Hvad virker bedst, hvis man vil slippe for myggestik?
En læser er plaget af myg og vil gerne vide, hvad hun bedst kan gøre for at få dem til at skrubbe af. Vi spørger en forsker.
myg myggestik myggespray insekter sø kløe

Én ting er i hvert fald helt sikkert: det hjælper altså ikke at klø i stikkene, når de først er der. (Foto: Shutterstock)

Vores læser Stine er generet af myg – voldsomt generet.

Hun bor på en lille villavej i Bagsværd mellem mose og skov, og hver aften, når hun skal til at nyde et koldt glas rosé på terrassen, er de små, stikkende sataner over hende som en anden bibelsk plage.

Med en fluesmækker i den ene hånd, roséen i den anden og ’Despacito’ i højtalerne har stakkels Stine forsøgt at få det bedste ud af de få gode aftener, som denne danske sommer har budt på.

Til sidst opgav hun dog ævred og trak ind foran computeren, hvor hun med kløende prikker over hele kroppen skrev en mail til Videnskab.dk:

»Kan man slet ikke gøre noget ved myggene for at få dem til at forsvinde?«

Der er ikke meget at gøre mod myg

For bedst muligt at kunne besvare Stines spørgsmål, og måske hjælpe hende af med de små blodsugere, har vi kontaktet lektor emeritus og insektforsker Karl-Martin Vagn Jensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Hans svar er dog i første omgang nedslående.

»Det er meget begrænset, hvad man kan gøre. Man kan lade være med at være ude i skumringstimerne tidligt om morgenen og om aftenen, hvor myggene er mest aktive. Og så kan man tage noget langt og løst tøj på, som myggene ikke kan stikke igennem,« siger han.

Meget regn betyder mange myg

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Inden vi fortsætter med de gode råd til Stine - og andre myggeplagede danskere – kommer her lidt baggrundsviden om dem, det hele drejer sig om.

Myg lægger æg i små fordybninger i eksempelvis skoven, og når regnen kommer, stiger vandet, hvorefter myggelarverne klækker.

Er sommeren våd, bliver mange af de små pytter fyldt op med vand, og så kan Stine selv regne ud, at der kommer mange flere myg.

»Hvor end man bor, afgør antallet af pytter i omegnen, hvor mange myg der kommer. Bor man tæt på en skov, vil man opleve mange skovmyg, der er den ubetinget største myggeplage i den danske sommer,« forklarer Karl-Martin Vegn Jensen.

Oliekrig mod myggene er noget svineri

Nu tænker Stine måske, at man så kan gøre noget ved de små vandpytter.

I år er en rigtig 'myggesommer', fordi det har regnet meget. Det kan særligt dem, der bor tæt på skov og vand, mærke, men er der noget, de kan gøre? (Foto: Shutterstock)

Måske planere dem med jorden eller stænke dem med olie, så der bliver dannet en myggelarvedræbende film af olie oven på pytterne, når de bliver fyldt med vand?

Den idé må Karl-Martin Vagn Jensen dog skyde ned med det samme.

For det første kan man ikke planere alle huller i skovbunden, og for det andet vil det ifølge forskeren være en ufarbar vej at kaste om sig med olie i den danske natur.

Faktisk prøvede man i 1960'erne at lægge en oliefilm ud på nogle danske søer for at komme myg til livs.

Men det kommer slet ikke på tale i dag.

»Det er fuldstændigt håbløst at forestille sig, at man i dag skulle prøve at kontrollere myg ved at sprede olie. For det første er det noget svineri, og for det andet påvirker man ikke bare myggene, men hele økosystemet ved at gøre det,« siger Karl-Martin Vagn Jensen.

Kemisk angreb heller ikke en mulighed

Af samme årsag kommer Stine heller ikke til at se små propelfly eller tankbiler sprede insektmidler ud over hendes lille villakvarter i Bagsværd.

Det gør man ganske vist i mange andre lande for at holde myggeplagerne nede, men det er der også nogle helt bestemt årsag til: De hedder malaria, dengue- og gul feber.

Da vi i Danmark ikke har nogle sygdomsrisici forbundet med myggestik – selvom de kan være ganske generende – kommer spredning af insektmidler i stor skala derfor heller ikke på tale.

»Vi er i en helt anden situation her i landet. Det andet er helt ude af proportion,« fortæller Karl-Martin Vagn Jensen.

Som en lille sidehistorie kan vi nævne, at der rent faktisk var flere udbrud af malaria på Lolland i starten af 1900-tallet, men der har ikke været nogle siden.

myg kemi myggestik plage

Det ser voldsomt ud, når myggeæggene bliver slået ihjel med kemi, og det er da også et indgreb, der kun bliver brugt i lande, hvor myggene spreder farlige sygdomme som malaria, zika og dengue. (Foto: Shutterstock)

Gin og tonic bliver man kun fuld af

Hvad kan Stine så gøre, når nu hverken olie i pytterne, planering af de danske skove eller et landsdækkende kemisk angreb på insekterne er en mulighed?

Vi skyder et par hurtige ideer i retning af Karl-Martin Vagn Jensen, hvor nogle af dem ganske vist har karakter af at være vedholdende husråd.

Hjælper det mod myg at drikke gin tonic? Eller hvad med at spise B-vitaminer?

Et godt gammel husmorråd fortæller, at kinin i tonic virker imod myg, og derfor holder det myggene væk, hvis man drikker gin tonic og får kinin i blodet. Men ifølge Karl-Martin Vagn Jensen kan Stine lige så godt holde fast i sin kølige rosé.

  • For det første hjælper kinin ikke imod myg, men imod malariaparasitten.
  • For det andet har forskeren ikke set nogen videnskabelige studier vise, at der i tonic er i nærheden af at være de mængder kinin, som er nødvendigt for at bekæmpe malaria.

»Tonic vil ikke hjælpe, og det vil B-vitaminer heller ikke. Det er helt afgjort. I bund og grund har ingen af tiltagene en effekt,« siger forskeren.

Lad krattet i haven stå

Stine har et krat i bagenden af hendes have. Skal hun fjerne det?

Myg holder til i krat om dagen, når solen står højest på himlen, og risikoen for vind er størst.

De stikkende plager er ikke særligt begejstrede for vind, og derfor gemmer de sig der.

Orienteringsløbere har måske også opdaget, at de ofte kommer hjem med stik på benene, selvom de har motioneret ved højlys dag.

Årsagen er, at de forstyrrer myggene, som så godt kan finde på at vågne op og stikke.

Alligevel ville Karl-Martin Vagn Jensen lade krattet være, hvor det er.

»Det ville måske kunne hjælpe en meget lille smule, men jeg ville personligt ikke fare ud med kædesaven og fjerne krattet. Myg kan flyve ret langt, op til flere kilometer, så det vil nok ikke have den store effekt,« siger forskeren.

Hvad med at fjerne vand fra urtepotterne?

I gamle dage sagde kloge hoveder, at man skulle sørge for, at der ikke var vand i urtepotternes underskåle, fordi myggene lægger æg der.

Men der er heller ingen grund til, at Stine udtørrer sine planter i forsøget på at kunne nyde sin rosé i fred og ro.

»Skovmyg er den suverænt største plage i Danmark, og de render altså ikke rundt og lægger æg i folks urtepotter, men i skovene, hvor de også holder sig mest til,« siger Karl Martin Vagn Jensen.

myg myggestik myggespray insekter sø

Myggespray er nok det eneste, der virker, hvis du ikke vil stikkes. Men tænk over, hvad du sprayer på huden. (Foto: Shutterstock) 

Kun én ting virker

Jamen, hvad i alverden virker så?

Her er svaret fra forskeren simpelt: Myggespray!

Myggespray holder myg væk, og det er de rent faktisk meget gode til.

Karl-Martin Vagn Jensen benytter sig selv af myggespray en gang imellem, når han skal gå eller cykle en tur i skoven i skumringstimerne.

Dog anbefaler han, at man sørger for at få fat i den rigtige.

»Myggesprayen skal have en dansk etiket, for så ved man, at den er testet efter alle kunstens regler og beviseligt holder myg væk i fire til otte timer, hvis man følger anvisningen. Det er desuden ulovligt at sælge myggespray uden dansk etiket på det danske marked, for at myndighederne kan holde styr på, hvad der er i,« fortæller Karl-Martin Vagn Jensen.

Eksempelvis er myggespray med DEET ulovligt i Danmark, selvom det er tilladt i vores nabolande. Det skyldes, at producenten af DEET ikke har indsendt de nødvendige oplysninger om produktet til Miljøstyrelsen.

Myggespiraler virker også

Myggespiraler (de grønne spiraler, som man tænder med en lighter i den ene ende) virker også fortræffeligt.

Til indendørs brug kan man købe de små apparater, som man sætter i stikkontakten, hvorefter de damper en duft ud i rummet, som myg ikke kan fordrage.

Dog er Karl-Martin Vagn Jensen ikke sikker på, at nogle af de to produkter er godkendt til køb i Danmark, ligesom han heller ikke ville bruge damperen selv.

»Jeg kunne ikke finde på at ligge i min seng og indånde det. På mig virker det ubehageligt, men der kan man jo gøre, som man vil,« siger han.

myg myggestik myggespiral

Myggespiralerne skal antændes og brænder ligesom røgelse. De afgiver både gift og duftstoffer, som myggene ikke kan lide, og som får dem til at holde sig på afstand. (Foto: Shutterstock)

Ikke så meget brok

Til sidst, men ikke mindst, er rådet fra Karl-Martin Vagn Jensen, at Stine og mange andre danskere holder op med at brokke sig, for myggeplagen er slet ikke så slem.

Det drejer sig om nogle få timer om dagen og nogle ganske få måneder om året.

Han kan i den sammenhæng berolige Stine med, at den danske myggesæson er ved at lakke mod enden.

Som sagt er den store plage her i landet skovmyg, og deres sæson løber fra juni til begyndelsen af august. Derefter forsvinder de og kommer ikke igen før til næste år.

Det vil sige, at Stine kan sidde næsten ti måneder i fred og ro på sin terrasse og nyde sin rosé, der måske bliver skiftet ud med gløgg på et eller andet tidspunkt i december.

Tak for spørgsmålet

Vi håber, at Stine fik et svar, hun kan bruge til noget.

Vi takker i hvert fald for spørgsmålet og kvitterer med en af vores flotte ’Spørg Videnskaben’-T-shirts, som hun kan have på, næste gang hun skal sidde på sin terrasse og tælle myggestik.

Vi takker også Karl-Martin Vagn Jensen for at hjælpe os med et svar.

Som altid er du mere end velkommen til at skrive ind til os på redaktionen@videnskab.dk, hvis du sidder med et spørgsmål, som du mener, at videnskaben må have svaret på.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker