Hvorfor vokser østers sammen?
Østers fanges og spises normalt én ad gangen, men en læser har opdaget et sæt ’tvillinge-østers’ ved Limfjorden. Hvorfor er østersene vokset sammen, og er det normalt?

Østers er en delikatesse, som – uanset om man er til muslingespisen eller ej – bør nydes én ad gangen og gerne må skylles ned med champagne.

Men læser Torkil Mølgaard har gjort et besynderligt østersfund på Rønbjerg Strand ved Limfjorden, da han på sin gåtur langs vandkanten stødte på to fuldstændigt sammenvoksne østers (se galleriet øverst i artiklen). Han betegner det selv som ’tvillinge-østers’.   

»Jeg kan ikke finde noget svar på nettet og anser derfor fundet som usædvanligt, måske endda sjældent. De to østers er fuldstændigt vokset sammen. Spørgsmålet er: Hvornår mon det er sket i deres liv?,« vil Torkil Mølgaard gerne vide.

LÆS OGSÅ: Østers er mere komplekse end hidtil troet

Sammenvoksede østers er ikke sjældne

Vi giver derfor professor ved Institut for Akvatiske Ressourcer på DTU Aqua, Jens Kjerulf Petersen, som selv holder til ved Limfjorden, et kald.

Stillehavsøsters

Stillehavsøsters - Crassostrea gigas på latin – stammer oprindeligt fra Japan og Sydøstasien, men blev første gang konstateret i Vadehavet i 1999, og har senere bredt sig til blandt andet Limfjorden.

Stillehavsøsters kan kendes på de meget foldede og skarpe skaller. De varierer i udseende og bliver mere knoldede, hvis de slår sig ned på sten eller andre muslinger, end hvis de sidder på et blødt underlag.

Stillehavsøsters bliver gennemsnitligt op til omkring 20 cm lange, men kan dog blive op til dobbelt så store.

Kilde: Naturstyrelsen

Professoren afkræfter først Torkil Mølgaards oplevelse af at have gjort et sjældent fund.

»Det er helt naturligt, at Stillehavsøsters vokser sammen på skallen og danner en klump. De kan faktisk vokse sammen til store, sammenhængende flader. Det sker, når de sætter sig, det er ikke sådan, at de kravler hen til hinanden,« forklarer Jens Kjerulf Petersen.

LÆS OGSÅ: Sådan spiser du østers som en stenaldermand

Østers vokser sammmen på gode overlevelsessteder

Han bakkes op af K. Thomas Jensen, som er lektor på Institut For Bioscience – Akvatisk Biologi – ved Aarhus Universitet.

»Stillehavsøsters er kendt for at danne sammenhængende, næsten klippeagtige formationer. Det sker blandt andet ved, at østerslarver cementerer sig fast til voksne østers. Man har vist, at nogle østersarter udskiller stoffer, som virker tiltrækkende på larverne og sender et signal om, at her kan man overleve. Og så vokser østersene sammen,« siger han og fortsætter:

»Men også voksne Stillehavsøsters kan vokse sammen. Det sker i en næsten naturlig proces, hvor østers tæt op ad hinanden udskiller slimsukkerstoffer som skaber de rette betingelser for en udkrystallisering af calciumcarbonat, som vandet er rigt på, og som fæstner østers til hinanden.  Det er en billig måde for østersene at lave de sammenhængende klumper.«

LÆS OGSÅ: Østers er truet af CO2 

Østersene er ikke tvillinger

Læser Torkil Mølgaards beskrivelse af de fundne østers som ’tvillinger’ kan ifølge Jens Kjerulf Petersen være lidt misvisende.

»Betegnelsen ’tvillinger’ indikerer, at de sammenvoksede muslinger er født samtidigt af samme forældrepar. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Sammenvoksningen er sket, fordi østersene er bundfældet samme sted efter deres larvestadie, hvor de så er vokset sammen. Det er helt tilfældigt, om de er fra samme forældre eller fra forskellige forældre,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: Fisk og skaldyr beskytter synet

Effektiv forsvarsmekanisme at vokse sammen

Når østersene vokser sammen handler det, som så meget andet i naturen, om overlevelse, forklarer Jens Kjerulf Petersen.

»Det er en forsvarsmekanisme mod fjender, som dermed får sværere ved at håndtere dem: mågerne kan ikke tage dem op enkeltvis, og det bliver sværere at komme til selve østersen, for åbningerne ligger forskudt i de sammenvoksede klumper,« siger han.

Andre muslingearter vokser også sammen, men på en mindre effektiv måde. Eksempelvis fæstner blåmuslinger sig til hinanden med såkaldte byssustråde, men de kan brydes op.

LÆS OGSÅ: Ny rekord: Verdens ældste dyr blev 507 år

Klumperne af blåmuslinger bevæger sig desuden rundt på havbunden, hvilket ikke er tilfældet for østers, som ikke kan bevæge sig efter larvestadiet – de er fast forankret til det sted, hvor de har etableret sig. Derfor nyder de godt af den stabilitet, de får fra sammenvoksningen.

»Når østersene vokser sammen, så stabiliserer det dem også. Det er en fordel, for hvis en fritliggende østers bliver drejet rundt af bølgebevægelse , kan den ikke bevæge sig tilbage til sit mere favorable udgangspunkt. Men jo tættere en klump østersene danner sammen, jo mere stabil bliver strukturen,« siger K. Thomas Jensen.  

østers musling limfjorden tvilling

Stillehavsøstersenes effektive formering og sammenvoksning betyder, at de spreder sig hurtigt. Det går ud over omgivelserne. (Foto: Camille Saurel)

Stillehavsøsters truer omgivelserne

Stillehavsøstersenes forsvarsmekanisme hjælper dem til at redde skindet – eller skallen i dette tilfælde – men mekanismen udgør en trussel for omgivelserne. 

»Det er problematisk, når østersene danner meget store, tætte, sammenhængende banker – for så er der ikke plads til andet liv såsom blåmuslinger eller almindelige østers. I Vadehavet har store banker af Stillehavsøsters simpelthen udelukket etablering af andre muslingebanker,« fortæller Jens Kjerulf Petersen.

Mennesker kan heller ikke færdes i områderne, for man skærer simpelthen fødderne på østersskallerne, uddyber han.

LÆS OGSÅ: Hvad er det for et mærkeligt havvæsen, der er skyllet op på dansk strand?

Invasiv art i familie med dræbersneglen

Stillehavsøstersen er derfor kategoriseret af Naturstyrelsen som en såkaldt invasiv art. Det betyder, at den udkonkurrerer det oprindelig dyreliv, og derfor er den i kategori med eksempelvis dræbersneglen, fortæller K. Thomas Jensen.  

»Stillehavsøstersen er ikke naturligt hjemmehørende i Limfjorden. Den er importeret, men ikke med forventning om, at den ville sprede sig. Temperaturerne er dog steget nok i de danske farvande til, at vi har de forholdsvis varme perioder om foråret og sommeren, som østers kræver for at gyde og formere sig. Derfor har østersen bredt sig uventet meget, men den er jo principielt uønsket,« siger han.

LÆS OGSÅ: Invasive arter koster én milliard om året

K. Thomas Jensen tilføjer, at man især er bange for, at Stillehavsøstersernes indtog i Limfjorden går ud over de oprindelige europæiske østers, som Danmark traditionelt har gjort meget ud af som spiseøsters.

europæiske østers

De invasive Stillehavsøstersers sammenvoksning og udbredelse er vanskeligt at bremse (Foto: Camille Saurel)

Det er svært at bremse østersenes vækst 

Det er kommet så vidt med Stillehavsøstersenes sammenvoksning, at det er en ret vanskelig opgave at bremse udviklingen, fortæller K. Thomas Jensen.

»Det er sindssygt svært at gøre noget, da østersen er meget uhåndterlig de steder, hvor den har slået sig ned, og den er ikke nem at fiske op. Voksne Stillehavsøsters har ikke mange naturlige fjender,« siger K. Thomas Jensen og forsætter:

»Der er dog er én virusart, som kan give stor dødelighed hos Stillehavsøsters,  især i varme perioder. Det har man eksempelvis set i svenske og norske bestande i sommeren 2014. Måske vil virussen sprede sig med temperaturstigningen i havet.«

LÆS OGSÅ: Muslingestudie afslører: Kræft kan smitte på tværs af arter

Jens Kjerulf Petersen giver ham ret i, at det er svært at stoppe østersenes sammenvoksning og udbredelse.

»Der har været lavet forsøg i Irland og i Norge, som indikerer, at hvis man sætter ind tidligt, før østersene vokser sammen i store banker, så kan man faktisk gøre en forskel for deres videre spredning ved at fjerne dem. Man kan dog ikke udrydde dem. Man kan heller ikke gøre noget for at undgå, at østersene vokser sammen, men når man fjerner dem, bliver de ikke til store sammenhængende banker,« siger han. 

Sammenvoksede østers er ikke en delikatesse

Selvom den effektive udbredelse gør Stillehavsøsteren til et skadedyr, må beskrivelsen af hundredevis af østers på dansk havbund få tænderne til at løbe i vand på alle dem, som er glade for den eksklusive spise.

Men også for dem er der dårligt nyt. De sammenvoksede Stillehavsøsters havner nemlig ikke i fiskeafdelingens fristende montre lige foreløbigt.  

»Når østersene vokser i store klumper, er de svære at få fra hinanden, og de er heller ikke tilgængelige for fiskeri. Mange af dem forbliver ret små, og de bliver ujævne i størrelse og form i de store klumper. Det gør dem vanskelige at sælge,« siger Jens Kjerulf Petersen.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er mug på gammel mad farlig at spise - mens gorgonzola er en delikatesse?

Han synes desuden ikke, at Stillehavsøsteren er lige så lækker en spise som eksempelvis den flade, europæiske østers.

europæiske østers

De europæiske - eller 'flade' - østers. Østersen adskillers sig fra Stillehavsøstersen ved at have runde, ikke aflange skaller. (Foto: Myrabella/Wikimedia Commons)

Det er K. Thomas Jensen ikke helt enig i.

»Stillehavsøstersen en meget attraktiv østers, som smager godt. Det er en af de økonomisk vigtigste marine skaldyr i verden. I Frankrig dyrkes de som delikatesse, men i dyrkningsanlæg undgår man, at de vokser sammen. De er nemlig mindre salgbare og sværere at fiske, når de vokser sammen som i Limfjorden,« siger han og tilføjer:

»Vi kan altså ikke spise os ud af problemet i dette tilfælde.«

Udbredelsen af Stillehavsøsters er altså ikke godt nyt for alle dem, der har den marine delikatesse på deres liste over livretter.

De sammenvoksede østers er ikke et sjældent fænomen, som Torkil Mølgaard først troede, men desværre heller ikke et særligt ønskværdigt et, som vi dog nok må vænne os til i de danske farvande. 

Brænder du også inde med et spørgsmål, som du vil have forløsning på, kan du sende det til sv@videnskab.dk. Du kan også læse 77 af de bedste i Videnskab.dk’s nye bog: Ny bog fra Videnskab.dk fuldender trilogi