Isflage større end Fyn er ved at knække af Antarktis
Forskerne holder nøje øje med en kæmpestor isflage, der er på nippet til at rive sig løs i Antarktis. Hændelsen vil forandre den antarktiske halvøs landskab helt fundamentalt.
Antarktis Larsen C ishylde isbjerg kælvning isflage sprække revne klimaforandringer glaciolog suturzone NASA

Hastigheden på revnen mellem Larsen C-ishylden og isflagen i Antarktis toppede i december 2016, hvor den i løbet af et par uger voksede med 18 kilometer. (Foto: John Sonntag, NASA)

Et kolossalt isbjerg er formentlig snart på vej ud i havet ved ishylden Larsen C i det vestlige Antarktis.

Historien kort
  • Gigantisk isflage er ved at rive sig fri fra Antarktis.
  • Forskerne overvåger den hastigt voksende revne, men de ved ikke med sikkerhed, hvornår flagen kælver - altså brækker løs og bliver flydende is.
  • Revnerne er naturlige hændelser, som formentlig er fremskyndet af klimaforandringerne.

Normalt kælver isbjerge langsomt, men hastigheden af den nu 175 kilometer lange revne har fået glaciologer verden over til at spærre øjnene op. 

Blot 20 kilometer ubrudt is forhindrer den gigantiske isflage i at flyde bort, og glaciologerne venter spændt på selve løsrivningen.

»Det er meget spændende. Det er en meget stor revne, og det bliver et enormt isbjerg,« fortæller Chris Borstad, der er glaciolog og lektor ved Universitetscenteret på Svalbard (UNIS) i Norge, og én af de mange glaciologer, der konstant overvåger revnen på Larsen C.

Revnen er vokset stødt siden 2014, men forrige år blev der skruet op for hastigheden. I december 2016 begyndte det for alvor at gå hurtigt;  i løbet af et par uger voksede revnen 18 kilometer. 

I januar 2017 satte revnen farten en anelse ned til 10 kilometer på en måned.

»I takt med at revnen bliver længere, opstår der et kraftmoment, som tvinger den til at åbne sig yderligere. Det er som en vægtstangskraft - jo længere revnen bliver, desto mere kraft er der i spidsen, som accelerer forskydningen,« forklarer Chris Borstad.

Udforsk vores interaktive guide for at lære mere om udviklingen og de nuværende forhold på Larsen C-ishylden. Du kan til hver en tid bruge 'map overview' til at zoome ind. (Interaktiv grafik: Videnskab.dk/produceret med StoryMaps/Satellitbillede: Mapbox.com)

Isflagens knæk kan få betydning på sigt

Når isflagen brækker af ishylden, vil det ikke forårsage, at det globale havniveau stiger, eftersom flagen allerede flyder på havet - ligesom vandet i et glas med en isterning i ikke stiger, når isterningen smelter.
Det, at ishylden mister isflagen, og dermed sin forside, kan dog få signifikant betydning på længere sigt. Forsiden af ishylden skaber nemlig stabilitet for hele ishylden, som dermed bliver mere ustabil uden.
Når isflagen knækker af, kan det betyde, at resten af ishylden hurtigere og lettere flyder til havs, hvor den formentlig vil kollapse, ligesom dens nabo, Larsen B, gjorde i 2002.

Og hvis Larsen C-ishylden kollapser, vil der ikke være noget, der afholder gletsjerne bag den på land fra at flyde ud i havet, hvilket vil medføre havniveaustigninger. Ifølge BBC indeholder ishylden nok gletsjer-is til, at det globale havniveau ville stige med så meget som 10 centimeter.

Forskere fra Project MIDAS - et antarktisk forskningsprojekt med base i Storbritannien - mener dog ikke, effekten ville blive så dramatisk. De estimerer, at en eventuel havniveaustigning med større sandsynlighed ville ligge i en skala på få millimeter om året.

Britisk projekt overvåger revnen

Forskerne fra Project Midas har overvåget ishylden de seneste to år.

Project Midas-forskerne forudsiger, at mere end 5.000 km2 is vil flyde ud i havet, når ismassen endelig river sig helt løs. Chris Borstand mener, at det nærmere bliver 6.000 km2. Det svarer til helt op til 10 procent af ishyldens nuværende areal. Til sammenligning er Fyns areal på 3.100 km2.

»Hændelsen vil forandre den antarktiske halvøs landskab helt fundamentalt,« skriver projektleder Adrian Luckman, der er professor i glaciologi ved Swansea University, Storbritannien, i MIDAS projektets blog.

»Vi har tidligere vist, at området vil blive mere ustabilt, end før revnen opstod, og at Larsen C vil følge nabo-ishylden Larsen Bs eksempel. Larsen B gik i opløsning efter en lignende kælvninghændelse, der var forårsaget af en revne,« skriver Adrian Luckman.

Fremskyndet af klimaforandringerne

Ifølge Chris Borstad er revnerne på Antarktis' ishylder naturlige hændelser, som ikke udelukkende kan tilskrives klimaforandringerne.

»Revner, som den vi ser nu, opstår, når isen trækker sig væk fra land. Men revner kan også opstå andre steder på ishylden langt væk fra land,« forklarer Chris Borstad.

Der er faktisk temmelig mange revner i det samme område på Larsen C, men de er ikke vokset på samme måde, som den revne forskerne overvåger.

»Man kan sige, at det er en hel klynge af revner, der ligger på linje i det samme område på ishylden. Vi ved stadig ikke, hvorfor netop denne revne voksede sig så stor, når nu alle de øvrige stoppede,« fortæller Chris Borstad.

Isen risikerer at blive smeltet fra undersiden, i takt med at havet bliver opvarmet. Men det er rent gætværk, påpeger Chris Borstad.

»Ellers finder lignende hændelser sted på ishylden med jævne mellemrum, så det kunne egentlig godt være en vilkårlig hændelse, der ville komme til at ske før eller siden.«

Ishyldens fremtidige stabilitet

Chris Borstad forelagde for nylig en artikel, hvor han i fællesskab med sine kollegaer beskriver computersimuleringer af revnens sandsynlige udvikling i de kommende måneder. 

De skitserer forskellige scenarier for, hvad der sandsynligvis vil ske med ishylden som resultat af løsrivningen.

Antarktis Larsen C ishylde isbjerg kælvning isflage sprække revne klimaforandringer glaciolog suturzone NASA

Så lang var revnen i januar 2017. (Grafik: Mette Friis Mikkelsen/ScienceNordic. Satellitbilleder og information: Adrian Luckman, Project MIDAS, Swansea University, Storbritannien og Jansen et al. 2015. Data: Landsat (USGS) og Sentinel-1 InSAR (ESA). Baggrundsbilleder: BEDMAP2 Elevation (BAS) og MODIS MOA2009 Image mosaic (NSIDC))
 

Det værst tænkelige scenarie er, hvis revnen når et punkt på ishyldens nordlige del kaldet Bawden Ice Rise, hvor isflagen stadig hænger fast.

Ifølge dette scenarie flyder den tilbageværende ishylde hurtigere ud mod havet, hvilket forøger presset på Larsen Cs eksisterende revner.

»Det er et meget kritisk stabiliseringspunkt, og hvis det bliver revet væk, kommer det helt sikkert til at volde problemer for hele ishylden,« advarer Chris Borstad.

Sammenstykket is bremser revnen

Men på trods af alle de højtavancerede computermodeller er det stadig det rene gætteri, når det præcise tidspunkt for det gigantiske isbjergs kælven skal forudsiges.

»Det er meget vanskeligt,« indrømmer Chris Borstad, der fortsætter:

»Selvom hastigheden er steget, i takt med at revnen er blevet længere, stopper den også regelmæssigt op, når den når frem til zoner med blød is.«

Zoner med blød is kaldes suturzoner. De dannes, når to eller flere tilstødende gletsjere støder mod hinanden, og isen efterhånden bliver 'stykket sammen' i takt med at de side om side flyder ud mod havet.

Chris Borstad fortæller, at den 'sammenstykkede' is er modstandsdygtig og ikke sprækkes eller brydes så let. Hver gang den voksende revne er stødt på en af disse suturzoner, er den bremset op.

»Lige nu ser det ud til, at revnen er standset ved den seneste store suturzone,« fortæller Chris Borstad.

»Kan løsrive sig i morgen eller om et år«

Satellitbilleder af ishylden viser, at tidligere revner og sprækker ved denne suturzone har været stabile i flere årtier, men at ingen af sprækkerne er helt så store som den nuværende revne.

Så hvornår tror Chris Borstad, at isbjerget kælver?

»Jeg tror ikke, at der kommer til at gå flere årtier. Det kan ske i morgen eller om et år,« spår han.

Chris Borstad planlægger en feltudflugt til ishylden i år for at granske, hvordan disse suturzoner bremser sprækkerne og revnerne. Men han er parat til at tage af sted tidligere, hvis isbjerget pludselig river sig løs.

Læs mere om den store revne, de bagvedliggende årsager, og hvad der sandsynligvis vil ske, når isbjerget kælver i vores interaktive kort øverst i artiklen.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.