Da Danmarks mest fuglerige sø blev genskabt
BOGOMTALE: I 60 år har det gamle vestjyske fugleparadis Filsø været afvandet og anvendt som landbrugsområde. Men i 2012 kunne man atter høre de trompeterende sangsvaner, syngende viber og skræppende gæs. Tag i dette boguddrag med professor Kaj Sand-Jensen til genskabelsen af Filsø.
Filsø genoprette efter 160 års dræning sø fugle natur

Filsø var i forhistorisk tid Jyllands største sø. Aage V. Jensen Naturfond erhvervede i 2010 Filsø i Vestjylland for at genskabe søen efter 160 års dræning. I 2012 blev søen genskabt gennem et omfattende naturgenopretningsprojekt med særligt fokus på fugleliv. (Foto: Svend Bichel/ VILLUM Fonden/ VELUX Foundations)

Det er meget svært at opleve helt ny natur i Danmark. Det eksotiske og helt uventede lader noget tilbage at ønske. Det, der kommer nærmest, er den natur, der udvikler sig efter storstilede genopretninger.

Den mest nyskabende er måske genetableringen af den 970 hektar store Filsø; et arbejde, som blev indledt i 2012 ved oversvømmelse af marker, der havde været intensivt udnyttede i 60 år. Udvikling i artstallet i de tre første år har langt oversteget selv de vildeste forventninger.

Mit liv med bondelandets natur

Artiklen bygger på et uddrag af bogen 'Mit liv med bondelandets natur', som udkommer tirsdag 16. maj.

Bogen er professor Kaj Sand-Jensens beretning om personlige oplevelser og opdagelser i den danske natur.

Det er noget ganske særligt at følge udviklingen af de biologiske samfund fra det nulpunkt, som de dyrkede marker udgjorde, og hvor det er meget svært at forestille sig både forløbet og slutresultatet.

Følger man udviklingen tæt, kan man godt forklare den bagefter, men forudsige den, har vi ikke kunnet, fordi der ikke fandtes tidligere erfaringer om genskabelse af så stor en sø i et vindblæst område ved vestkysten af Jylland, eller andre steder i verden for den sags skyld.

Hver tur til Filsø har derfor også afsløret noget uventet.

14. november 2014 besøgte Theis Kragh og jeg Filsø sammen med en fotograf og en journalist fra dagbladet Politiken for at se på herlighederne.

filsø sandet bund genopretning havørn

Svaner, viber, falke, gæs, ænder, blishøns, lappedykkere, skalleslugere og skarver. Fuglene ved Filsø ved Varde var mange, efter søen blev genoprettet. Man kunne endda spotte havørne som denne. (Foto: Wikimedia Commons)

Et rigt fugleliv med viber, havørne og falke

Da vi fra det intensivt dyrkede og naturmæssigt helt sterile landbrugsland øst for passerede bommen ind til Filsø, var det som at træde ind i en ny verden.

Lyden af trompeterende sangsvaner, syngende viber og skræppende gæs fyldte luften, og havørnen gik adstadigt på vingerne for at hilse på og vurdere, hvad det var for nogle gæster, der var ankommet til dens domicil.

Vandrefalken holdt sig ikke tilbage og indledte skinangreb mod islandske ryler som en magtdemonstration uden at vise interesse for at slå og æde dem. Den skulle vel bare vise, hvor dygtig den var.

Ænderne lå tæt ud over søen sammen med blishøns, lappedykkere, skalleslugere og skarver. Når det har gået heftigst til, har der ligget mere end titusinder krikænder på søen.

Men på denne dag i november 2014 var der især mange pibeænder ligesom i den oprindelige Filsø i 1920-1930’erne, da den berømte kunstmaler Johannes Larsen hvert år indlogerede sig på kroen i Henne Kirkeby for at gå på jagt på engene og i rørskoven ud til søen eller male pibeændernes hæsblæsende flugt hen over sivene.

Undlod han at male fuglene, faldt maleriets markedsværdi markant. Fuglene var hans kendemærke.

filsø sandet bund genopretning krybende søpryd

Det blev kaldt et 'botanisk mirakel', da den sjældne krybende søpryd igen voksede på Filsøs sandede bund efter genopretningen af søen. Den ses her forrest i billedet med sine hvide blomster. (Foto: Theis Kragh)

Vandplanterne måtte lade livet for svanerne

Tre måneder tidligere, i august 2014, havde vi fundet mange arter af vandplanter fordelt i store plamager i søen. De var øjensynligt spredt med andefugle, som havde snadret i dem oppe i Fidde Sø umiddelbart nord for Filsø eller i andre søer i nabolaget og havde skidt frøene ud på koncentrerede steder i Filsø.

De store plamager var tydeligvis sammensat af flere kvadratmeter store bestande, der havde udviklet sig fra afkastede frø og var smeltet sammen med andre nærtstående bestande.

Men nu, tre måneder senere, i november var vandplanterne næsten forsvundet, dels ædt af de mange svaner, blishøns og pibeænder, dels visnet hen. Flere steder kunne vi finde rester af vandplanternes jordstængler, som var rykket op af søbunden og flød rundt i det lave vand.

Børstebladet vandaks udvikler stivelsesfyldte stængelknolde nede i søbunden for at overleve vinteren. De stivelsesknolde var næsten helt borte. Svanerne og ganske særligt pibesvaner elsker dem.

filsø sandet bund genopretning ranunkel

Den nye Filsøs græssede bredder rummede masser af små planter i sin tredje sommer, her krybende ranunkel. (Foto: Jens Chr. Schou, Biopix)

I Holland er knoldene pibesvanens foretrukne vinterføde. Grågæssene æder ikke så mange planter under vand, men de havde til gengæld efterladt søbredderne som kortklippede plæner især oppe mod nordøst i nordbassinet.

De havde endog ædt sig ind på rørsumpens planter og bidt store stykker af dunhammer, rørgræs, søkogleaks og tagrør. Vi kunne ikke sætte tal på fuglenes græsning, fordi vi ikke havde fulgt den tæt.

Men vi havde aldrig set en så intens græsning før og blev helt nervøse for, om vandplanterne overhovedet kunne vende tilbage næste år. 

Rørsumpen bredte sig og overlevede vinteren

Det kunne de.

Et lille år senere i august 2015 var vi atter en blandet forsamling af fire københavnske og tre jyske botanikere ved Filsø for at støve alle vandplanter op. Siden 2013 havde rørsumpen bredt sig og vokset sig højere i områder uden græsning.

Vi kunne fortsat se de adskilte bestande, der havde bredt sig vegetativt, men de var efterhånden ved at vokse helt sammen. Vandplanterne havde klaret den hårde fuglegræsning i efteråret og vinteren og var igen spiret frem.

De stod atter som tydelige, cirkulære pletter med en diameter på mellem 20 og 200 centimeter. Efter tre dages trave- og bådture havde vi rundet i alt 56 arter, og tog vi fire arter med fra året før, som nok stadig var i søen, men vi ikke var stødt på ved denne lejlighed, havnede vi på det smukke runde tal 60.

Miraklet: Der voksede igen krybende søpryd

filsø sandet bund genopretning krybende søpryd

Her ses den sjældne krybende søpryd med hvide kronblade. (Foto: Peter Holm)

Det er dansk rekord for artsdiversitet af vandplanter i en sø. Det var også rekordagtigt, at mange af de oprindelige arter fra den næringsfattige klitsøs dage midt i 1800-tallet havde indfundet sig.

Det drejede sig om strandbo, krybende ranunkel, vandportulak og vandpeberbækarve. Dertil kom den lange stribe af både almindelige og ualmindelige arter.

Overraskende fandt vi butfrugtet vandstjerne og rød andemad, som først for nylig er dukket op i Danmark. Og så det egentlige mirakel – mindst 13 mindre bestande af krybende søpryd, som ikke var set i Danmark siden 1975 nær Filsø.

Filsø var igen det eneste kendte voksested for krybende søpryd i Danmark. Arten er også meget sjælden i vores nabolande. I Sverige er der kun to voksesteder.

Filsø er unik på internationalt plan

Sylblad var almindelig ved den gamle klitsø, før den blev afvandet. Den genfandt vi til gengæld ikke, og arten er måske helt forsvundet fra Danmark, men bør eftersøges i Thy. Vi genfandt heller ikke korsarve, som blev fundet i nogle få eksemplarer ved Fidde Sø for år tilbage.

filsø sandet bund genopretning krybende søpryd

Kornstubbe stod tilbage, da Filsø blev til sø igen i efteråret 2012. (Foto: Theis Kragh)

Korsarve er også en art, det er værd at eftersøge næste år, for korsarve er meget tæt på at uddø i Danmark. Når man eftersøger det allersjældneste og nogen gange faktisk finder det, kan man komme tæt på den galapagoske fornemmelse selv under hjemlige himmelstrøg.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det kommer der jo ikke nogen revolutionerende ny teori ud af, men en sjælden artsrig flora kan altså godt opstå af asken og bidrage helt afgørende til den nationale biodiversitet. Og på det punkt er Filsø noget ganske særligt – ikke bare i Danmark, men også internationalt.

Succesen kræver, at arterne fortsat findes i refugier i nærheden, at fugle effektivt spreder arterne, at søbunden hurtigt er blevet udarmet for næringsstoffer takket være bølgernes ophvirvling, og endelig at bølgerne, vekslende vandstand og fuglenes og kvægets græsning har holdt bunden åben for kolonisering af nye arter.

Med tiden bliver vegetationen nok tættere, og de stærke arter udkonkurrerer måske de svagere, og så slutter det med færre arter end nu.

Medmindre den fysiske forstyrrelse og græsningen fortsat formår at holde søbunden delvis åben og vegetationen lav.

Seneste ForskerZonen