Dyrlæger holder vejret: Hvor længe overlever lille kyklopged?
En lille ged i Indien er født med en meget sjælden misdannelse, som burde have slået den ihjel, allerede før den forlod sin mors mave. Men kyklopgeden lever videre, trods dyrlægernes forudsigelser.

Den lille ged har, ud over at være født med ét øje, også kun et øre, en lille kæbe, små læber og ingen tænder eller næse. (Video:  Barcroft Animals)

I en lille landsby i Indien valfarter folk i øjeblikket til fra nær og fjern for at se en 9 dage gammel ged, som lider af den meget sjældne sygdom cyclopia. Geden er født med kun ét øje, placeret lige midt i panden. Dens næse- og mundregion har også et underligt udseende, og så har den desuden kun ét øre.

Lokale dyrlæger havde forudset, at geden ville dø efter kort tid, men indtil videre lever den videre med sit aparte udseende.

Historien kort
  • En ged er født med den meget sjældne sygdom cyclopia i en lille landsby i Indien.
  • De lokale tror, at der er tale om et mirakel. Geden har indtil videre levet i 9 dage, trods dyrlægernes forudsigelser om, at den ville dø meget hurtigt.
  • Geden har ét øje, et øre, små kæber og smalle læber og ingen næse eller tænder.

Ifølge Zoologisk Haves dyrlæge Mads Frost Bertelsen er der tale om en fostermisdannelse, som ofte er akkompagneret af andre lidelser og store misdannelser i hjernen. Misdannelsen kommer sig nemlig af, at hjernen ikke deler sig i to halvdele som hos normale fostre.

»Der findes også mennesker, der har den. Både mennesker og dyr vil i de fleste tilfælde dø af det, fordi det ikke kommer alene,« fortæller han.

Du kan se den lille ged, som indtil videre har trodset forudsigelserne, i videoen øverst i artiklen.

Asymmetriske misdannelser er sjældne

Mads Frost Bertelsen har aldrig selv set et kyklopdyr i sine 15 år i Zoologisk Have, men har til gengæld set to dyr med ganespalte og et enkelt med sygdommen hydrocephalus - også kaldet vandhoved - som betyder, at dyret er født med et meget forstørret kranie.

Han forklarer, at disse misdannelser har det tilfælles med kykloperne, at der er tale om en ’symmetrisk misdannelse’. Det betyder, at misdannelsen viser sig i midten af kroppen – fremfor et tænkt tilfælde, hvor for eksempel kun det ene af de to øjne var udviklet på siden af gedens hoved.

»Hele fosterudviklingen er symmetrisk og danner sig ud fra midten, så derfor er det sjældent, at der er asymmetri ved misdannelser i hovedet,« forklarer dyrlægen.

Mennesker kan også være kykloper

Cyclopia er en af de mere sjældne medfødte lidelser, men forekommer altså både hos mennesker og dyr. I videoen her kan du se et menneskebarn, som er født med kun ét øje – men vi skal advare om, at der er tale om stærke billeder.

Dog ses kyklop-lidelsen i udgangspunktet primært hos pattedyr. Det skyldes, at der er »mere elastik« i livmoderen end for eksempel i et æg, hvor fosterudviklingen sker meget præcist, fortæller Mads Frost Bertelsen.

»Der er flere ting, der kan lade sig gøre på pattedyr, fordi der sker en mere præcis proces inde i ægget. For eksempel skal fugleungen ligge på en særlig måde med hovedet inde under vingen, og hvis de ikke gør det, kommer de simpelthen ikke ud.«

»De har ingen chance for at overleve«

Selvom kykloperne er ekstremt sjældne, er det faktisk ikke mere end et par år siden, at Videnskab.dk skrev om en enøjet hest, som var blevet afleveret til ’misfostersamlingen’ på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet.

Kyklop hest enøjet bizar

»Det er en kyklop-hest, som vi har fået indsendt i sommers fra en gård på Sjælland. Vi ser dem helt ekstremt sjældent. Det er den første, vi har set i de 30 år, jeg har været herinde,« sagde professor Henrik Elvang i 2014 om kyklophesten. (Foto: Henrik Elvang)

På misfostersamlingen opbevares konserverede dyr med misdannelser og vævsprøver med sjældne sygdomme såsom kvægpest, der i dag er udryddet på verdensplan. Ud over hesten kan man blandt andet se et siamesisk grisepar og en kattekilling med otte ben og to haler.

Dengang fortalte professor Henrik Elvang fra instituttet, at kyklophesten var den første af sin slags i 30 år. Han forklarede også, at hvis man piller kyklopernes hjerneskal af, kan man se alvorlige misdannelser - ofte mangler store dele, hvilket er årsagen til, at kykloperne for eksempel ikke kan lugte.

»De har ingen chance for at overleve. De bliver som regel dødfødt,« sagde han til Videnskab.dk.

»Alvorligt«, når tidlig celledeling slår fejl

Det er da også »temmelig alvorligt«, når celledelingen i det befrugtede æg slår fejl så tidligt, som den lille indiske ged er et eksempel på. Det fortæller lektor Karin Lykke-Hartmann fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

»Det er efter alt at dømme gået galt på et meget tidligt stadie i de celler, som danner vores hjerne og det komplekse centralnervesystem. Hvis den har en delvis hjerne, betyder det, at cellerne er gået i gang med at danne de celler, som skal give ophav til hjernen, og så er det gået galt, da de skulle lave symmetrien – der er de blevet delt forkert,« forklarer hun.

For mennesker finder denne del af processen sted omkring 10-14 dage inde i graviditeten, men for en ged sker det endnu tidligere, idet den kun er gravid i fem måneder.

»Selvom det ikke er det allertidligste stadie, er det stadig meget tidligt. Helt klart i første halvdel af første trimester,« siger lektoren.

Det centrale nervesystem er ødelagt

Når fejlene i celleudviklingen og –delingen sker meget tidligt, har det store konsekvenser, forklarer Karin Lykke-Hartmann. Hun er overrasket over, at geden stadig lever efter ni dage.

»Hvis det ydre allerede på det tidspunkt ikke har den symmetri, det skal have, har nervebaner og andre funktionelle celler heller ikke den rigtige symmetri. Det betyder, at hele kommunikationen i det centrale nervesystem vil være ødelagt. Den kan sikkert heller ikke se.«

Hvor længe den lille ged kan - og får lov til at - overleve endnu, kan ingen sige. Oddsene taler for, at den dør om ganske kort tid, men indtil videre har den altså trodset alt, hvad der hed odds. Ifølge Mads Frost Bertelsen gør man dog dyrene den største tjeneste ved at aflive dem med det samme.

»Vi afliver sådan nogle dyr, for de får ikke et fornuftigt liv. Jeg ville også sige, at denne ged skulle aflives, frem for at blive til sådan et freakshow. Det er jo ikke et værdigt liv,« siger han og tilføjer, at det selvfølgelig er en anden sag for mennesker.