Vulkanudbrud spiller en større rolle for havtemperaturer end hidtil antaget. (Foto: Julien Grondin)

Regionale klimavariationer, som f.eks. den lange tørkeperiode i USA i 1930'erne, hedebølger i Europa i de seneste par år, samt variationer i styrken af tropiske orkaner, bliver alle knyttet til temperaturvariationer i Atlanterhavet.

Årsagerne til temperatursvingningerne ved man imidlertid ikke så meget om.

Tidligere har forskere antaget, at klimavariationerne i Atlanten over tiårsperioder skyldes ændringer i de store havstrømme.

Nu har klimaforskere fra Universitetet i Bergen (UiB) vist, at også eksplosive vulkanudbrud påvirker temperatursvingninger i Nordatlanten.

»Klimaeffekterne af vulkaner skyldes i høj grad udslip af svovlgasser højt oppe i atmosfæren. Her bliver gasserne hurtigt omdannet til små partikler, som reflekterer en del af sollyset, så gennemsnitstemperaturen på globalt plan falder,« siger Odd Helge Otterå fra Uni-Bjerknesscenteret ved UiB.

Resultaterne af studiet er for nylig blevet publiceret i tidsskriftet Nature Geoscience.

Vulkaner påvirker vindene

Men det viser sig, at vulkaner også giver varmere vejr nogle steder på kloden.

»Et stort vulkanudbrud i troperne giver varmere vintre og mere nedbør i Nordvesteuropa. Grunden er, at vulkanudbruddet forstærker vestenvindsbæltet, som giver flere storme og flere varme luftstrømme fra Atlanterhavet. Dette sker især ved vintertid,« siger professor Helge Drange ved Geofysisk institutt på UiB.

Men effekten af vulkanudbrud er i høj grad afhængig af, hvor udbruddet sker.

I troperne vil de vulkanske partikler på grund af stigende luftmasser let og effektivt blive transporteret højt op i atmosfæren og derefter i retning af begge poler. Partiklerne vil derfor sprede sig over større områder og have større effekt end vulkanudbrud nær polerne.

»Vulkanudbruddet i Eyjafjallajökull i foråret er nærmest som et kanonslag i sammenligning med de store tropiske vulkanudbrud som i Filippinerne i 1991 eller Indonesien i 1815,« siger Odd Helge Otterå.

Simulerede sekshundrede år

Otterå og Dranges forskergruppe sammenlignede observerede og simulerede klimavariationer i Nordatlanten sekshundrede år tilbage i tiden.

Den øverste graf viser variationer i overfladetemperaturen i Nordatlanten igennem en model, som inkluderer historiske variationer i solindstråling og effekten af vulkanudbrud (blå kurve) samt igennem en model, som ud over de naturlige klimapåvirkninger også inkluderer menneskeskabte udslip af drivhusgasser for de sidste 150 år (rød kurve). Den nederste graf viser variationer i styrken af havcirkulationen i Atlanterhavet. Den stiger som oftest efter store vulkanudbrud. Den observerede opvarmning i Nordatlanten i 1900-tallet kan ikke forklares af sol og vulkaner alene. Menneskeskabte udslup af CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren skal inkluderes i modellen for at give en temperaturudvikling som svarer til observationerne.

Gruppen simulerede klimaet med Bergen-klimamodel, som kobler data fra atmosfæren og havet efter matematiske modeller.

Da ydre klimapåvirkninger fra solen, vulkaner og drivhusgasser blev fraregnet, var havcirkulationen den vigtigste faktor for at forstå de simulerede temperaturændringer i havet.

Når forskerne derimod tog hensyn til historiske variationer i solindstråling og vulkanaktivitet, viste det sig, at disse havde stor indvirkning på havtemperaturen i Atlanterhavet.

»At solen påvirker havtemperaturen er måske ikke så overraskende. At vulkaner spiller en så stor rolle for både vinde og havcirkulation er til gengæld mere overraskende,« siger Odd Helge Otterå.

Skal give bedre forudsigelser om vejret

Den vigtigste forskningsmæssige konsekvens ved dette studie er, at vi skal inkludere vulkaner og sol for at forstå vejranalyser, som ser tilbage i tiden, mener Helge Drange.

»Derudover vil vi få en bedre vejrvarsling i et ti- og tyveårsperspektiv, når man tager højde for ændringer i solindstråling og effekten af vulkaner,« siger han.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm