Du kender følelsen, når du kommer til at putte lidt for meget sennep på rullepølsen eller en lidt for stor klat wasabi - japanernes grønne svar på peberrod - på din sushi. Så skær det i næsen og fremkalder tårer i øjnene. Mens den lidt ældre del af befolkningen nærmest kan blive høj af oplevelsen, så skal børn kun prøve det én gang, og så holder de sig fra det. Og lige på det punkt har børn tilsyneladende noget til fælles med insekter og svampe.

Kartoffelplanter med peberrodens forsvarsværk

For de stoffer, der fremkalder den skarpe smag og som findes i kål, broccoli, rucola, peberrod og sennep, er heller ikke noget insekter og svampe har lyst til at bide på. Så skadedyrene holder sig fra disse planter. Planterne bruger altså den skarpe smag som et forsvarsværk til at holde skadedyr på afstand. Stofferne i forsvarsværket går under navnet glucosinolater.

Det er kun ganske få af verdens planter, som indeholder dette forsvarsværk, men den virkelighed er forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet for alvor ved at lave om på. Gennem ca. 15 års forskning er det lykkedes dem - med lektor Barbara Halkier i spidsen - at aflure, hvad det er for nogle gener, der er ansvarlige for produktionen af glucosinolater i planter med skarp smag.

»I et midlertidigt testsystem, hvor vi har brugt en tobaksplante som model, er det nu lykkedes os at indsætte fem gener, og det har fået planten til at producere glucosinolat. Lige nu arbejder vi på permanent at introducere de samme fem gener i kartoffelplanten, og indtil videre er det lykkedes os med tre af dem,« siger Barbara Halkier.

Skræmmer både biller og skimmelsvamp

Intentionen med forsøget var at lave en kartoffelplante, som er modstandsdygtig overfor skimmelsvamp, men her viser forskernes forsøg, at de også har fået en god sidegevinst.

»Hvis vi dypper et blad fra en kartoffelplante ned i en væske med glucosinolater, og bagefter udsætter det for skadedyr, er det ikke kun skimmelsvampene, der holder sig væk. Snudebiller bider heller ikke på. Snudebiller er ikke noget væsentligt problem for danske kartoffelavlere, men det er det f.eks. i Andesbjergene, kartoffelplantens hjemland,« siger Barbara Halkier.

Får kartoflerne også wasabi-smag?

Når den genmodificerede kartoffelplante står færdig, ligger der stadig et langt arbejde foran forskerne. Kartoffelplanterne skal testes på en forsøgsmark, for bl.a. at vurdere udbyttet af kartofler og deres ´fitness performance´, som bl.a. dækker over, om de står normalt oprejst. Og så kommer den spændende spisetest. »Vi har designet de tilførte gener således, at de kun vil komme til udtryk i planten og ikke i selve kartoflerne. Så vi forventer, at det kun er planten, der smager senneps- eller wasabi-agtigt. Men måske kan der ske en overførsel fra planten til knoldene, og så har vi selvfølgelig et problem. For det er nok ikke nemt at sælge kartofler til danskere med en permanent wasabi-smag,« siger Barbara Halkier med et smil.

Risiko for genspredning reduceret til minimum

Hvis alt går, som det skal, forventer forskerne, at den genmodificerede kartoffelplante kan komme ud på de virkelige marker om ca. ti år. Og måske først lidt senere, fordi der gælder særlige regulativer, når der er tale om en genmodificeret plante. Forskerne har allerede taget nogle særlige hensyn.

»De kartofler, som vi lægger ud, er han-sterile. Det vil sige, at den pollen, de har, ikke kan befrugte andre planter. Det vil sikre, at de ikke vil sprede de nytilførte gener til andre planter, siger Barbara Halkier, som i øvrigt føler, at den store modstand man møder mod genmodificerede planter - i Danmark og resten af Europa - er alt for hysterisk.«

»Sammenligner man de genetiske ændringer hos en genmodificeret plante med en plante, der er blevet forædlet på klassisk vis - enten med kemikalier eller ultraviolet bestråling - er der sket mange flere genetiske ændringer i den klassisk forædlede (eller rettere mutationsforædlede) plante i forhold til den genmodificerede. Men klassisk forædlede planter møder sjovt nok slet ingen modstand, siger Barbara Halkier.

GMO - en gevinst for miljø og fødevaresikkerhed

Men både Barbara Halkier og faggruppeleder professor Birger Lindberg Møller føler, at der måske er en opblødning på vej. Især efter at både minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Eva Kjer Hansen og direktøren for Novozymes, Steen Risgaard har understreget vigtigheden af GMO, hvis vi skal sikre rigelig forsyning af f.eks. fødevarer, foder og biobrændsel.

Og så må man ifølge Birger Lindberg Møller heller ikke glemme den store miljøgevinst, den genmodificerede kartoffelplante vil give.

»Det vil kunne reducere eller helt overflødiggøre brugen af sprøjtemidler, som i dag er en voldsom trussel mod vores helbred og miljø. F.eks. ender sprøjtemidlerne i vores grundvand, og især i fattige lande kan den mere lemfældige håndtering af sprøjtemidlerne være til alvorlig fare for kartoffelavlernes helbred,« siger Birger Lindberg Møller og fortsætter.

Hun understreger, at den genmodificerede plante er et vigtigt skridt mod en bæredygtig produktion af kartofler. Godt nok vil kartoffelplanten ikke holde evigt, for ligesom overfor konventionelle sprøjtemidler, vil insekterne med tiden blive modstandsdygtige over for smagen af glucosinolater. Men til den tid står vi så forhåbentligt klar med en ny plante med nye egenskaber. Det er det man med andre ord kalder for evolution og coevolution.

Forskernes resultater er i øjeblikket til bedømmelse hos et internationalt videnskabeligt tidsskrift.