Kan en meteorsværm ødelægge en satellit?
Meteorsværme som Perseiderne giver flotte stjerneskud, når støv og småsten brænder op i atmosfæren. Men de udgør en forøget risiko for satellitter, der kredser om Jorden.
Stjerneskud satellit atmosfære

En lille sten brænder op i atmosfæren og giver et flot stjerneskud - hvis den da ikke rammer en satellit først. (Foto: NASA/Bill Dunford)

Stjerneskud er flotte, og under meteorsværme er der ekstra mange af dem.

Når Jorden for eksempel passerer igennem støv og småsten, som kometen 109P/Swift-Tuttle engang har efterladt, vil masser af stjerneskud oplyse nattehimlen i den meteorsværm, der kaldes Perseiderne. Sværmen når sit højdepunkt 12. august.

Kometens efterladenskaber i form af støv og småsten – mikrometeorider – brænder op i atmosfæren, og det er det, vi ser som stjerneskud.

Men hvad med de mange satellitter, der kredser rundt uden for atmosfæren? Er de ikke udsatte, når der er ekstra mange småsten i rummet?

Det har vores læser Michael Jensen tænkt over. Via Videnskab.dk's Facebook-side spørger han, hvad der sker med satellitterne i en meteorsværm.

Risikoen er meget lille

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Vi sender spørgsmålet videre til Peter Brauer, der er lektor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space).

Han bekræfter, at satellitterne er mere udsatte de dage, hvor vi kan se mange stjerneskud:

»Meteorsværme kan godt være et problem for satellitter. Men sandsynligheden for, at en satellit bliver ramt af en mikrometeoride, er meget lille,« siger han.

Der er god plads i rummet, og satellitterne fylder ikke meget derude. Så selv om der under en meteorsværm er mere, satellitterne kan støde ind i, sker det sjældent.

Satellit gik tabt i meteorsværm

Men helt utænkeligt er det absolut ikke.

Olympus satellit

Satellitten Olympus fik forkortet sin levetid af en mikrometeoride, der ramte under en meteorsværm. (Foto: ESA)

Det var sandsynligvis en mikrometeoride i forbindelse med Perseiderne, der ødelagte den europæiske telekommunikations-satellit Olympus natten mellem 11. og 12. august 1993.

Satellitten begyndte at rotere ukontrolleret, og missionen måtte afbrydes.

I 2009 skete noget tilsvarende med jordobservationssatellitten Landsat 5, også sammenfaldende med Perseiderne. Dengang lykkedes det dog at få satellitten på ret køl igen.

Peter Brauer fortæller, at en ganske lille mikrometeoride kan forstyrre satellittens elektronik og forårsage en fejl i instrumenterne. Men satellitten kan også slippe heldigt fra et sammenstød:

»Et støvkorn kan gå lige igennem satellitten. Så kan det være, den bare passerer gennem strukturelementer, der ikke er afgørende for satellittens funktion, og så vil der ikke ske noget ved det.«

Hvis det sker, så sker det

Meteorsværm eller ej, så er risikoen for, at en satellit bliver ødelagt af en mikrometeoride, ikke til at komme uden om, slutter Peter Brauer.

Mikrometeorid har ramt ISS-vindue

Den International Rumstation bliver ind imellem ramt af mikrometeorider eller små stykker rumskrot. Her har en af rumstationens vinduer fået et hak. (Foto: NASA/ESA)

»Man kan ikke beskytte satellitterne mod meteoriderne. Hvis der kommer en sten, så er der ikke noget at gøre ved det. Den kommer med en enorm hastighed,« siger han.

Den Internationale Rumstation er dog pakket ekstra godt ind og kan godt tåle at blive ramt af mikrometeorider eller for den sags skyld små stykker rumskrot. Det sker ind imellem, og så kommer der mærker og små buler i de særlige skjolde, der beskytter rumstationen.

Under meteorsværme undgår astronauterne desuden at gå på rumvandringer.

Tak for spørgsmålet!

Det korte svar til Michael Jensen er, at satellitter rent faktisk er i fare under meteorsværme – og det er der ikke så meget at gøre ved.

Vi takker for spørgsmålet og sender en T-shirt i retning af vores nysgerrige læser. Desuden tak til Peter Brauer, der gjorde os alle klogere.

Husk, at du også kan sende os et spørgsmål, hvis du går og undrer dig over et eller andet, som videnskaben måske kan svare på. Enten over Facebook eller på sv@videnskab.dk.

Du kan også købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger?

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud