Menneskers traditioner er talrige og vidt forskellige. Om man foretrækker flæskesteg eller and juleaften, eller om man overhovedet fejrer jul, er afhængigt af de forhåndenværende traditioner i familien.
Men mindre kan også gøre det. Vi er nemlig ikke de eneste i dyreriget, der har traditioner, og ifølge en ny undersøgelse optræder fænomenet endnu oftere i naturen end hidtil vidst.
En gruppe internationale forskere har nemlig undersøgt, hvilke særlige teknikker det afrikanske rovdyr zebramangusten (Mungos mungo) bruger, når de samler føde, hvilket hos dyr hedder fouragering. Ifølge resultaterne blev de forskellige vaner givet videre til ungerne.
»Så vidt jeg ved, er vores studie det første til at vise, at specialiserede fourageringsteknikker gives videre fra voksne til unge gennem social læring og derfor kan kaldes traditioner,« siger en af forfatterne til artiklen, postdoc Corsin Müller i en pressemeddelelse.
Han er sammen med en gruppe andre mangustforskere tilknyttet det såkaldte Banded Mongoose Research Project i Uganda, som styres fra University of Exeter. Her har de i 15 år undersøgt de små rovdyrs adfærd.
Og visse træk ved zebramangusternes sociale liv gør dem brugbare til undersøgelser som denne, forklarer han.
Når de små hvalpe kommer op fra den underjordiske hule, hvor de er født, danner de fleste af dem nemlig eksklusive en-til-en-relationer til en bestemt voksen, som overtager en slags forældrerolle som hvalpens vejleder og hjælper den med at finde føde og beskytter den mod farer.
Denne særlige opdragelsesmetode gjorde det muligt for forskerne at have overblik over, hvilke fourageringsteknikker, de enkelte mangustunger stiftede bekendtskab med.
Nyere forskning viser, at manguster er nært beslægtede med den kattelignende fossa (Cryptoprocta ferox) fra Madagascar.
Zebramanguster går nemlig efter mange forskellige slags bytte, herunder mad med en hård skal som for eksempel fugleæg eller næsehornsbiller.
De har imidlertid to forskellige metoder til at åbne skallen på; enten holder de på maden med begge poter og bider skallen åben, eller også kaster de den mod en hård overflade som for eksempel en sten eller træstub.
Forskerne udnyttede denne adfærd ved at designe en slags plastikbeholder, som indeholdt en blanding af ris og fisk, og som mangusterne kunne åbne ved enten at bide i det eller smadre det mod en hård overflade.
Til at starte med fik kun de voksne beholderen med mad, uden at ungerne var i nærheden. Det viste sig, at de voksne zebramanguster, selv dem, der levede i den samme gruppe, foretrak forskellige åbningsteknikker.
Nogle brugte kun en af metoderne, mens flere andre fordelte bid og kast mere ligeligt, men de fortsatte alle med at bruge deres foretrukne metode over en længere tidsperiode.
Når forskerne derefter testede unge manguster individuelt, viste det sig, at de ganske rigtigt kopierede deres vejleders måde at knække plasticskallen på.
Ifølge forskerne viser resultaterne derfor, at flere forskellige traditioner kan eksistere på samme tid i de tilfælde, hvor artens unger tilegner sig deres adfærd ved at lære fra et bestemt individ, frem for at kopiere flertallets adfærd.
»Det er værd at bemærke, at vores studie ikke undersøgte en af menneskets nære slægtninge eller et dyr med en udpræget stor hjerne,« siger Corsin Müller.
»Resultaterne tyder derfor på, at traditioner muligvis er ret udbredte i dyreriget og altså ikke begrænset til kun et par arter som delfiner eller de store aber.«
En tradition er noget, man gør over tid på en bestemt måde, som ikke er genetisk, men kulturelt nedarvet. Man hører næppe begrebet kulturel nedarvning om julen, men i sidste ende er det jo det samme.Det er Bengt Holst enig i. Han er adfærdsbiolog og videnskabelig direktør for Zoologisk Have i København.
»Sådan en nedarvning er givetvis langt mere udbredt i naturen, end vi umiddelbart kender til, men man har bare ikke undersøgt det,« siger han.
»Man kender blandt andet fænomenet fra chimpanser, hvor nogle chimpansegrupper inden for et relativt lille område kan have forskellige teknikker til at vaske en frugt eller åbne en nød. Det tyder på social og kulturel nedarvning,« siger han, men understreger, at der også er andre dyr end aber med en sådan adfærd.
Han nævner for eksempel musvitter, som også kan lære nyligt tillært adfærd videre til deres unger.
»I gamle dage, hvor mælkemanden kom med glasflasker med en stanniolagtig kapsel på, fandt nogle musvitter ud af at hakke hul i kapslen og drikke mælken. Det spredte sig efterhånden til flere og flere musvitter, og det var et eksempel på en udbredelse, som ikke var genetisk,« siger han.
Om man så kalder det tradition eller bare bruger betegnelsen kulturel nedarvning, betyder ifølge Bengt Holst ikke det store.
»En tradition er jo noget, man gør over tid på en bestemt måde, som ikke er genetisk nedarvet. Men grundlæggende er det jo det samme som kulturel nedarvning. Man hører næppe det begreb brugt om julen, men det er i den sidste ende det samme,« siger han.
Mangusterundersøgelsen er netop offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.
