56 millioner års tilbageblik udløser Årets Danske Forskningsresultat 2016
Videnskab.dk har i dag uddelt prisen for Årets Danske Forskningsresultat, kåret af brugerne. De modtog prisen for forskning med ’afgørende betydning for samfundet’. Men der var tæt løb i afstemningen.
Årets Danske Forskningsresultat 2016 professor emeritus Gary Shaffer fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jens Olaf Pepke Pedersen,

Videnskab.dk’s læsere har siden 2009 hvert år afgjort, hvilket forskningsresultat der skulle have prisen Årets Danske Forskningsresultat. Afstemningen bliver fulgt op af en prisoverrækkelse, der livestreames på Facebook. Her ses vinderne for 2016, professor emeritus Gary Shaffer fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jens Olaf Pepke Pedersen. (Foto: Videnskab.dk)

Videnskab.dk’s brugere havde 10 solide og banebrydende forskningsresultater at vælge imellem, da de i februar 2017 stemte om, hvilket videnskabeligt nybrud der fortjente at blive kåret til Videnskab.dk’s læserpris, Årets Danske Forskningsresultat, for kalenderåret 2016.

Sløret blev løftet for årets vindere ved en prisoverrækkelse hos Videnskab.dk som led i Forskningens Døgn.

Vinderne har gennem deres studier fundet stærk evidens for, at drivhuseffekten af CO2 bliver kraftigere, når temperaturerne på Jorden stiger. Dermed kan den globale opvarmning få en hidtil overset selvforstærkende effekt.

Forskerne har beskrevet effekten ved at studere klimaet under en global opvarmning, som skete for cirka 56 millioner år siden.

Årets Danske Forskningsresultat

Året 2016 var smækfyldt gode forskningsresultater. Videnskab.dk’s læsere stemte i februar 2017 om, hvilket af 10 flotte danske resultater der var det mest opsigtsvækkende. 

Nu har vi kåret vinderen og de forskere, der var med i opløbet. 

Forskerne luner sig ved anerkendelsen af deres videnskabelige arbejde.

»Vores studie beskriver klimaet for mange millioner år siden, så det er sjovt, at så mange mennesker har fundet det interessant og vigtigt nok til at stemme på det. Men det er nok, fordi vores fund også har nogle vigtige implikationer for nutidens klima,« siger seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jens Olaf Pepke Pedersen.

Han har står bag studiet sammen med dets hovedforfatter, professor emeritus Gary Shaffer fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Læs mere om studiet og de glade vinderes reaktioner i artiklen Årets Danske Forskningsresultat: Sejr for klimaforskningen.

Årets Danske Forskningsresultat 2016 professor emeritus Gary Shaffer fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jens Olaf Pepke Pedersen,

Videnskab.dk's chefredaktør, Vibeke Hjortlund, præsenterede vinderne, som gennem deres studier har fundet stærk evidens for, at drivhuseffekten af CO2 bliver kraftigere, når temperaturerne på Jorden stiger. Dermed kan den globale opvarmning få en hidtil overset selvforstærkende effekt. (Foto: Videnskab.dk)

Global opvarmning optager brugerne

Forskere, universiteter, forskningsmiljøer og brugere havde indstillet i alt 93 forskningsresultater til prisen for Årets Danske Forskningsresultat. Blandt dem blev 10 forskerhold nomineret af Videnskab.dk's redaktion, hvorefter brugerne fik det sidste ord ved en stor afstemning.

»Et af kriterierne for at vinde prisen for Årets Danske Forskningsresultat er, at resultaterne skal have afgørende betydning for samfundet. Det gælder i høj grad årets vinder med afdækningen af ny evidens for, at klimafølsomheden stiger med den globale opvarmning, som dermed kan få en hidtil overset selvforstærkende effekt,« siger Vibeke Hjortlund, chefredaktør for Videnskab.dk og fortsætter:

»Resultatet er dårligt nyt for klimaet. Men at projektet kåres af Videnskab.dk’s brugere som Årets Danske Forskningsresultat er godt nyt. Det viser, at der stadig er bred interesse blandt borgerne for et vigtigt, men tungt emne som klimaforskning og solid opbakning til forskernes arbejde på dette felt.«

Vinderprojektet er udført i et samarbejde mellem forskere fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, DTU Space og universiteter i USA og Chile. Det afspejler således også, hvordan dansk forskning gør sig gældende i den stadig mere internationaliserede forskningsverden.

Årets Danske Forskningsresultat 2016

Der blev klappet og lyttet til eventet, som også kunne følges hjemmefra stuen via livestream på Facebook. (Foto: Videnskab.dk)

Hædrende omtale går til astma- og bakterieforskning

Der var et tæt opløb i afstemningen. Og specielt to resultater lå tæt i hælene på årets prismodtagere.

Forskerne bag disse to resultater modtager hædrende omtale for deres videnskabelige arbejde.

Det ene resultat demonstrerer solid evidens for, at risikoen for at føde et barn med astma daler, hvis moderen har spist fiskeolie den sidste tredjedel af graviditeten. I spidsen for forskerholdet står professor og overlæge Hans Bisgaard fra COPSAC og Københavns Universitet.

Årets Danske Forskningsresultat 2016 hædrende omtale bisgaard

Professor og overlæge Hans Bisgaard fra COPSAC (v.) og kollegaerne Marianne Mikkelsen og Klaus Bønnelykke fra Københavns Universitet modtog hædrende omtale for deres forskning i, at risikoen for at føde et barn med astma daler, hvis moderen har spist fiskeolie den sidste tredjedel af graviditeten. (Foto: Videnskab.dk)

Læs mere i artiklen Fiskeolie til gravide forebygger astma hos deres børn.

Det andet resultat, som også modtager hædrende omtale, er forskning, der viser, at spionage mellem bakterier gør dem ekstremt ‘omstillingsparate’. En opdagelse, der kan hjælpe os i kampen mod antibiotikaresistente bakterier. Her er det adjunkt Jakob Krause Haaber fra Københavns Universitet, som er hovedforfatter til studiet.

Læs mere om studiet i artiklen Gennembrud: Antibiotikaresistens spredes ved at stjæle gener.

De 10 nominerede

Forskere ser 3,8 millioner år tilbage i tiden

Rekorden for, hvor langt forskere kan se tilbage i tiden har hidtil været 70.000 år. Kilden til den viden har indtil nu været DNA.

Forskere har dog med en ny metode gjort det muligt at se hele 3,8 millioner år tilbage i tiden og blive klogere på blandt andet pattedyrenes udvikling og menneskets udvikling. Den nye metode er baseret på analyser af proteinsekvenser, og den er udviklet af et forskerhold med professor Matthew Collins fra Københavns Universitet i spidsen.

Forskerne mener, deres metode har potentiale til at give os viden, der rækker 40 millioner år tilbage.

Nominerede
Matthew Collins, Anna Fotakis, Rosa Rakownikow Jersie-Christensen, Jesper V Olsen, Jessica Thomas, Enrico Cappellini m. fl.
(Center for Geogenitik, Statens Naturhistoriske Museum/ Københavns Universitet m.fl)

Læs mere om resultatetProteiner giver DNA tæsk - ser rekordlangt tilbage i tiden

Hædrende omtale: Fiskeolie under graviditet forebygger astma hos børn

Astma er den største kroniske børnesygdom i Danmark. 150.000 børn lider af astma. Nu har forskere fundet solid viden, som måske kan føre til at færre børn får astma.

Deres studie viser, at risikoen for at få astma falder med 30 procent, hvis barnets mor har spist fiskeolie i de sidste 3 måneder af graviditeten.

»Det er i sig selv massivt. Kan vi forebygge ⅓ af børneastmatilfældene i befolkningen med fiskeolie, har vi fundamentalt ændret tilgangen til forebyggelse af en sygdom, som vi har forsøgt at forstå gennem mange år,« siger hovedforfatter til studiet Hans Bisgaard.

Studiet er et dobbeltblindet, randomiseret, placebo-kontrolleret studie, og det bliver kaldt et “supersolidt, spændende, enormt grundigt og kæmpestort” af forskerkollegaer.

Nominerede:
Hans Bisgaard m.fl
(COPSAC, Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood, Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet)

Læs mere om resultatet: Fiskeolie til gravide forebygger astma hos deres børn

Hædrende omtale: Bakterier bliver antibiotikaresistente ved at stjæle gener

Spredning af antibiotikaresistens mellem stafylokokker sker på en overraskende hurtig og effektiv måde, viser dansk forskning fra 2016.

Stort set alle bakterier er permanent inficerede af vira. Tidligere troede man, at dette var en byrde for bakterien. Men Jakob Habers studie viser, at bakterierne kan bruge disse virus til meget effektivt at ‘spionere’ og stjæle antibiotikaresistens-gener fra konkurrerende bakterier.

Spionagen gør bakterierne ekstremt ‘omstillingsparate’ og gode til at udvikle antibiotikaresistens. Med forskningsresultatet er vi altså kommet et skridt tættere på at forstå og måske bekæmpe antibiotikaresistens

Nominerede:
Jakob Krause Haaber, Jørgen Leisner, Marianne Cohn, Arancha Catalan-Moreno, Jesper Nielsen, Henrik Westh, José Penadés, Hanne Ingmer
(Københavns Universitet, Hvidovre Hospital, Glasgow University)

Læs mere om resultatet: Gennembrud: Antibiotikaresistens spredes ved at stjæle gener

‘Omvendt fotosyntese’ nedbryder plantemateriale hurtigt

En hidtil ukendt naturlig proces er blevet opdaget af danske forskere. De kalder processen for ‘omvendt fotosyntese’, fordi den i sin enkelhed går ud på at få sollys til at nedbryde et plantemateriale i stedet for at opbygge det ved hjælp af en særlig type enzymer med navnet monooxygenaser.

Processen vil potentielt kunne bruges i industrien. Her har man brug for at kunne bryde kemiske binder mere effektivt eksempelvis for at udvikle lægemidler eller producere bioethanol, der skal bruges til brændstof.

Nominerede:
David Cannella, Klaus Benedikt Möllers, Claus Felby m.fl.
(Københavns Universitet)

Læs mere om resultatetGennembrud: Danske forskere finder omvendt fotosyntese

Spillere kan bruges til at løse kvanteproblem

Menneskelig intuition kan hjælpe os til at udvikle kvantecomputere. Det viser et opsigtsvækkende forskningsresultat fra 2016, hvor et computerspil og 10.000 spillere hjalp et forskerhold med at finde en fartgrænse for, hvor hurtigt et atom kan flyttes i en kvantecomputer.

Forskerne troede først, at fartgrænsen skulle findes ved hjælp af computer-beregninger. Men de undersøgte, om den menneskelige intuition kunne lære computeren noget. Det kunne den. Faktisk var en del af spillerne hurtigere til at flytte et atom end computeren.

Forskerne kunne ud fra de data, de fik fra spillernes spil derfor forbedre algoritmen for computeren og gøre computeren hurtigere.

Nominerede:
Jacob Sherson m.fl.
(Aarhus Universitet)

Læs mere om resultatetSpillere løser kvanteproblem bedre end computere

Nyt redskab til at finde medicin mod flere sygdomme

Processen er lang og omkostningerne store, når der skal udvikles ny medicin. Hvis man kan springe et led over, er der mange penge at spare. Så tænk, hvis man blot kunne justere allerede anvendt medicin og bruge det som våben mod nye sygdomme.

En gruppe danske forskere har nu konstrueret et computerprogram som gør det muligt at forudse, hvilke sygdomme nye lægemidler kan have en effekt p,å udover den sygdom, som det var meningen lægemidlet skulle ramme.

Udviklingen af computerprogrammet kan gøre det muligt at lave billigere lægemidler, da det er mindre ressourcekrævende at rette ‘gammelt’ medicin til end at udvikle lægemidler fra bunden.

Nominerede:
Jan Baumbach (forskningsleder), Peng Sun, Jiong Guo, Rainer Winnerburg.
(Syddansk Universitet, Saarland University, ShanDong University, Stanford University)

Læs mere om resultatet: Gamle lægemidler kan behandle nye sygdomme

Global opvarmning kan få selvforstærkende effekt

Videnskaben har for længst lagt frem, at menneskets udledning af CO2  vil føre til en global opvarmning, hvis ikke vi bremser udviklingen.

Dansk forskning lægger nu evidens på bordet for, at en faktor for den globale opvarmning - klimafølsomheden - faktisk har en selvforstærkende effekt.

Analyser af fortidens klima viser nemlig, at klimafølsomheden selv er afhængig af den globale temperatur.  Det indebærer, at virkningen af CO2 øges, når temperaturerne på Jorden stiger.

Nominerede:
Gary Shaffer, Jens Olaf Pepke Pedersen m.fl.
(Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet)

Læs mere om resultatet: Dansk forskning afslører dårligt nyt for klimaet

Forskere kan forudsige vegetative patienters opvågning

Efter en alvorlig hjerneskade og koma ender nogle patienter i en såkaldt vegetativ tilstand.

En stor del vil efter en periode opnå det, forskerne kalder minimal bevidsthed. Men en gruppe vil forblive i den vegetative tilstand. Hidtil har lægerne ikke vidst, hvilke patienter der aldrig kommer ud af den vegetative tilstand, og hvor den nedre grænse går for, hvor meget hjerneaktivitet der skal til, før man har minimal bevidsthed.

Et dansk studie fra 2016 giver for første gang et redskab til at forudsige opvågning fra koma.   Ved at kortlægge hjernens energiomsætning hos 141 patienter med svære hjerneskader har forskerne påvist, at omsætningen af energi er afgørende for prognosen for patienten.

Metoden udgør det første præcise værktøj til at forudsige opvågning efter vegetativ tilstand og blev modtaget internationalt som et regulært gennembrud.   

Nominerede:
Johan Stender, Kristian Nygaard Mortensen, Sune Darkner, Albert Gjedde, Ron Kupers
(Københavns Universitet)

Læs mere om resultatet: Nyt værktøj kan vise om vegetative patienter vil vågne igen

Forskere har indfanget og målt på antibrint

Forskeren Jeffrey S. Hangst fra Aarhus Universitet er sammen med sit forskerhold på CERN i Schweiz lykkedes med at indfange, opbevare og måle på antibrint.

Det er lidt af en bedrift. Antistof er nemlig en uregerlig størrelse. Når antistof rammer almindeligt stof, forsvinder begge dele nemlig. Tilbage er der kun energi. Forskerholdets målinger viste også, at antibrint og almindelig brint på kvanteniveau faktisk er hinandens spejlbilleder.

»Det er en rigtig flot måling, de har lavet. Det er første gang, man har været i stand til at undersøge, om antistof opfører sig som stof,« siger Jørgen Beck Hansen, der er lektor i eksperimentel subatomar fysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, og som har fulgt antistof-eksperimenterne gennem mange år.

Nominerede:
Jeffrey Hangst, Chris Ørum Rasmussen, Timothy Friesen, Graham Stutter, Bruno Ximinez.
(Aarhus Universitet)

Læs mere om resultatet: »Næsten et mirakel«: Fysikere måler på antistof

Danskerne er blevet mindre nationalkonservative

Kristendom, fødested og familiebaggrund betyder i dag mindre i forhold til at blive betragtet som rigtig dansk end for ti år siden. Hovedforklaringen er, at forestillingen om en autentisk dansk kultur forsvinder i de yngre generationer.

Det viser et studie, som professor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet har lavet på baggrund af et spørgeskema besvaret af danskere mellem 18 og 79 år. Studiet er nu en del af en bog, hvor professoren har udviklet et nyt begrebsapparat til at forstå og måle nationale forestillinger.

Nomineret:
Christian Albrekt Larsen
(Aalborg Universitet)

Læs mere om resultatet: Danskerne bliver mindre nationalkonservative