Forskere: Vi kan muligvis få børn uden kvindens æg
Kilde: 
14 september 2016

Man har altid troet, at kun kvindens æg kan sætte gang i de ændringer i sædcellen, som skaber et barn. Men nu skal 200 års biologihistorie måske skrives om.

Det er nemlig lykkedes forskere at skabe baby-mus ved at ‘narre’ sædceller til at tro, at de befrugtede æg. Det skriver telegraph.co.uk.

Et æg dannes af en speciel celledeling, hvor kun halvdelen af kromosomerne gives videre. Sædceller deler sig på samme måde, så når et æg og en sædcelle mødes, kommer den ene halvdel af DNA’et fra mor og den anden halvdel fra far.

Men nu har forskere vist, at fostre potentielt kan dannes fra celler, der giver alle deres kromosomer videre. Det betyder i teorien, at alle slags celler i den menneskelige krop vil kunne befrugtes af sædceller.

Tre sunde og raske generationer af mus er allerede blevet skabt ved hjælp af teknikken, og nu planlægger forskerne at afprøve teorien på hudceller.

»Man har troet, at kun en ægcelle kunne omprogrammere en sædcelle til at begynde dannelsen af et foster. Vores arbejde udfordrer det dogme, der har eksisteret, siden embryologer for første gang observerede pattedyrenes æg i 1827 og befrugtning 50 år senere - at kun en ægcelle befrugtet af en sædcelle kan føre til et pattedyrs fødsel,« siger Tony Perry, der er hovedforfatter på studiet, til telegraph.co.uk.

I de første eksperimenter narrede forskerne et æg til at begynde sin udvikling af et foster ved hjælp af kemikalier, der fik ægget til at tro, det var blevet befrugtet.

Det vigtige her er, at fosteret kopierer alle kromosomer, når dets celler deler sig. På den måde minder dets celledeling om de fleste andre celler i vores krop, såsom hudceller.

Da forskerne indsprøjtede sæd i fostrene, udviklede de sig til sunde mus.

Selvom forskerne begyndte med en ægcelle, mener de ikke, at ægcellen er nødvendig for at sætte gang i samme udvikling.

I teorien vil teknikken virke med alle celler i kroppen, hvis halvdelen af kromosomerne fjernes først, så sædcellen kan danne par med den.

Studiet er netop publiceret i Nature Communications.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.