Dansk forskning afslører dårligt nyt for klimaet
Kilde: 
01 februar 2017

CO2s virkning bliver tilsyneladende kraftigere, når temperaturerne på Jorden stiger.

Dermed kan den globale opvarmning få en hidtil overset selvforstærkende effekt, der kan gøre kloden varmere, end antaget, skriver Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i en pressemeddelelse.

En undersøgelse, udført i samarbejde mellem forskere fra Niels Bohr Institutet, DTU Space og universiteter i USA og Chile, viser, at den globale opvarmning som følge af menneskeskabte drivhusgasser som CO2 vil ikke kun komme til at afhænge af, hvor mange drivhusgasser vi udleder i fremtiden.

Drivhusgassernes virkning forstærkes nemlig af vanddamp, skyer og andre komponenter i Jordens atmosfære, påpeger forskerne i deres undersøgelse.

Undersøgelsen handler mere præcist om fænomenet klimafølsomhed. Klimafølsomheden er ifølge DTU defineret som den samlede temperaturstigning, der vil ske ved en fordobling af CO2-koncentrationen i Jordens atmosfære.

Den danske undersøgelse indikerer ligesom tidligere klimamodeller, at klimafølsomheden i sig selv afhænger af den globale temperatur. Eller som DTU formulerer det, giver undersøgelsen »en stærk evidens for, at klimafølsomheden stiger med Jordens temperatur og dermed forstærker den globale opvarmning.«

Studiet er publiceret i Geophysical Research Letters og ifølge lederen af studiet, professor Gary Shaffer fra Københavns Universitet og Magallanes Universitetet i Chile, er resultatet af forskningen dårligt nyt for menneskeheden.

»En større klimafølsomhed overfor en opvarmning kan gøre Jorden endnu varmere og dermed yderligere forstærke opvarmningen,« siger Gary Shaffer i pressemeddelelsen fra DTU Space.

Klimafølsomheden afhænger af en række egenskaber ved Jordens klimasystem, om hvilke der er stor usikkerhed, blandt andet omkring skydækkets udbredelse og sammensætningen af skyer. Den er derfor svær at få styr på, men i den danske undersøgelse har forskerne hentet hjælp fra Jordens fortid.

De har blandt andet set på klimaet under en periode med global opvarmning for 56 millioner år siden, kendt som det palæocene-eocæne termale maksimum. Begivenheden blev ifølge DTU sat i gang af massive udslip af kulstof til atmosfæren og har længe været fremhævet som en mulig analogi til nutidens globale opvarmning.

Forskerne modellerede og rekonstruerede perioden ved hjælp af modellen DCESS (Danish Center for Earth System Science).

De beregnede, at i tiden før den fortidige globale opvarmning var klimafølsomheden på 4,5 grader og under det palæocene-eocæne termale maksimum var klimafølsomheden på 5,1 grader.

Til sammenligning ligger klimafølsomheden i dag på cirka 3,0 grader. Samtidig viser nylige vurderinger, at klimafølsomheden under den seneste istid kun var omkring 2 grader, skriver DTU i pressemeddelelsen.

»Hvis vi ønsker at begrænse temperaturstigninger ved at begrænse CO2-udledninger, så gør det en stor forskel, om en fordobling af CO2-koncentrationen i atmosfæren giver en temperaturstigning på blot 1,5 grad, og dermed giver plads til fremtidige emissioner, eller om den øger temperaturen med 4,5 grader, hvor det i så fald haster rigtig meget med at få standset udledningerne,« lyder det i pressemeddelelsen fra seniorforsker ved DTU Space Jens Olaf Pepke Pedersen, som er en af medforfatterne på studiet.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.