3D-modeller afslører årsagen til 90 meter høj grønlandsk tsunami
En amerikansk professor har udviklet en foreløbig 3D-model, og danske forskere er på vej med en mere detaljeret udgave.
grønland, naturkatastrofe, jordskred

Se den foreløbige 3D-model mod bunden af artiklen. (Photo: Hermann Fritz)

Om aftenen 17. juni rejste der sig en 90 meter høj tsunami – en af de største tsunamier i nyere tid – som væltede ind gennem Karrats Fjord i Vestgrønland og skyllede isbjerge, huse og fire mennesker væk.

Tsunamien var blevet udløst af et fjeldskred på et bjerg i den anden ende af fjorden, hvor klippesten slog ned i vandet 1.000 meter under dem.

Anslaget satte vandmasserne i skub, og selvom tsunamien mistede meget af sin fart, så var bølgerne stadig 10 meter høje, da de nåede den lille fiskeby Nuugaatsiaq, 30 kilometer længere oppe i fjorden.

Nu har forskere fra GEUS undersøgt området og er i gang med at udvikle en 3D-model af bjergsiden før og efter fjeldskredet.

»Når vi har kalibreret og behandlet de seneste fotos, så kan vi lave et præcist estimat af, hvordan fjeldskredet forløb, identificere de geologiske strukturer, der havde en indvirkning, og finde ud af, hvor meget sten der blev løsnet og faldt ned i fjorden,« siger Stefan Bernstein, som leder Afdeling for Petrologi og Malmgeologi på GEUS.

Forskerne er netop vendt tilbage fra deres seneste felttur og håber på at have 3D-modellen klar til efteråret.

Fjeldskred opstod i et velstuderet område

GEUS har været i stand til at studere begivenheden detaljeret, da fjeldskredet og tsunamien fandt sted i et område, som er del af et flerårigt kortægningsprojekt af Grønlands mineraler.

Stefan Bernstein og kollegaer har lavet undersøgelser af området i 2015 og 2016, hvor de har taget omkring 36.000 højopløsningsbilleder.

»Jordskredet skete simpelthen lige i midten af vores forskningsområde, så vi har gode billeder af bjerget før og efter,« siger Stefan Bernstein.

Videooptagelser fra Nuugaatsiaq, da tsunamien rammer den lille fiske by. Det tog kun otte minutter for tsunamien at bevæge sig de 30 kilometer fra jordskredet og hen til Nuugaatsiaq. I videoen angives årsagen til tsunamien som et jordskælv – det er forkert, men fordi fjeldskredet var så kraftfuldt, blev det i første omgang registreret som et jordskælv. (Video: National Geographic/YouTube)

Risiko for et nyt fjeldskred i samme område

Deres undersøgelser har allerede identificeret en række geologiske kendetegn, som gør området særlig forfaldent til fjeldskred.

»Ud fra det vi kan se lige nu, så bekræfter det vores umiddelbare antagelse om, at der er nogle bestemte svagheder i den her bjergside, som gør den ustabil,« siger Stefan Bernstein.

Bjerget skråner stejlt ned mod fjorden – nærmest som en rutsjebane – og det betyder, at der er større risiko for voldsomme stenfald.

Et andet område på bjergsiden er også tæt på at skride, siger Stefan Bernstein.

»Det her område er stadig meget aktivt. Der er små stenfald i kanten af det her nye risikoområde, som ligger 1.000 meter til vest fra Juni-skredet, og det viste stadig tegn på aktivitet, da vi var der omkring 25. juli,« siger han.

Bjergside får international opmærksomhed 

Fjeldskredet har også tiltrukket opmærksomhed fra andre forskerhold, som vil forsøge at kortlægge området. Professor Hermann Fritz fra Georgia Institute of Technology i USA besøgte området tidligt i juli.

Sammen med kollegaer fra et privat ingeniørfirma i Canada har de allerede udviklet en foreløbig 3D-model af bjergsiden efter fjeldskredet.

Modellen viser både området, hvor fjeldskredet skete, og det nye risikoområde, og samtidig estimerer den mængden af sten, som faldt ned i fjorden.

Du kan se resultaterne i videoen nedenfor.

Amerikanske forskere har arbejdet på en foreløbig 3D-model af bjergsiden, som den så ud lige efter fjeldskredet. (Video: Hermann Fritz / Scott Anderson)

GEUS-model vil give bedre overblik

De amerikanske forskeres model illusterer begivenheden godt, siger GEUS’ vicedirektør, Flemming Christiansen.

»Det er meget vigtigt at forstå, hvad der skete, så vi har en basis for at modellere og evaluere fremtidige risici. De (amerikanske forskere, red.) beregner stenskredet til at have en volumen på 46.9 millioner kubikmeter. Jeg har hørt estimater, der går på alt mellem 30 til 70 millioner kubikmeter, og selvom de alle er i samme størrelsesorden, er det altså stadig en ret stor variation,« siger Flemming Christiansen.

GEUS regner med at kunne lave en model i højere opløsning, som kan reducere usikkerheden og forbedre vores viden om risikoen for fremtidige fjeldskred.

»Hovedspørgsmålet lige nu er: 'Hvad er risikoen for nye fjeldskred, når der er de her kritiske forhold på det samme bjerg?' Mange af dem, som arbejder med fjeldskred, er enige i, at der er et højrisikoområde, og at det vil falde ned – spørgsmålet er bare, om det falder ned i et stykke eller mange små, og det er svært at spå om,« siger Flemming Christiansen.

Ofrene må stadig ikke tage hjem

Efter næsten tre måneder er indbyggerne fra Nuugaatsiaq og det nærliggende Illorsuit stadig forhindret i at tage hjem.

»Problemet er, at der kun gik otte minutter, fra fjeldskredet begyndte, til tsunamien ramte,« siger Stefan Bernstein.

Der findes ikke nogen advarselssystemer, som kan advare tids nok, og derfor har Grønlands beredskabsstyrelse valgt at opretholde evakueringszonen omkring de to fiskebyer.

GEUS er i gang med en analyse af fjeldskredsrisiko over hele Grønland, hvor de specielt fokuserer på områder med bebyggelse og industri. Analysen forventes afsluttet senere på året.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud