Aprils bedste billeder og videoer: Fra mystisk nordlys til kæmpende robotter
Statens Naturhistoriske Museum har købt nye Marsmeteoritter, vi var med til at CT-skanne en mumie, og så har vi lavet en liste over insekter med superkræfter. Få et overblik over aprils historier på Videnskab.dk i billeder og video.
Nordlys Aurora Steve Canada elektroner lysstribe forskning i billeder videnskab

Den smukke lysstribe er fotograferet over Canada af nordlysjægere, og består, så vidt forskerne kan se, af ekstra hurtige elektroner, som ikke er målt før. Nu hedder fænomenet Steve. (Foto: Dave Markel Photography) 

Tid til at pudse brillerne, for nu tager vi dig i hånden og guider dig gennem månedens historier i billeder og video. 

Vi lægger ud med det smukke lys, som du kan se foroven. Lyset hedder 'Steve' og er en ny form for nordlys

Billederne af fænomenet er taget af en gruppe canadiske nordlysjægere, der kalder sig Alberta Aurora Chasers.

De troppede op, da en canadisk nordlysforsker ved University of Calgary, Eric Donovan, tidligere på måneden holdt et åbent møde om nordlys på University of Calgary.

Eric Donovan fortæller i en artikel på ESA's hjemmeside, det Europæiske Rumagentur, at de, nu hvor de ved, hvad de skal kigge efter, har opdaget Steve flere steder:

»Det viser sig, at Steve faktisk er meget udbredt, men vi havde ikke lagt mærke til det før,« siger professor Eric Donovan til ESA.

Hvor meget koster 44 gram marsmeteorit?

meteorit Black Beauty Statens Naturhistoriske Museum forskning videnskab

Danske forskere har fået fat på i alt 44 gram af Black Beauty. Heraf er 22 gram blevet skåret op i tynde skiver, som skal bruges i forskellige forskningsprojekter. De sidste 22 gram ses også på billedet og sidder fortsat i en samlet 'klump'. (Foto: Martin Bizzarro)

»Det er utroligt spændende. Black Beauty er meget sjælden og speciel, for den indeholder små stykker af den oprindelige skorpe fra Mars. Ved at studere den kan vi få ny viden om, hvordan Mars er blevet dannet og har udviklet sig.«

Ordene er Martin Bizzarros, leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Star and Planet Formation ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet. Og anledningen er afsløringen af, at Statens Naturhistoriske Museum har fået fingrene i et stykke af en af de mest berømte og værdifulde meteoritter, der hidtil er fundet: Marsmeteoritten NWA 7033/34 – bedre kendt som ’Black Beauty’.

Salgsprisen på Black Beauty er ifølge Martin Bizzarro cirka 10.000 dollars per gram, og dermed er værdien på de 44 gram, som nu bor i København, mere end tre millioner kroner.

Martin Bizzarro oplyser dog, at hans forskningscenter ikke har betalt tre millioner for marsmeteoritten, men den nøjagtige pris vil han ikke oplyse.

Se indholdet af tre egyptiske mumier

Sådan ser det ud, når man kører mumier igennem en CT-skanner og kan observere deres indre, lag for lag. Det fortæller museumsinspektør Anne Haslund Hansen mere om i videoen. (Video: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)
 

Videnskab.dk var med, da Nationalmuseet for første gang nogensinde havde mulighed for at få skannet tre af de egyptiske mumier, de har liggende i deres store samling.

Det fandt sted torsdag 6. april hos Antropologisk Laboratorium på Københavns Universitets Retsmedicinske Institut.

En CT-skanning kan blandt andet afsløre den afdødes køn, alder, og om der er eventuelle tegn på sygdom, og det er første gang, man får mulighed for at ’kigge ind’ i to af de tre mumier. Den tredje er tidligere blevet røntgenfotograferet, men en CT-skanning giver langt mere detaljerede billeder.

I videoen herover kan du se, hvordan det så ud.

Skrydstrupkvinden var også indvandrer

egekistegrav Skrydstrupkvinden Vojens 1935 bronzealder indvandrer historie

Skrydstrupkvinden blev fundet i en gravhøj nær Vojens i 1935. Sammen med Egtvedpigen er hun et af de mest velbevarede fund fra bronzealderens helt særlige egekistegrave, vi har i Danmark. (Foto: Nationalmuseet)

Skrydstrupkvinden havde, ligesom Egtvedpigen, tilbagelagt en stor afstand for at komme til Danmark. Det viste nye analyser på hendes hår, tænder og knogler, som flere måske har set i DR-serien 'Historien om Danmark'.

Opdagelsen åbner for en ny forståelse af bronzealderen, mener professor ved Nationalmuseet Karin Margarita Frei, som står bag:

»Vi kan ikke sige med 100 procent sikkerhed, hvor hun kom fra, og det vil vi aldrig kunne. Men hun var helt sikkert ikke dansk. Det giver så mange nye perspektiver. Nu ved vi, at Egtvedpigen ikke var et enkeltstående tilfælde.«

Fra bronzealder til robotteknologi

robotter DTU RoboCup Elektro konkurrence teknologi innovation udvikling

Siden 1997 har DTU Elektro hvert år afholdt DTU RoboCup for at sætte fokus på udviklingen af robotter. (Foto: DTU)

Den 20. april var der nok engang kridtet op til robot-fight på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.

Der blev nemlig taget hul på 20-års jubliæet i DTU's årlige robotkonkurrence DTU RoboCup.

15 selvkørende robotter deltog og dystede på en fastlagt bane, hvor der ventede en række udfordringer undervejs. De skulle blandt andet forcere en trappe, en vippe, få en golfbold i hul, spille kryds og bolle og ikke mindst køre ræs. 

På jagt i Dansk Vestindiens historie

Sankt Croix børnehjem Diakonissestiftelsen Dansk Vestindien Rigsarkivet

Diakonissestiftelsens børnehjem i Frederiksted på Sankt Croix cirka 1910. Hvis du er på jagt efter information om fødsler eller dødsfald i Dansk Vestindien, er Rigsarkivets digitale arkiv et oplagt sted at lede. (Foto: Thorbjørn Thaarup, M/S Museet for Søfart)

Hundredåret for Danmarks salg af Dansk Vestindien blev også markeret tidligere på måneden.

Det blev det blandt andet med offentliggørelsen af et kæmpe digitaliseringsarbejde, der er gjort frit tilgængeligt for alle danskere.

I alt er 1,2 hyldekilometer af folketællinger, retsprotokoller, lister over soldater eller slaver og alskens andre af Rigsarkivets arkivalier om Dansk Vestindien, som eksisterede mellem 1672 og 1917, blevet gjort digitale og er nu frit tilgængelige på internettet.

Forskere kortlægger sårbare gletsjere

Grønland gletsjer vandstigning indlandsis højteknologiske datasæt klimaforandringer

Ved hjælp af gammel teori og nye højteknologiske datasæt har forskere udviklet en enkel metode, som afslører, hvilke grønlandske gletsjere der muligvis vil få havene til at stige mest. (Foto: NASA Goddard Space Flight Center)

Fra Vestindien til Vestgrønland.

Her har forskere udviklet en metode, der identificerer, hvilke gletsjere der er mest udsatte for massetab i fremtiden. Du kan få et overblik over gletsjerne ved at kigge på de interaktive kort i artiklen her.

Resultaterne hjælper med at forklare, hvorfor gletsjere reagerer forskelligt på klimaforandringerne. Andre forskere bruger den nye metode til at identificere sårbare gletsjere andre steder i Grønland og til at koncentrere indsats og ressourcer

Samlet set svinder ismasserne på Grønland hurtigere ind, end de vokser. Massetabet fra Grønlands gletsjere har siden 1840 været skyld i en global havniveaustigning på 25 mm. Størstedelen af massetabet har fundet sted i løbet af de seneste 10 år.

Kan der være liv på Saturns måne Enceladus?

hydrotermisk aktivitet Saturn Enceladus vand brint kuldioxid rumfart måne

Enceladus er Saturns sjettestørste måne med sine 504 km i diameter. Gejserne ved Enceladus' sydpol sender vand langt ud i rummet. Vandet rummet brint og kuldioxid, der tyder på hydrotermisk aktivitet. (Tegning: NASA/JPL-Caltech)

Måske stammer livet på Jorden fra undersøiske kilder, hvor varmt vand vældede op fra undergrunden.

Det er i hvert fald en teori, der er dukket op, efter rumsonden Cassini er fløjet igennem Saturns ismåne Enceladus' gejsere og har fundet spor efter brintmolekyler.

Det kan tolkes som, at der er hydrotermisk aktivitet på bunden af månens indre ocean. De hydrotermiske væld kan være en energikilde for liv, som de også er det på Jorden.

Op mod 1.200 ton plastik i Det Arktiske Ocean

plankton mikroplastik forurening Det Arktiske Ocean undersøgelse verdenshave

Et stykke plankton og en masse af de små stykker mikroplastik, forskerne fandt. (Foto: Anna Deniaud)

 

Vores plastikaffald transporteres med havets strømme og ender med at skade det arktiske økosystem, hvilket muligvis – gennem fiskeri – også kan skade os mennesker.

Det viser et stort forskningssamarbejde mellem 12 institutioner i otte lande – heriblandt Aarhus Universitet i Danmark.

»Vi fandt ud af, at plastikforureningen ender i Barentshavet og Grønlandshavet. Det er et af de mest populære områder for fiskeri i verden, så plastikaffaldet kan herigennem ende i menneskers fødekæde,« siger medforfatter af studiet Carlos Duarte, der er professor i marinbiologi på King Abdullah University of Science and Technology i Saudiarabien og også tilknyttet Aarhus Universitet.

De nye resultater er den sidste brik i puslespillet, der færdiggør det globale kort over plastikforurening i havet.

Forskerne vurderer, at der findes mellem 100 og 1.200 ton plastik i Grønlandshavet og Barentshavet. 

De vildeste superinsekter på listen

kamikazemyre gift væske sprænge sig selv i luften superkræfter insekter

Kamikazemyren til højre har sprængt sig selv i luften og dræber dermed også sin fjende (til venstre), der dør af den gullige giftvæske. (Foto: Minden Pictures/Scanpix).

Insekter og deres utrolige kræfter er temaet for årets skoleprogram under Forskningens Døgn, der arrangeres af Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

I den forbindelse gav Videnskab.dk, efter kyndig vejledning fra zoolog Lars Thomas og evolutionsbiolog Michael Thomas-Poulsen, der er lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitetet, et bud på de 10 vildeste insekter i naturen.

På billedet kan du se en såkaldt kamikaze-myrer. 

»Myrerne har en forsvarsmekanisme, hvor de eksploderer indefra og udsender en giftig substans, der kan slå fjender ihjel. De gør det for fællesskabets skyld, men ryger selv med i faldet. Det er ret uhyggeligt faktisk,« fortalte Michael Thomas-Poulsen i den anledning.

Med det citat slutter vi gennemgangen af nogle af aprils sjove historier. 

Bliv hængende på Videnskab.dk, hvor der altid er garanti for at læse historier om alt fra bronzealder og seje robotter til nyt nordlys og rumforskning.