Hvorfor har vandet i Københavns Havn pludselig skiftet farve?
Vandet i Københavns Havn har siden mandag haft et sært grønt skær over sig. Det er der flere, som har undret sig over. Spørg Videnskaben forsøger at finde forklaringen bag.
Vandet Københavns havn lysegrønt ændret farve farligt

Vandet i Københavns Havn har en lysegrøn nuance i disse dage. Hvorfor, undrer flere københavnere sig over. (Foto: Københavns Kommune)

Kunne det være et sjældent naturfænomen? Måske et farligt kemisk udslip? Eller skyldes det mon alger, selvom algesæsonen først begynder senere på foråret? 

Flere har undret sig over den fortryllende irgrønne farve, der de seneste dage har prydet vandet i Københavns Havn og givet det normalt kolde og mørkeblå havvand en nuance af caribisk badestrand.

Heriblandt vores læser Lene Spies, der undrer sig over, at den grønne farve spreder sig helt ind til bassinet omkring Fisketorvet, hvor hun arbejder. Hun har sendt to billeder, der illustrerer, hvordan farven har forvandlet sig.

»De sidste tre dage har havnevandet været en tydelig anden farve end normalt - mere lyst og grønligt. Hvad skyldes det? Vi har observeret det før!« skriver Lene Spies til Spørg Videnskaben. 

Og Lene Spies er ikke alene. Flere københavnere har også delt deres hovedbrud over det grønne vand på Instagram, herunder Anette Kjersgaard. 

Vandet i havnen har fået sig en noget anderledes farve her til morgen #islandsbrygge #københavnshavn #copenhagen

Et opslag delt af Anette Kjersgaard (@ankj77) den

Nyt byggeri på Bryggen skyld i vandets farveskift

Der er ifølge pressekonsulent Pernille Formsgaard fra Københavns Teknik- og Miljøforvaltning en helt naturlig forklaring på de lysere nuancer i havnen, og den er ikke farlig, forsikrer hun.

»Hvis du i disse uger bemærker, at vandet i havnen er mere grønt end normalt, så er der en god forklaring. Det grønne skær er helt ufarligt og skyldes, at entreprenøren ved Enghave Brygge er begyndt at udlægge sandpuder som forberedelse til etablering af en boligø,« forklarede Københavns Kommune på deres Facebook-side i går.

Grunden til, det løber op gennem Københavns Havn, er en nordgående strøm. Kommunen forklarer yderligere: 

»Der er tale om rent søsand, som bliver lukket ud igennem klapper i bunden af lastrummet fra et udlægningsfartøj. Det er en skånsom udlægningsmetode, og ifølge kommunens miljømyndighed er der ikke nogen miljørisiko forbundet med udlægningen.«

Vandet Københavns havn lysegrønt ændret farve ikke farligt

Her ses byggeriet ved Enghave Brygge, hvor man lægger sandpuder ud for at etablere en boligø. (Foto: Københavns Kommune)

Søsandet er taget fra Køge Bugt, og arbejdet vil stå på i 14 dage. Om den grønne farve fortsætter med at løbe gennem Københavns Havn i alle 14 dage er afhængigt af, om strømmen fortsat vil være norddgående, fortæller Pernille Formsgaard. 

Hvorfor farver sandet vandet grønt? 

Så kunne vi egentlig godt stille os tilfredse her, men sådan gør vi ikke på Videnskab.dk, hvor nysgerrigheden er svær at slukke, når den først er blevet tændt.

For det lyder umiddelbart ikke logisk, at sand skulle gøre vand grønt? Det er der dog naturligvis også en forklaring på.

Forvandlingen skyldes, at sandets partikler gør vandet uigennemsigigt og skaber en spredning af lys. Partiklerne i havvandet tilbagekaster lyset i højere grad end det mere gennemsigtige vand ville gøre. Når lys rammer materialet, så vil det typisk tilbagekaste blågrønt lys mere end andre dele af farvespektret, fortæller Dean Jacobsen, der leder Sektion for Ferskvandsbiologi på Københavns Universitet.

»Det er det samme fænomen, som man ser i en turkis gletsjersø, der også indeholder mange mineralpartikler,« forklarer han og forsikrer også, at den grønne farve i vandet ikke er farlig for os mennesker. 

Vandet Københavns havn lysegrønt ændret farve farligt

Vandet i Københavns Havns grønne farve minder om den,  man ser i en gletsjersøer. Det skyldes, at vandet begge steder indeholder mange mineralpartikler. (Foto: Shutterstock)

Professor emeritus har taget vandprøver

Det bekræfter Øjvind Moestrup, professor emeritus i marinebiologi ved Københavns Universitet, som, fluks efter vi har kontaktet ham, skyndte sig ud til Frihavnen i København for at tage en planktonprøve, der fortæller, hvilke organismer der er i vandet.  

»Der var ikke noget særligt at bemærke, forårsmaksimum var først ved at komme i gang i plankton. Jeg så ingen giftige arter,« konkluderer han.

Sandsugning kan gøre skade på havbunden

Selvom vandets farveskift ikke hænger sammen med noget farligt, er der til gengæld en risiko for, at sandsugningen fra Køge Bugt kan gøre skade på det maritime liv på bunden af havnen. 

»Der er jo altid en risiko for, at når du flytter en masse sand fra et sted, så er der en masse organismer, der vil blive slået ihjel,« fortæller Dean Jacobsen, der dog understreger, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sandsugning fra Køge Bugt.

»Når sandet strømmer gennem vandet, vil det også falde til bunden og lægge sig som en slags mel, man drysser ud. Det kan dels have en effekt på dyr som orme og snegle, der har brug for en ren havbund, der ikke er dækket af finpartikulært mineral,« advarer Dean Jacobsen, der yderligere fortæller:

»Det slammer levesteder til, kan tage lyset og mindske algeproduktionen, hvilket kan have betydning for de dyr, der lever af alger. Jeg kan dog ikke udtale mig om, hvorvidt det er tilfældet i denne sag.« 

Københavns Kommune er kendt med risiciene, men frygter ikke, at sandsugningen vil have vedvarende konsekvenser. 

»Det er klart, at de mobile dyrearter som fisk og krebsdyr selv flygter ud af området, når arbejdet står på, mens de fastsiddende dyr som muslinger og orme og planter, der dækkes af et tykt lag sand, i et mindre område vil dø. Der er dog tale om almindeligt forekommende arter, som kan genindvandre,« fortæller Jørgen Lund Madsen, Enhedschef ved Teknik- og Miljøforvaltningen.

Har du et spørgsmål til videnskaben?

Det grønne vand i Københavns Havn er altså ikke farligt eller på anden måde dramatisk - i hvert fald ikke for os mennesker. Så hvis du har lyst til at hoppe i og tage en vinterkold dukkert, skal du ikke lade dig skræmme af det grønne skær, men se, om du kan redde en orm eller to. 

Vi håber, det var svar på Lene Spies spørgsmål. Vi takker i hvert fald for det og kvitterer med en af vores eftertragtede Spørg Videnskaben T-shirts, som, vi håber, hun promenerer med langs havnen og på arbejdet.  

Sidder du med et spørgsmål, som, du mener, videnskaben kan svare på, er du altid velkommen til at sende det til os på sv@videnskab.dk. Så prøver vi at dirigere det i retning af nogle relevante forskere. 

Du kan også altid læse tidligere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben, eller du kan købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? samt den seneste Hvorfor må man ikke sige neger?

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud