man så lige folk til at tage til Mars?

'Astronauter' træner til Mars i ørkenen

Ifølge The Mars Society gøres det ved at opstille en simuleret Mars-base i Utah-ørkenen. Her har de siden starten af 00’erne haft små grupper af mennesker boende, ligesom hvis de levede på Mars.

Danmark har allerede haft sin første 'astronaut' i 'Mars-camp', hvor hun skulle have rumdragt på og leve af pulvermad.

mars curiosity vand

Mars-bilen Curiosity har taget billeder og samlet prøver på Mars de seneste par år. Den har blandt andet været med til at bevise, at der findes vand eller vandrester på planeten. (Foto: Shutterstock) 

I Marokkos ørken ligger der også en Mars-træningscamp, som er et samarbejde mellem 23 nationer. Her lever beboerne også under Marslignende forhold på baggrund af data fra selve planeten. Det kan du læse meget mere om her

Men både vores hjerne og kroppe kan tage skade af den lange rejse. Den stråling, vi vil blive udsat for på turen detil, kan nemlig ødelægge vores hjerneceller. Det kan påvirke vores hukommelse og evne til at tage beslutninger i en sådan grad, at vi ikke kan gennemføre missionen eller lande rumskibet korrekt. Det kan du læse mere om her

Vi bliver gamle og svage af at bo på Mars

Vores muskler vil også tage skade af den lange tid i rummet. De vil nemlig blive svage, og vi kan ende med en krop som en olding.

Og selv hvis vi forestiller os, at vi ikke ender som skrøblinge med en halv hjernekapacitet, så kan du her læse om, hvordan det vil påvirke vores evolutionære udvikling at bo på Mars.

Mange af de ting, vi ved om den lille røde planet, kommer blandt andet fra undersøgelser af meteoritter fra Mars, som så er landet her på Jorden. Men hvordan ved man egentlig, at en sten stammer fra Mars? Det kan du læse om her.

Et andet problem, der kan opstå, hvis vi en dag kommer til Mars, vil være bakterier. Danske forskere har fundet ud af, at bakterier fra Jorden vil kunne overleve på Mars, hvis de er dækket af et støvlag. Vi kan altså komme til at inficere planeten, hvis for eksempel en rumsonde har blinde passagerer med i form af bakterier.

Mars er vores underlige lillebror

Måske findes der dog allerede bakterier på Mars. Forskerne har i hvert fald fundet metangas på Mars, som er et indirekte bevis på liv. Gassen kan nemlig stamme fra levende organismer eller vulkaner, som man ikke længere troede var aktive.

Det står klart, at forholdene på Mars er meget anderledes. Der findes ikke noget ozonlag, hvilket betyder, at Solens UV-stråler er særdeles skadelige, og så kan der være ned til minus 130 grader. Desuden er solnedgangen ikke rød, men blå, som du kan se i videoen herunder.

Solen er så.. blå mor? I hvert fald set fra Mars! (Video: NASA Jet Propulsion Laboratory)

Mars-roveren Curiosity har de seneste år kørt rundt på Mars og taget undersøgelser og billeder. Du kan se de fantastiske billeder, som Mars-roveren Curiosty tog i løbet af de første 28 måneder på planeten, her.