Kæmpe kortlægning gør det lettere at finde begravede dale
Den hidtil mest omfattende kortlægning af Danmarks undergrund vil gøre det lettere at modellere undergrunden, også i områder der endnu ikke er kortlagt, mener forskerne bag.
Pige mark grønt sol smukt

Det er lettere at lave modeller for resten af landet, nu hvor de første 40 procent af undergrunden er kortlagt. (Foto: Shutterstock)

I en ny kortlægning af Danmarks undergrund har danske forskere kunnet afsløre, at vi vader rundt oven på et ocean af begravede dale.

Det vil sige dale, som er dannet af kraftige strømme af smeltevand, som under højt tryk har spulet dybe render i underlaget under de tykke iskapper, der dækkede Danmark under istiderne.

Arbejdet vil fremadrettet gøre det lettere at forudsige placeringen af ukendte dale og modellere forholdene på andre lokaliteter, forklarer seniorrådgiver Peter Sandersen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Du kan læse mere om Danmarks begravede dale i artiklen 'Massevis af begravede dale i Danmarks undergrund'.

Uden kortlægning bliver det en 'black box'

Sammen med seniorforsker Flemming Jørgensen har Peter Sandersen for hver af de 250 lokaliteter ved hjælp af forskellige data lavet en rumlig beskrivelse af geologien.

Om projektet

Projektet ’Kortlægning af begravede dale i Danmark’ havde i de første år, i amts-regi, en følgegruppe med repræsentanter fra hvert amt tilknyttet.

Senere, hvor projektet overgik til Miljøcentrene og Naturstyrelsen, refererede forskerne blot til interessenterne.

Formålet med en følgegruppe er at være et forum, hvor udvalgte problemer i projektet kan drøftes uformelt med interessenter, i dette tilfælde eksempelvis Naturstyrelsen.

Drøftelser med en følgegruppe er uforpligtende for projektgruppen: De kan lade sig inspirere af en følgegruppes synspunkter, men en følgegruppe har – i modsætning til en styregruppe – ingen beslutningskompetence i forhold til projektet.

Kilder: Peter Sandersen og Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)

»Det bliver meget lettere at forudsige, hvad vi har at gøre med, og det bliver lettere at lave modeller. Det er særligt de dybt begravede dale, vi er interesserede i, for der er en god chance for at finde godt grundvand i dem, og der kan man bruge vores kortlægning til at bore så optimalt som muligt,« siger Peter Sandersen og fortsætter:

»Hvis vi ikke har styr på den rumlige opdeling af undergrunden, bliver det lidt af en black box.«

Læs mere om de metoder, der er brugt til at indsamle data, i artiklen 'Den flyvende pilekvist'.

Ingen planer om at kortlægge mere

Den nationale grundvandskortlægning og dermed kortlægningen af de begravede dale dækker 40 procent af Danmarks undergrund og er udført med fokus på områder med ’særlige drikkevandsinteresser’. Det vil sige områder, hvor man i forvejen ved, at der er grundvand, der kan udnyttes, eller grundvand som er under risiko for at blive forurenet og derfor skal beskyttes.

Kortlægningen af Danmarks undergrund er bestilt af Naturstyrelsen, som også har indsamlet størstedelen af datadelen og dermed også været styrende for, hvilke dele af landet der er blevet kortlagt. Dataene er efterfølgende blevet behandlet af forskerne fra GEUS med henblik på kortlægning af begravede dale, og hele herligheden er samlet i en kavalkade af rapporter.

Der er ikke umiddelbart planer om at kortlægge resten af landet, fortæller Peter Sandersen.

»Vi ville gerne fortsætte, men projektet er afsluttet nu, og der er ikke planer om at fortsætte. Det er klart, at GEUS fortsat vil have stor interesse i begravede dale, men det kommer til at foregå på et lavere niveau.«

Skal ikke være en videnskabelig afhandling

Med de to seneste rapporter sætter GEUS et punktum for 18 års undersøgelser af begravede dale, beregnet til at bidrage til forvaltningen af grundvandet. Rapporterne er altså ikke i sig selv forskning, men forskerne har alligevel valgt også at udgive videnskabelige artikler, som underbygger arbejdet.

»Det er Naturstyrelsen, som siden 2007 har bestilt det her arbejde fra os. De har indsamlet dataene og stillet dem til rådighed, og så har vi lavet rapporterne samt en hjemmeside med nogle lettilgængelige filer og oplysninger, som alle kan bruge,« forklarer Peter Sandersen.

»Det er ikke meningen, at det skal være en videnskabelig afhandling på den måde. Vi er blevet bedt om at lave en rapport på almindeligt dansk, som kan bruges i mange sammenhænge.«

Videnskabelige studier publiceret sideløbende

Når GEUS-forskerne alligevel har valgt at udgive videnskabelige studier – som i modsætning til rapporterne har været igennem fagfællers kritiske bedømmelse – sideløbende med kortlægningen, har det været for at få arbejdet »videnskabeligt brændt fast«, forklarer Peter Sandersen.

»De videnskabelige artikler er lavet parallelt med vores kortlægning, og det er noget, vi har valgt at lave ud over selve produktet til Naturstyrelsen. Rigtig meget af det, der er i studierne, er også i rapporterne. Der er meget fagligt gods i det.«

Det er lektor Morten Lauge Pedersen fra Aalborg Universitet enig i. Han har ikke haft noget med hverken kortlægning eller studier at gøre, men har kigget på rapporterne for Videnskab.dk. Han mener, at det er en stor fordel, at projektet har kørt over så lang tid, at det har været muligt at få udgivet videnskabelige studier sideløbende. Det er nemlig ikke altid tilfældet med denne type projekter, forklarer han.

»Interessant læsning for enhver geolog«

»Det er på mange måder er cutting edge. Kvaliteten er god, og det er decideret interessant viden, rent geologisk, de får fremlagt. Der er nogle punkter, hvor de sætter hegnspælene for vores viden på det her område,« lyder det fra Morten Lauge Pedersen.

Rapporterne sammenstiller al tilgængelig viden på området - det vil sige såvel egne data som øvrige undersøgelser fra resten af landet - og det er blandt andet denne sammenstilling, der ifølge Morten Lauge Pedersen er udbytterig.

»Med den store viden om tunneldalene i baghånden har de været i stand til at gå ind og kritisere den dannelsesteori for dalene, som jeg selv er opdraget med. Det, man tidligere troede var beskedne bevægelser (af smeltevand, red.) tilbage i tid, har i virkeligheden været omfattende træk. Det er interessant læsning for enhver geolog.«

Med lidt og meget dårligt skjult misundelse vil jeg sige, at jeg også gerne ville have sådan et projekt, som giver mulighed for at prøve nye teknikker af og få tilvejebragt rigtig mange data.

Morten Lauge Pedersen, AAU
Kortlægningen af begravede dale

... er udført på bestilling fra amterne (før 2007) og Naturstyrelsen, som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skove og naturarealer.

Undersøgelserne har siden 1999 været del af en national grundvandskortlægning, som blev afsluttet i 2015.

Kortlægningen af de begravede dale er netop mundet ud i to nye rapporter.

Forfatterne har sideløbende udgivet videnskabelige artikler om arbejdet.

Kilde: http://begravede-dale.dk

Svært at danne sig det fulde overblik

Morten Lauge Pedersen har stort set kun én indvending, og det går faktisk ikke på indholdet i rapporterne – men på længden. Det er en omfattende opgave at gennemgå forskernes arbejde, og han måtte selv give op på halvvejen, fortæller han.

»Der er mange referencer til noget, der allerede er behandlet andre steder, og det er svært at bedømme det her uden at læse resten. Det er meget svært for en læser i 2016 at danne sig det fulde overblik, og det er i virkeligheden min største anke. Man mister totalt overblikket, mens man læser,« siger han og fortsætter:

»Der er både noget om tolkningen af dannelsen af dalene, om anvendelsen, om hvordan man har modelleret det her og så videre. Hvis arbejdet skal bruges til forvaltning, vil der være forskellige aftagere, der har forskellige behov, og der ville jeg anbefale, at man skar det lidt anderledes, så det passer til de forskellige behov. Det er et fremragende videnskabeligt arbejde, men som produkt i anvendelse er det knap så godt efter min mening.«

Peter Sandersen genkender dog ikke umiddelbart problemstillingen:

»18 års arbejde og 700 sider, samt en række forudgående rapporter, tager selvfølgelig et stykke tid at få overblik over. Men det er faktisk vores klare opfattelse, fra den feedback vi får, at kortlægningens resultater flittigt bruges af folk i grundvandsbranchen.«

Risikerer altid blinde vinkler

Derudover fremgår det ikke tydeligt af rapporterne, hvilken form for kvalitetstjek der har været på dem, og det finder Morten Lauge Pedersen problematisk.

»Det er jo understøttet af en række fagfællebedømte artikler, så en stor del af arbejdet har i fragmenter været i peer review. På den måde er man sikret en form for kvalitetstjek på store dele af det. Men det er ud fra rapporterne svært at vurdere, om de har haft nogen ind over til at tolke på det samlede produkt, og det synes jeg, at der burde være,« siger han og fortsætter:

»Det er vigtigt med kvalitetstjek, også selvom det ikke er meningen, at det skal være en videnskabelig afhandling. For uanset hvor stor viden forskerne besidder, kan der altid risikere at være nogle blinde vinkler og implicitte antagelser, man har haft med fra starten – og hvis man ikke har haft styr på, om de faktisk gælder, så kan man komme grueligt galt afsted.«

Peter Sandersen understreger, at rapporterne løbende er blevet gennemgået af erfarne folk og som følge deraf blevet opdaterede og rettet til. Naturstyrelsen har også kommenteret på arbejdet undervejs.

Forsker: Resten af landet bør kortlægges
Kortlagte dale Odense

Et eksempel på kortlægningen - her ses et udsnit af Odense, hvor områdets begravede dale er markeret. De svagt dokumenterede dale med blåt og de veldokumenterede med rødt. (Illustration: GEUS)

Ifølge Nicolaj Krog Larsen kunne Naturstyrelsen med fordel fortsætte grundvandskortlægningen og udvide den til at omfatte resten af landet.

»Det er forholdsvist billigt, og man får forholdsmæssigt meget viden. Her har de kortlagt de områder med mest relevans for grundvandsefterforskningen, og det er som regel omkring større byer. Men hvis man taler forskningsmæssig relevans, kunne det være interessant at blive klogere på for eksempel Vestjylland, hvor der er en anden type, mere sandede aflejringer på spil. Det vil kræve en anden type kortlægning.«

For selvom arbejdet med at indsamle hydrogeofysiske data har haft områder med drikkevandsinteresser for øje, vil det også kunne bruges i mange andre sammenhænge, påpeger Nicolaj Krog Larsen. Eksempelvis til at sige noget om de helt nære overfladelag, som ligger og beskytter undergrunden.

»Du kan blive klogere på overfladegeologien, altså de første 20 meter, hvor der kan ske nedsivning af forurenende stoffer til vores grundvandsmagasiner. Det er også en mulighed at blive klogere på råstoffer, som også ofte ligger inden for de første 10 meter. Da man indsamlede disse data gjorde man det for at finde dybereliggende grundvandsmagasiner, det er klart, men det kan have relevans inden for mange andre områder.«