Debat: Er Zealandia virkelig et nyt kontinent?
Geologer fremfører i et nyt studie, at et stort område i Stillehavet kaldet Zealandia bør klassificeres som et selvstændigt kontinent. Men det er helt forfejlet, mener andre forskere, som påpeger, at der i så fald findes flere andre kontinenter.
Zealandia kontinenter hvor mange kontinenter

I et nyt studie foreslår forskere, at området Zealandia bør klassificeres som et nyt kontinent. Det forsimplede kort viser Zealandia i gråt. (Illustration: Mortimer et. al. 2017, GSA Today.) 

Medier verden over har i de seneste uger rapporteret, at forskere har opdaget et nyt kontinent ved navn Zealandia. Zealandia ligger i Stillehavet og omfatter blandt andet New Zealand og andre mindre øgrupper som Ny Kaledonien og Chatham-øerne.   

Historien Kort
  • Et nyt studie har fået stor opmærksomhed i medierne, fordi forskerne konkluderer, at et område i Stillehavet, kaldet Zealandia, bør udråbes til at være et selvstændigt kontinent.
  • Flere danske geografer er uenige i, at Zealandia er et kontinent. De hæfter sig bl.a. ved, at 94 procent af Zealandia ligger under vand og derfor mener de ikke, området kan kaldes et kontinent.
  • Geologisk set adskiller Zealandia sig fra andre kontinenter, men der er uenighed blandt geologer om, hvorvidt området er stort nok til at være et ægte kontinent.

Men er det virkelig rigtigt, at man i år 2017 har opdaget et helt nyt kontinent?

Nej, siger flere danske forskere, som ikke mener, at Zealandia kan klassificeres som et rigtigt kontinent.

De hæfter sig blandt andet ved, at langt det meste af Zealandia ligger gemt under havet.

»Ud fra den almindelige definition er et kontinent en større sammenhængende landmasse, men størstedelen af Zealandia ligger under havet. Zealandia ligger så dybt nede under vandet, at hvis man skulle kalde det et kontinent, så findes der flere andre højtliggende plateauer under vandet, som også skulle kaldes kontinenter,« mener professor og geograf Henrik Breuning-Madsen fra Københavns Universitet.

94 procent af Zealandia under vand

Henrik Breuning-Madsen får opbakning fra lektor i geografi, Aart Kroon, som også hæfter sig ved, at 94 procent af Zealandias område ligger gemt under havet.

»Jeg mener ikke, man kan kalde det et kontinent, når det ligger under vandet. I mine øjne skal der være tale om en stor landmasse, før man kan kalde noget et kontinent,« siger lektor i geografi ved Københavns Universitet, Aart Kroon.

I et nyt studie argumenterer forskerne ellers for, at Zealandia bør anerkendes som et kontinent. De bygger deres konklusion på en række »geologiske og geofysiske beviser,« som alle peger på, at Zealandias territorium er velafgrænset og adskiller sig fra det nærliggende australske kontinent og Antarktis.

»Zealandia illustrerer, at det store og åbenlyse i naturvidenskab kan blive overset,« skriver forskerne i deres studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Geological Society of America Today.

Geofysiker: Det er et mikrokontinent

Geofysiker og seniorforsker Thomas Funck mener imidlertid, at Zealandia snarere bør klassificeres som et mikrokontinent – det vil sige et særskilt område, som geologisk set ikke hænger sammen med store, traditionelle kontinenter, men som ikke er stort nok til at være et decideret kontinent.

»Hvis vi begynder at kalde Zealandia et kontinent, så findes der flere andre kontinenter. Det bliver uoverskueligt, fordi vi får alt for mange kontinenter. Vi kender i forvejen en række mikrokontinenter på Jorden, og der kan sagtens vise sig at være flere, som vi ikke kender til endnu,« siger Thomas Funck, som er seniorforsker på GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

For nyligt foreslog forskere, at øen Mauritius i Det Indiske Ocean er en del af et selvstændigt mikrokontinent, og forskere har blandt andet også fremført en teori om, at Island ligger på selvstændigt mikrokontinent.

»Det er størrelsen, som afgør, om noget er et kontinent eller et mikrokontinent. Det svarer lidt til diskussionen om, hvorvidt Pluto er en planet eller ej. Hvis vi siger, at Pluto er stor nok til at være en planet, så har vi pludselig en masse andre nye planeter i solsystemet. Det er det samme med diskussionen om, hvorvidt  Zealandia er et kontinent eller mikrokontinent,« siger Thomas Funck.

Aoraki  Mount Cook New Zealand

Bjerget Aoraki - også kaldet Mount Cook - er det højeste bjerg på New Zealand - og det højeste punkt i Zealandia. (Foto: Atanamir)

Kontinent eller mikrokontinent?

Nogle forskere mener ifølge Thomas Funck, at alt, hvad der er mindre end Australien, bør klassificeres som et mikrokontinent. Men i den nye undersøgelse af Zealandia foreslår forskerne imidlertid, at mikrokontinenter, som er større end 1 million kvadratkilometer, bør opgraderes og kaldes kontinenter.

»Da det er mere end 1 million kvadratkilometer og omgivet af veldefinerede geologiske og geografiske grænser, er Zealandia, ud fra vores definition, stort nok til at blive klassificeret som et kontinent,« skriver forskerne i deres studie.

Zealandia er med sine 4,9 millioner kvadratkilometer langt det største mikrokontinent, forskerne kender til, men Zealandia er fortsat kun knap to tredjedele af størrelse på Australien – det mindste af de traditionelle, nuværende kontinenter.

»Der findes ikke nogen officiel definition af forskellen på et kontinent og et mikrokontinent. Men det kan godt være, at det er noget, man burde diskutere,« siger Tod Waight, som er professor og geolog ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Tod Waight mener imidlertid, at det er korrekt at definere Zealandia som et kontinent, og han tror på, at det vil lykkes for Zealandia at skrive sig ind i lærebøgerne som et vaskeægte kontinent.

»Det vil nok tage et stykke tid, for der bliver ikke skrevet nye lærebøger hvert år. Men med den viden, vi allerede har nu, synes jeg, det er helt på sin plads at kalde Zealandia et kontinent,« siger Tod Waight, som selv har forsket i Zealandia og faktisk også stammer derfra, da han er new zealænder.

Sådan er Jorden opbygget

Men hvad er det, som gør Tod Waight og forskerne bag det nye studie overbeviste om, at Zealandia bør klassificeres som et kontinent?

For at forstå dette skal vi først lige have styr på, hvordan vores klode er opbygget. Det yderste lag af Jorden kaldes for skorpen, og grundlæggende set findes der to typer af skorpe:

  • Kontinentalskorpen (også kaldet kontinentskorpen), som mest består af granit og lignende bjergarter og er relativt let (lille massefylde). Kontinentalskorpen er gennemsnitligt 30 km tyk og endnu tykkere, hvor der er bjerge.
  • Oceanskorpen, som mest består af basalt-bjergarter (sorte, vulkanske bjergarter) og er tungere end kontinentskorpen (større massefylde). Oceanskorpen er yngre end kontinentskorpen og gennemsnitligt kun 7 km tyk. 

Ikke en ny opdagelse

»Kontinentalskorpen er lettere end oceanskorpen, og derfor er oceanskorpen som oftest sunket lavere ned i Jordens overflade end kontinentalskorpen. Det betyder, at oceanskorpen normalt ligger under vand,« forklarer Tod Waight.

Så langt så godt. Kontinentskorpen og oceanskorpen er altså kemisk set opbygget af forskellige bjergarter. De adskiller sig også fra hinanden ved forskellig tykkelse og densitet og ved, at langt størstedelen af oceanskorpen er dækket af havet, mens kontinentskorpen typisk stikker op over vandet.

I de sidste årtier har forskere indsamlet prøver af undergrunden i Zealandia-området, og alt peger på, at bjergarterne i Zealandias skorpe er af den kontinentale type, forklarer Tod Waight.

»Vi har kendt til Zealandia i de sidste 10-15 år, og for geologer i området er det ikke noget nyt i at kalde Zealandia et kontinent. Det nye i studiet er, at de har samlet alle de mange beviser, vi har på, at Zealandia geologisk set er et kontinent og sendt et klart signal om, at vi skal klassificere det sådan. Og så har det pludselig fået stor opmærksomhed i medierne, og det er jo dejligt,« siger Tod Waight, som ikke har været en del af det nye Zealandia-studie, men tidligere har samarbejdet med forfatterne til studiet.

Studie: Derfor er Zealandia et kontinent

I det nye studie påpeger forskerne, at Zealandia bør klassificeres som et kontinent af følgende årsager:

  1. Højtliggende plateau: Zealandia er tydeligt hævet over den omkringliggende havbund (oceanskorpen). Mens den omkringliggende havbund er 2.500-4.000 meter dyb, ligger Zealandia typisk kun på 1 kilometers dybde. »Der er et stort, stejlt skridt ud over kanten af Zealandia,« siger førsteforfatteren på studiet, geologen Nick Mortimer til mediet Stuff.nz. Det højeste punkt på Zealandia er et bjerg på 3.724 meter på New Zealand.
  2. Zealandias geologi: Området består af materialer af kontinentskorpe-typen, som adskiller sig fra materialerne i de omkringliggende områder med oceanskorpe.
  3. Veldefineret område. Zealandia dækker et veldefineret areal, som f.eks. ikke hænger sammen med det australske kontinent. Der er med andre ord oceanskorpe hele vejen rundt om Zealandias kontinentskorpe.
  4. Tykkelsen på Zealandias skorpe. Zealandias skorpe har ifølge det nye studie »typisk en tykkelse på mellem 10 til 30 km« og på sit tykkeste punkt – på New Zealands sydlige ø – er skorpen tykkere end 40 km. Dermed er Zealandias skorpe tykkere end den omkringliggende oceanskorpe, men den er dog tyndere end den typiske skorpe på andre kontinenter, som er ca. 30-46 km tykke.

Geolog: Det er et godt studie

Termen ”Zealandia” blev første gang foreslået i et studie i 1995. Og i den nye undersøgelse skriver forskerne, at det har krævet masser af forskning at nå frem til at kunne definere Zealandia som et selvstændigt kontinent.

Zealandia kontinenter hvor mange kontinenter

Kortet viser Zealandias område. Den stiplede røde linje viser skellet mellem kontinentalskorpe og oceanisk skorpe. Zealandia er også gennemskåret af grænsen mellem to kontinentalplader - Stillehavspladen og den australske plade. (Illustration: Mortimer et. al. 2017, GSA Today)

»Det er ikke nogen pludselig opdagelse men en gradvis erkendelse; så sent som for 10 år siden, ville vi ikke have haft de akkumulerede data eller tillid i fortolkningen til at kunne skrive dette studie,« skriver forskerne i undersøgelsen.

Ifølge geologen Kenni Dinesen Petersen fra Aarhus Universitet, som har læst det nye studie, er det både »veludført og spændende.«

»Rent videnskabeligt er der ikke noget at komme efter. Man kan godt være uenig i, hvorvidt man vil definere Zealandia som et kontinent eller ej. Men for mig er det ikke specielt vigtigt. Det er noget rent sprogligt. Som geolog og geofysiker er det mest spændende, at der findes de her specielle områder på Jorden og at prøve at finde ud af, hvordan de har formet sig sådan,« siger Kenni Dinesen Petersen.

Tidligere en del af et superkontinent

Zealandia var tidligere en del af et forhistorisk superkontinent ved navn Gondwana. Udover Zealandia bestod Gondwana af det nuværende Sydamerika, Afrika med Den Arabiske Halvø og Madagaskar samt Indien, Australien og Antarktis.

»På et tidspunkt for omkring 80-90 millioner år siden begyndte Gondwana at sprække og gå fra hinanden, og de nye kontinenter blev skabt,« forklarer Tod Waight.

Zealandia kontinenter hvor mange kontinenter Gondwana new zealand

Zealandia var tidligere en del af det forhistoriske superkontinent, Gondwana. (Illustration: Freie Universität Berlin)

Han tilføjer, at under opsplitningen af Gondwana blev der trukket godt og grundigt i Zealandia. Derfor blev Zealandias skorpe en smule tyndere end skorpen på eksempelvis det nærliggende australske kontinent.

»Tykkelsen på skorpen er med til at definere, hvornår man kan gå tørskoet rundt på et kontinent, og hvornår man går neden under havet,« siger Kenni Dinesen Petersen og tilføjer:

»Gennem hele Jordens historie har vi lignende processer, hvor kontinenter river sig løs fra hinanden, støder sammen og flytter sig fra hinanden. Man kan forestille sig, at der er blevet trukket i Zealandia, så det er blevet tyndere – ligesom når man trækker i en bolledej.«

»Hvis man var blevet ved at trække, var bolledejen blevet revet over i to dele. Men Zealandia er af en eller anden grund blevet strakt ligeligt over et meget stort område uden at være brækket over i flere mindre kontinenter. Så på en måde kan man sige, at Zealandia er en form for overgangskontinent. Det spændende er, hvorfor det er gået sådan.«

Geograf: Derfor er det ikke et kontinent

Professor og geograf Henrik Breuning-Madsen påpeger, at niveauet i havene til alle tider har ændret sig, og på den måde har forskellige kontinenter skiftevis været oven vande og under vandet.

»Havniveauet svinger, og under istiderne har havniveauet været cirka 100-150 meter lavere end i dag. Hvis det skete igen, ville man for eksempel kunne gå fra Sibirien til Alaska, og så hænger Nordamerika, Asien og Europa pludselig sammen,« forklarer Henrik Breuning Madsen.

Med andre ord er ’tilfældige’ niveauer af havet altså med til at bestemme, hvornår man kan gå tørskoet i et område. Men selv hvis istidens lave havniveau kom tilbage, ville man stadig ikke kunne gå tørskoet rundt på langt størstedelen af Zealandia. Til trods for at det ligger hævet over oceanskorpen, er der nemlig stadig 1.000-1.500 meters vandmasser oven på store dele af Zealandia.

»Når det ligger så dybt nede, mener jeg personligt ikke, at man kan kalde det et kontinent,« siger Henrik Breuning-Madsen.

Ny Kaledonien New Caledonia Zealandia

Ny Kaledonien, som er et fransk oversøisk territorium i Stillehavet, er en del af Zealandia. (Foto: Lise Brix) 

Får ikke betydning for retten til undergrunden

Forskerne bag studiet er af en anden opfattelse. Hovedforfatteren til studiet, den new zealandske geolog Nick Mortimer fra GNS Science, påpeger over for det new zealandske medie Stuff.nz, at »hvis man hev bundproppen ud af havene,« så ville det nye kontinent være blotlagt.

Det har tidligere været fremme i andre medier, at ’opdagelsen’ af Zealandia kunne få betydning for retten til at fiske og hive olie op af undergrunden i Zealandiaområdet, men det afviser professor i havret, Yoshifumi Tanaka.

»Proceduren for at bestemme de ydre grænser af kontinentalsoklen (en landmasses fortsættelse under havets overflade, red.) længere ude end 200 sømil fra kysten bliver beskrevet i FN’s Havretskommission. Opdagelsen af det nye kontinent har ikke indflydelse på denne procedure,« siger Yoshifumi Tanaka, som er professor i havret ved Københavns Universitet.

Han tilføjer, at juraen heller ikke kan komme til hjælp i spørgsmålet om, hvorvidt Zealandia er et kontinent eller ej.

»Opdagelsen af et nyt kontinent er ikke et spørgsmål om international lovgivning. Dermed er der ikke nogen dommer, som kan anerkende eller definere kontinentet,« siger Yoshifumi Tanaka.

New Zealand løsrevet fra storebror

Følger man debatten på New Zealandske medier, ser mange læsere imidlertid ud til at modtage nyheden om Zealandia med glæde.

Mange ser især ud til at gå op i, at New Zealand bogstavelig talt har løsrevet sig fra storebroderen Australien og fået sit eget kontinent.

»Australien og New Zealand har lidt det samme forhold som Danmark og Sverige. Vi ligger tæt på hinanden på den anden side af Jorden, vi er officielt set gode venner, men vi kan godt lide at drille hinanden,« siger new zealandske Tod Waight.

Det australske kontinent og Zealandia er dog stadig tæt på hinanden – på det tætteste punkt er Zealandia kun 25 km fra den ydre grænse af det australske kontinent. 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud