Danske forskere forbedrer slangemodgift
I dag bruger man antistoffer fra heste, når man laver modgift til slangebid. Men faktisk burde man bruge menneskelige antistoffer. De er både billigere og giver færre bivirkninger, viser nyt dansk studie.
slangemodgift slangebid antistoffer mennesker

Behandling af slangebid fra eksempelvis kongekobraen her kan i fremtiden blive bedre og billigere takket være ny, dansk forskning. (Foto: Shutterstock).

At blive bidt af slanger virker måske langt fra din virkelighed i Danmark, hvor hugormen med sin ret ufarlige gift regerer som slangernes konge.

Ikke desto mindre er slangebid en meget farlig og overset tropisk plage på verdensplan, mener forskerne bag et nyt studie.

Historien kort
  • Dansk forskning kan både forbedre slangemodgift og halvere prisen ved at bruge ny metode og teknologi.
  • Den nye fremgangsmetode vil desuden give færre bivirkninger.
  • Forskerne ønsker med deres undersøgelse at gøre op med forestillingen om, at moderne teknologier er væsentlig dyrere end de traditionelle metoder, når det gælder fremstilling af modgift.

Hvert år bliver fem millioner mennesker bidt af giftige slanger rundt om i verden. Ud af dem dør op mod 125.000, og 400.000 bliver invaliderede og handicappede for livet.

Problemet er størst i fattige egne i Asien og Afrika, hvor mange ikke har råd til at betale den dyre modgift.

Men nu giver et danskledet studie om prisen på modgift, der er lavet på menneskelige antistoffer, måske håb til de mange, der ikke har penge til at blive behandlet.

»I dag bruger man antistoffer fra heste, når man laver modgift. Vi mener, at man i stedet bør bruge antistoffer fra mennesker, da der ikke er lige så mange bivirkninger, og medicinen faktisk potentielt er billigere ifølge vores beregninger,« siger Andreas Hougaard Laustsen.

Han forsker i slangemodgift på Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU og er hovedforfatter på studiet, der er udgivet i PLOS Neclected Tropical Diseases.

LÆS OGSÅ: Hvilken slange er den farligste i verden?

slangemodgift slangebid antistoffer mennesker

I dag, laver man modgift ved at udsætte heste for slangegift over en længere periode. Til sidst bliver hesten immun over for giften og danner antistoffer, som man bruger som modgift i mennesker. (Foto: Shutterstock).

Menneskelige antistoffer er den billigste modgift

Den måde, man i dag udvikler slangemodgift ved hjælp af antistoffer fra heste, foregår ved, at man udsætter hestene for giften i små doser over en længere periode, til de til sidst bliver immune over for den. De danner antistoffer, som man kan bruge som modgift til mennesker.

Men den metode er langtfra den mest effektive, mener Andreas Hougaard Laustsen.

»Den eksisterende måde at lave modgift via heste er ikke smart på lang sigt. Det er en oldgammel teknik, der har eksisteret i 120 år, og selvfølgelig kan den forbedres med ny teknologi, der gør produktionen nemmere,« forklarer han.

Slangegift er forskellig
  • Giften fra en slange består af en farlig cocktail af forskellige toxiner (giftstoffer).

  • Derfor skal man, ifølge forskerne bag studiet, lave en modgift med forskellige menneskelige antistoffer, der hver især ’koder’ for de forskellige typer af gift.

  • På den måde kan man i fremtiden ramme alle slags slangegift i én samlet modgift.

Kilde: Slangeforsker Andreas Hougaard Laustsen.

I stedet for den gamle teknik bør man bruge antistoffer fra mennesker, der også kan neutralisere giften fra slanger, og endda til færre penge, mener Andreas Hougaard Laustsen.

»En behandling med antistoffer fra heste koster i dag op mod 5.000 kroner. Vores beregninger viser, at vi kan halvere beløbet ved at bruge menneskelige antistoffer og ny teknologi i stedet,« siger han.

Dog tror mange forskere fejlagtigt, at de menneskelige antistoffer er meget dyre at producere, forklarer Andreas Hougaard Laustsen videre.

»Flere forskere er nervøse for, at de moderne produktionsteknologier, som vi foreslår, stadig er lige så dyre som for mange år siden. Men der er altså virkelig sket meget i forskningen og i industrien i de seneste 20 år,« siger han.

LÆS OGSÅ: Hvordan laver man modgift?

Vil producere antistoffer på cellefabrikker

Den eksisterende modgift er, udover at være dyr, også svær og tidskrævende at fremstille, forklarer Mikael Engmark fra Institut for Bio- og Sundhedsinformatik på DTU, der er medforfatter til studiet.

»Det er besværligt at fange slanger, tappe giften og konstant immunisere hestene. Det, vi foreslår, er, at man laver et kunstigt gen, der koder for det menneskelige antistof, man ønsker. Det sætter man ind i en mikroorganisme, eksempelvis en hamstercelle, som producerer antistoffet, der kan neutralisere giften,« siger han.

Det er ligegyldigt, om det menneskelige antistof bliver lavet i menneske- eller i hamsterceller, – det handler om at kende den genetiske kode for det antistof, der kan neutralisere den specifikke slanges gift, uddyber Mikael Engmark.

slangemodgift slangebid antistoffer mennesker

Denne falske vandkobra (som i virkeligheden er en snog) er meget aggressiv og giftig. Den lever i Sydamerika, hvor mange fattige bliver bidt, mens de arbejder i marken. (Foto: Lærke Rosenberg).

»På den måde bliver det en hurtigere og mere effektiv proces, hvor man kan producere lige præcis de antistoffer, man har brug for,« siger han.

LÆS OGSÅ: Danske forskere finder nøglen til modgift mod slangebid

Vores egne antistoffer giver ingen bivirkninger

Forskerne har endnu ikke fremstillet og testet modgiften, der skal laves på menneskelige antistoffer.

Dog forventer de, at den, udover at være billigere og mere effektiv, også vil have færre bivirkninger, forklarer Andreas Hougaard Laustsen.

»Man bruger allerede menneskelige antistoffer mod psoriasis, gigt og mange typer kræft. Antistofferne vil ikke give bivirkninger, fordi kroppen genkender dem som menneskelige og accepterer dem,« siger han.

Den eksisterende modgift, der er lavet på heste-antistoffer, har derimod flere ubehagelige bivirkninger.

»Mange får allergiske reaktioner som udslæt, kløe, kvalme og feber, men man kan også få nyresvigt, fordi man skyder så meget fremmed protein ind i kroppen. Det værste, der kan ske, er, at man får et decideret allergisk chok, hvor alt hæver op, og man dør af vejrtrækningsproblemer,« forklarer Andreas Hougaard Laustsen.

LÆS OGSÅ: Slangeøjne skal give os supersyn

slangemodgift slangebid antistoffer mennesker

Det er en farlig proces at fange slanger og tappe deres gift. Produktion af modgift, hvor man kopierer gener, der koder for menneskelige antistoffer, er derimod helt ufarlig og foregår i laboratorier. (Foto: Shutterstock).

Billig produktion, men dyrt salg?

Modgift, der laves med menneskelige antistoffer, vil kunne give færre bivirkninger, medgiver Gregers Rom Andersen, der er professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

Han er bekendt med studiets konklusioner og mener også, at produktionen af de menneskelige antistoffer vil blive billigere og billigere med tiden.

»Det er faktisk ikke så dyrt at lave de her menneskelige antistoffer, som forskerne foreslår. Det bliver sikkert bare billigere og billigere, fordi man allerede bruger metoden i andre felter som eksempelvis i cancerbehandlinger,« forklarer Gregers Rom Andersen.

Dog kan man forestille sig, at den bedre modgift med færre bivirkninger vil stige i værdi og dermed også i pris, når den skal sælges.

slangemodgift slangebid antistoffer mennesker

Den grønne mamba lever i Afrikas jungle og er ekstremt giftig. Uden modgift er der 100 procent dødelighed efter et bid. (Foto: Shutterstock).

»Èn ting er, hvad det koster at fremstille de menneskelige antistoffer. Noget andet er, hvad modgiften i sidste ende vil blive solgt for på markedet,« siger han.

LÆS OGSÅ: Den grønne mambas gift: Synergieffekten slår dig ihjel

Flere tests er nødvendige

Forskerne ønsker med deres undersøgelse at gøre op med forestillingen om, at moderne teknologier er væsentlig dyrere end de traditionelle metoder, når det gælder fremstilling af modgift.

De er netop nu igang med at lede efter de menneskelige antistoffer, der kan neutralisere slangernes forskellige gifttyper.

Derefter skal antistoffernes effekt testes i mus, og hvis resultaterne er gode, vil antistofferne kunne bruges som modgift i mennesker.

»Der er et stykke vej endnu, men mus og mennesker reagerer meget ens på slangernes gift, så hvis antistofferne virker på musene, er det meget sandsynligt, at de også vil virke på mennesker,« slutter Andreas Hougaard Laustsen.

LÆS OGSÅ: Hvilke urter bekæmper slangegift?

bestil_en_forsker_banner_forskningens_doegn

Bestil en Forsker giver alle mulighed for gratis at få besøg af en forsker i uge 17, når Forskningens Døgn løber af stablen.

Hvis du vil bestille en forsker, skal du finde det foredrag, du gerne vil høre, i foredragskataloget på Forsk.dk.

Under hvert foredrag finder du mere information, og du kan se, hvilke dage det kan bookes.