Jordens undergang: Her er de tre største trusler
Jorden kan gå under af mange forskellige årsager. Her kommer forskerne med deres bud på de tre største trusler mod menneskeheden.
kosmisk kollision jordens undergang rummet

Billedet er en fiktiv visualisering af en asteroide med kurs mod Jorden, men scenariet kan en skønne dag blive alt andet end fiktivt. Heldigvis sker en kosmisk kollision som denne kun omkring en gang hver to millioner år. (Foto: Shutterstock)

Har du nogensinde frygtet Jordens undergang? 

Mange forskere opfatter dommedagsscenarier som fantasi og ikke seriøs videnskab, og der forskes derfor meget mere i ’almindelige’ katastrofer som jordskælv. Nogle forskere studerer dog de ekstreme begivenheder i rummet og på Jorden, der potentielt kan udslette os alle sammen en skønne dag.

De vurderer, at de tre største trusler mod vores civilisation er solstorme, kosmiske kollisioner og supervulkaner. Det skriver sciencemag.org.

Trussel 1: Solstorme

En af de største trusler mod menneskeheden er såkaldte solstorme. De udløses af gigantiske soludbrud, hvor Solen udsender en storm af ladede partikler, der forstyrrer Jordens magnetosfære - altså det område af rummet, der domineres af Jordens magnetfelt. Solstormene kan fremkalde farlige elektriske strømme i langdistance-højspændingsledninger. De varer kun et par minutter, men kan på den tid nå at forvolve fatale skader.

En af de kraftigste solstorme i nyere tid udbrød i marts 1989, og den betød blandt andet, at 6 millioner mennesker i Canada var uden strøm i 12 timer. 10 gange stærkere var den værste solstorm, der nogensinde er målt - det såkaldte ’Carrington Event’ fra 1859. Den sendte strømninger gennem telegrafkabler og startede brande verden over.

Ifølge Patricia Reiff, rumfysiker på Rice University i Houston, Texas, vil det have »enorme konskvenser,« hvis en solstorm af den kraft rammer Jorden i dag. En sådan solstorm kan ødelægge hundredvis af transformere, hvilket kan mørklægge store dele af hele kontinenter i flere uger eller måneder, måske endda år, påpeger Bill Murtagh, assisterende direktør for rumvejr i Det Hvide Hus’ Office of Science and Technology Policy.

solstorm jordens undergang

En solstorm forstyrrer Jordens magnetosfære i en sådan grad, at farlige elektriske strømninger kan mørklægge store dele af verden. (Foto: Shutterstock)

12 procent risiko for, at en solstorm rammer inden år 2022

»Vi (mennesker på Jorden, red.) har gjort et fantastisk stykke arbejde for at skabe en enorm sårbarhed overfor denne trussel,« siger Bill Murtagh til sciencemag.org. Store mørklægninger vil blandt andet være en katastrofe for informationsteknologi, brændstof-rørledninger og vandpumper.

En voldsom solstorm kan med høj sandsynlighed ramme i løbet af vores levetid. Forskning viser, at Carrington-lignende storme rammer Jorden cirka en gang hvert andet århundrede. Et stort studie fra 2012 påviste en risiko på 12 procent for, at en sådan solstorm vil ramme inden for de næste 10 år - altså inden år 2022.

LÆS OGSÅ: Sådan kan mennesket skabe Jordens undergang​

Heldigvis kan teleskoper få øje på solstorme lige når de formes, og man kan derfor udstede varsler en halv til en hel time, før de rammer. Men skal vi forhindre solstormene i at gøre skade, skal elekticitetsnettene verden over forstærkes markant, og det er meget omkostningsfuldt.

Trussel 2: Kosmiske kollisioner

Trussel nummer to kommer også fra rummet og bunder i, at en NEO (Near-Earth object) kan ramme Jorden. Betegnelsen NEO dækker over alle objekter i solsystemet nær Jorden, som ikke er planeter, dværgplaneter eller satellitter - Det vil sige 14.000 asteroider, mere end 100 kometer og nogle få rumfartøjer og meteorer.

Hvis en NEO rammer vores planet, er der absolut intet, vi kan gøre for at forhindre den i at gøre voldsom skade. Du har måske hørt om den 10 kilometer brede astroide, der hjalp til med at udrydde dinosaurerne. Men selv noget på en brøkdel af den størrelse kan ødelægge menneskeheden, siger Michael Rampino, rumforsker på New York University, til sciencemag.org.

kollision jordens undergang asteroide

En kunsters afbildning af en kosmisk kollision. En lignende kollision mellem Jorden og et objekt på størrelse med Mars var angiveligt det, der dannede vores måne for omkring fire milliarder år siden. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Et lille objekt kan blokere for Solen i flere måneder

Først og fremmest vil Jordens kollision med en astroide eller komet føre til massive jordskælv og tsunamier, men det er faktisk al støvet, der kan være mest ødelæggende. Forskernes modeller viser, at et objekt så småt som en kilometer i bredden kan opstøve nok støv fra klipper til at blokere for Solen i flere måneder.

»Alt det pulveriserede materiale ryger tilbage op i atmosfæren og varmes op, hvilket er ligesom at sætte din ovn til at stege,« siger Michael Rampino til sciencemag.org.

LÆS OGSÅ: Har andre civilisationer i universet oplevet ragnarok?​

Røgen og støvet vil tilsammen gøre, at temperaturerne på Jorden vil falde drastisk, hvilket kan dræbe mange af Jordens arter og føre til massiv hungersnød. Heldigvis rammer asteroider på en kilometers bredde kun Jorden cirka én gang hver to millioner år, og asteroider i dino-dræber-størrelsen rammer kun én gang hver 100 millioner år.

Trussel 3: Supervulkaner

Trussel nummer tre kan siges at være en mere sandsynlig årsag til, at Jorden skulle gå under, da den forekommer meget oftere end kosmiske kollisioner. Cirka en gang på 100.000 år går en supervulkan i udbrud et sted på Jorden og eksploderer i voldsomme dynger af lava. 

LÆS OGSÅ: Hvornår går Yellowstones supervulkan i udbrud igen?​

yellowstone supervulkan jordens undergang

Da supervulkanen Yellowstone sidst var i udbrud for 640.000 år siden, lagde den et tæppe af kvælende aske over Nordamerika og ændrede drastisk klimaet på Jorden. På billedet ses Yellowstones varmekilde Grand Prismatic Spring. Pigmenterede bakterier, der lever langs kanten det mineralholdige vand, skaber vandets flotte farver, der kan skifte mellem blå, grøn og rød. (Foto: Wikimedia Commons)

En supervulkan producerer mere end 450 kubikkilometer magma, og når den går i udbrud er den ustoppelig og voldsomt ødelæggende. Supervulkanen Toba i Indonesien var i udbrud for 74.000 år siden og har muligvis udslettet de fleste mennesker på Jorden.

Der er syv supervulkaner på Jorden i øjeblikket, heraf blandt andet Yellowstone i USA, Taupo i New Zealand og Toba i Indonesien. Ingen af disse udgør en trussel lige nu. Men hvis de skulle bryde ud igen, ville alt inden for hundrede kilometers rækkevidde blive brændt af, og asken ville dække hele kontinenter.

Den altødelæggende aske

Nedenfor ses en beregning af, hvordan asken vil sprede sig, hvis supervulkanen Yellowstone i USA går i udbrud - alt efter hvilken årstid udbrudet sker:

(Illustration: Science)

Bare et par millimeter vulkansk aske kan dræbe afgrøder og en meter kan gøre jord ubrugelig i årtier, siger Susanna Jenkins, vulkanolog på University of Bristol i Storbrittanien, til sciencemag.org.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der, hvis supervulkanen i Yellowstone går i udbrud?​

Den askesky, en vulkan i udbrud danner, bringer også enorme konsekvenser med sig. Du husker måske, da vulkanen Eyjafjallajökull på Island gik i udbrud i 2010 og forstyrrede lufttrafikken i store dele af Europa og Afrika. Det betød blandt andet, at landmænd i Kenya mistede millioner af dollars, da deres eksport til Europa blev afbrudt. Og Eyjafjallajökull er altså langt fra en supervulkan.

Aske kan også ødelægge bygninger, vandforsyninger og elektronik. Men det værste ved en supervulkan i udbrud er dens påvirkning på klimaet, da supervulkaner ligesom kosmiske kollisioner kan føre til drastiske fald i temperaturerne på Jorden. Når flydende dråber af svovlsyrer fra superudbruddet kommer ind i stratosfæren, vil temperaturerne på Jorden kunne falde til mellem fem og ti grader i op til ti år, hvilket vil ødelægge det globale landbrug.

Heldigvis er Jordens undergang højst sandsynligt ikke lige rundt om hjørnet, men nu ved du i hvert fald, hvilke tre dommedagsscenarier du bør frygte mest.