Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt. Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt. Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed. Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Fisk har udviklet vild teknik til at spise koraller

Annonce:

Koraller kan være et svært måltid at gå til, da de oftest er skarpe som barberblade.

Nu har forskere opdaget, at koralrevsfisk har udviklet en helt speciel spiseteknik, når de kaster sig over koraller.

De kysser dem, skriver nature.com.

»Vi har aldrig set noget lignende,« fortæller David Bellwood, marinebiolog ved James Cook Universitet i Australien og medforfatter til studiet, til nature.com.

Læbefisk, der ikke spiser koraller, har tynde læber med fremspringende tænder, der minder om et næb, mens læbefisk, der spiser koraller, har langstrakte og kødfulde læber, der uden problemer trænger ind bag korallernes skarpe forsvarsmekanisme.

Gennem et elektronmikroskop har forskerne fundet ud af, at de koralkyssende fiskelæber er furet med små fordybninger, der producerer en slags slim, der betrækker læberne med en hinde, der beskytter, når fiskene går i kødet på de skarpe koraller.

Det kan sammenlignes med, at læberne laver en slags beskyttende sugerør af slim, så fiskene undgår at skære sig på korallerne og undgår at indtage flossede stykker af korallen.

Annonce:

fghs