Kig op! Årtiets vildeste soludbrud kan give nordlys over Danmark
En sky af elektrisk ladede partikler er på vej mod Jorden efter to kraftige udbrud på Solen.
Soludbrud årtiets største nordlys Danmark NASA

Soludbruddet fanget af NASA's Solar Dynamics Observatory. (Foto: NASA/GSFC/SDO)

Onsdag skete der to kraftige eksplosioner på Solens overflade.

Det ene var det kraftigste soludbrud, som er sket i mere end et årti, og en sky af elektrisk ladede partikler er nu på vej ned mod Jorden.

Soludbrud

Indimellem sker der kraftige eksplosioner i Solens øvre atmosfære. De voldsomme soludbrud kaldes også for solstorme.

Hvis et soludbrud rammer vores klode, kan det give forstyrrelser i Jordens magnetfelt og dermed føre til polarlys (nordlys).

Forstyrrelserne kan i alvorlige tilfælde også føre til fejlstrømme i elektriske kredsløb.

Radiokommunikationen, GPS-systemet, satellitter og rumskibe er også sårbare over for solstorme.

Partiklerne ventes at ramme Jordens magnetfelt fredag, og når det sker, kan store dele af kloden blive badet i nordlys, oplyser det amerikanske rumagentur NASA.

»Hvis vejret er klart, vil der være rigtig god chance for at se nordlys i hele Danmark,« siger Christoffer Karoff, som er lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

I artiklen her kan du læse mere om, hvad nordlys egentlig er.

Sådan ser du nordlyset

For at se nordlyset skal man være på et sted uden for mange skyer, og samtidig skal der helst ikke være for meget lys fra gadelamper og andet, som forstyrrer udsynet.

»Man skal stille sig, så man har frit udsyn mod nord, og så skal det helst være mørkt. Så man skal bevæge sig uden for byen,« anbefaler Christoffer Karoff.

Det er svært at forudsige præcist, hvornår partiklerne fra de to soludbrud rammer Jorden - og dermed også svært at give præcise bud på, hvornår man skal spejde efter nordlys.

»Indtil videre forventer NASA, at partiklerne rammer Jorden omkring klokken 19.30 den 8. september. Men det er meget usikkert præcist, hvornår det bliver - det kan blive plus-minus syv timer,« siger Susanne Vennerstrøm, som er seniorforsker ved DTU Space og forsker i rumvejr.

Denne GIF viser de to soludbrud, som begge skete onsdag formiddag dansk tid. Begge soludbrud var i X-klassen, som betegner de mest intense soludbrud. Det sidste var det største (X9.3), mens det første var lidt mindre (X2.2).  Billederne er taget af NASA's Solar Dynamics Observatory. (Video: NASA/GSFC/SDO)

Stråling efter soludbrud rammer Jorden på 8 minutter

Seneste dages soludbrud

Solen har i de senere dage været præget af heftige eksplosioner.

4. september skete et soludbrud, og materiale herfra er i øjeblikket ved at passere Jorden.

6. september skete to kraftigere soludbrud - det ene var det kraftigste i over et årti.

Disse tre soludbrud kan potentielt set føre til nordlys i perioden 7.-9. september.

Kilde: Susanne Vennerstrøm

Et soludbrud er en gigantisk eksplosion på Solens overflade. I forbindelse med eksplosionen bliver der blandt andet udsendt stråling – UV-stråling og røntgenstråling - som allerede efter cirka otte minutter kan ramme Jorden, forklarer Christoffer Karoff.

»UV-stråling og røntgenstråling kan rejse med lysets hastighed, så det kommer hurtigt ned til Jorden. Derfor har strålingen fra de nye udbrud allerede ramt Jorden og påvirket den del af atmosfæren, der kaldes ionosfæren, som vi bruger til at sende radiobølger. Så kommunikationen med langbølgede radiobølger har været afbrudt i Europa og Afrika,« forklarer Christoffer Karoff.

Ifølge flere internationale medier var radiokommunikationen nedbrudt i cirka en time.

Her er der zoomet ind på det kraftigste soludbrud. (Foto: NASA/GSFC/SDO)

Partikler på vej mod Jorden

Ud over strålingen medfører et soludbrud også udsendelse af en sky af elektrisk ladede partikler - det kaldes for Coronal Mass Ejection (CME).

En sådan sky af elektrisk ladede partikler rejser langsommere end strålingen, og partiklerne har derfor endnu ikke nået Jorden.

En kraftig CME kan blandt andet føre til sammenbrud af satellitkommunikation og GPS. Derfor er man i øjeblikket ved at gøre klar til, at partiklerne rammer Jorden, forklarer Christoffer Karoff.

»Der bliver holdt rigtig godt øje med skyen af partikler, som er på vej ned mod Jorden. Man har allerede lukket ned for de satelitter, som er mest sårbare, så de kan overleve når skyen rammer,« fortæller Christoffer Karoff.

Soludbrud årtiets største nordlys Danmark NASA dmi

Buh! Vejret bliver blandet i de kommende dage, men måske vil nogle danskere være heldige at kunne se op mellem skyerne og få øje på nordlys.  (Grafik: dmi.dk)

Ikke det kraftigste soludbrud nogensinde

Selvom det ene af de to nylige soludbrud er det kraftigste i mere end et årti, er det langt fra det kraftigste soludbrud, man nogensinde har set, påpeger Christoffer Karoff.

»Solen har i de sidste 10 år været inde i en ret stille periode, så derfor er udbruddet det største, man har set i denne periode. Men det er helt forventeligt, at vi vil begynde at se soludbrud nu. Solen har en cyklus på 11 år, og lige nu er vi nået til det tidspunkt i Solens cyklus, hvor der vil komme mange soludbrud,« siger Christoffer Karoff.

Ud over de to soludbrud, som skete onsdag formiddag den 6. september, skete der også et mindre udbrud på Solen den 4. september.

De elektrisk ladede partikler (CME’en) fra dette soludbrud ramte Jorden lige før midnatstid den 6. september, fortæller Susanne Vennerstrøm.

Dermed er CME’en i øjeblikket ved at passere Jorden, men ifølge Susanne Vennerstrøm har den indtil videre har ikke skabt særlig stor aktivitet.

»Jeg vil ikke udelukke, at den kan give nordlys i Danmark i aften (7. september, red.) men jeg tror det ikke,« siger Susanne Vennerstrøm.

Svært at forudsige effekten

Susanne Vennerstrøm forklarer at det normalt tager cirka 24 timer, før en CME har passeret Jorden.

CME’en fra de to kraftigere soludbrud, som skete onsdag formiddag, kan potentielt set føre til nordlys i perioden 8.-9. september. Men det er svært at forudsige, om stormen af partikler vil føre til andre skader.

»Det er en pænt stor storm af partikler, men den er ikke megastor, så vi regner ikke med, at den vil genere vores teknologi særlig meget. Der kan måske komme lidt udsving i GPS-signalet. Men det er meget svært at forudsige, så jeg tør ikke sige noget med bestemthed om, hvad effekterne vil være,« siger Susanne Vennerstrøm.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud