Hvorfor smitter kløe? Mus kan give os svaret
Kilde: 
10 marts 2017

Vi har nok alle sammen prøvet det; at stå i en samtale, hvor personen over for os klør sig i håret, og helt ubevidst fanger du dig selv i også at køre en klo gennem hovedbunden. Du mimer personen.

Men hvordan kan det egentlig være? 

Det har videnskaben undret sig over før, og tidligere studier har konkluderet, at adfærden især kan ses hos særligt intelligente pattedyr som mennesker og aber. Derfor har det også været nærliggende at tro, at vores mimende adfærd er et udtryk for en social reaktion. At det handler om empati. Men denne tese punkterer nye forskningsresultater.

»At kradse og klø er en underbevidst handling fremkaldt af en ukontrolabel trang - ikke en beslutning. Derfor kalder vi det en medfødt opførsel, et grundlæggende instinkt,« fortæller Zhou-Feng Chen, medforfatter på studiet, der blev publiceret i det videnskabelige tidskrift Science til theguardian.com.

»Men hvordan er det programmeret ind i hjernens neurologiske kredsløb?« spørger han.

For at svare på det kastede Zhou-Feng Chen og hans kolleager fra Washingtons University Center for Kradsestudier - ja, det findes - sig udi eksperimenter med mus.

De anbragte en mus med kronisk kløe i et bur. Ved siden af dette bur anbragte de nabobure med mus, der ikke led af kronisk kløe.

Efter at buret med de ikke-kløende mus havde stået i bare fem sekunder ved siden af deres kløende artsfælle, begyndte de at kradse sig mere end normalt.

Til sammenligning viste mus, der var anbragt ved siden af ikke kronisk-kløende mus, ingen tegn på at kradse og kløe mere end normalt. 

Forskerne fik, overraskende nok, de samme resultater, da mus blev stillet foran en video med en kløende mus. 

På den måde kunne forskerne udelukke lugte og lyde som udløsende faktor og konkludere, at det er synet af andres kløe, der er fremprovokerer den mimiske adfærd.

Desuden kunne eksperimentet med mus afvise empati som udløsende faktor, da mus ikke har tendens til at handle ud fra empati over for andre mus. 

Da Zhou-Feng Chen og kollegaerne fra Kradstudierne dykkede dybere ned i mekanismen bag adfærden, kunne de måle, at de ikke-kløende mus fik en stigende hjerneaktivitet i nogle dele af hjernen som reaktion på deres kronisk kløende artsfælle.   

Især i hjerneregionen nucleus suprachiasmaticus, forkortet SCN, kunne man måle en høj aktivitet. SCN er kendt som biologiske ur.

»Ingen havde forventet, at denne del af hjernen skulle have en særlig funktion i forhold til vores syn,« fortæller Zhou-Feng Chen.

Flere analyser afslørede, at synet af andres kløe resulterede i en udtømning af et stof i hjernen kaldet det gastrin-udløsende peptide. 

»Det her beviser endnu engang, at efterligning af andres kløen er en dybt programmeret neurologisk kædereaktion i hjernen,« fortæller Zhou-Feng Chen. 

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.