Annonceinfo

Voyager 1 er ikke ved solsystemets grænse

Måske er Voyager 1 slet ikke ved kanten af solsystemet endnu, selvom både NASA og nyhedsmedier har historier om, at den 35 år gamle rumsonde er på vej ud.

Sådan ser Voyager 1 ud. Den er i øvrigt identisk med søstersonden Voyager 2, der fiser afsted i en anden retning, men tre milliarder kilometer efter Voyager 1. (Foto: NASA/JPL)

Det fjerneste menneskeskabte objekt er rumsonden Voyager 1, der onsdag i komplet ensomhed kunne fejre 35 år på farten. I efterhånden flere år har det vrimlet med historier om, at Voyager 1 var på vej ud i det interstellare rum mellem stjernerne, hvor man ikke længere kan måle Solens aktiviteter.

Store danske nyhedsmedier og også Videnskab.dk har for nyligt berettet om, at Voyager 1 er uhyggeligt tæt på kanten. Men hvis du sidder og venter på, at den krydser grænsen til det tomme rum, hvert øjeblik det skal være, så kan du godt tro om igen.

En spritny undersøgelse fra NASA tyder nemlig på, at Voyager 1 har længere til kanten, end forskere troede. Undersøgelsen er bragt i denne uges udgave af det videnskabelige tidsskrift Nature.

Solvinden ved solsystemets yderkant bøjer af

Ved at dreje sonden kunne forskerne måle retningen på partiklerne i den solvind, Solen sender ud. Målingerne tydede på, at de havde en radial - det vil sige ret - kurs væk fra Solen. Hvis Voyager 1 var tæt på kanten, ville vinden derimod bryde af og skifte til en nord/syd-gående retning. Et skifte til såkaldt meridional strøm.

Fakta

Heliopausen er det yderste punkt af heliosfæren, der er den beskyttende boble, der ligger omkring vores solsystem. Boblen er skabt af energi, solvinde og plasma, som Solen blæser ud.

Det tolker forskerne, som at sonden måske ikke er så tæt på at forlade solsystemet, som man har troet.

Hastigheden på partiklerne nærmer sig nul. Forskerne mente, at det er, fordi partiklerne  presses tilbage af den kosmiske stråling på den anden side af heliopausen. Det var derfor, at forskerne troede, at Voyager var på vej mod kanten.

Men ved at dreje sonden kan de nu se, at det altså ikke er tilfældet. Nu mener de nærmere, at sonden befinder sig i en død zone, der kan være op til en milliard kilometer tyk. Men hvorfor partiklerne her næsten står stille, kan forskerne ikke svare på.

Voyager 1 er i heliokappen

Det virker forvirrende. Først er den på vej ud, så har den lang vej endnu. Ved NASA overhovedet, hvor deres sonde er?

Sådan så det ud 5. september 1977, da Voyager 1 blev sendt op. (Foto: NASA/JPL)

Christoffer Karoff, fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, mener, at der er en forklaring på forvirringen.

Den skyldes, at det er svært at definere afslutningen på vores solsystem, fordi det hele tiden skifter størrelse i takt med Solens aktivitet. Det er faktisk Voyager-sondernes største opdagelse. 

»For mig at se er en af de største opdagelser, sonderne har gjort, det faktum, at størrelsen af vores solsystem varierer så meget, som den gør. Hvilket gør, at vi det ene øjeblik tror, at sonderne er undsluppet til det interstellare rum, mens vi det næste finder ud af, at det ikke er tilfældet alligevel,« siger Christoffer Karoff.

Sikkert er det dog, at både Voyager 1 og dens tvilling Voyager 2 befinder sig i noget, der løst oversat kan kaldes heliokappen. Det er området før heliopausen, som er den grænse, hvor solvinden ophører og det interstellare rum starter.

Otte års tegn i sol og måne

Fakta

Voyager 1 er 121,6 Astronomical Units (AU - afstanden mellem Jorden og Solen) fra Solen. Det er cirka 18,2 milliarder kilometer. Den farer afsted med 17,043 kilometer i sekundet.

Det er otte år siden, NASA så de første spæde tegn på, at Voyager 1 nærmede sig kanten. I 2010 viste målinger, at den havde passeret Solens såkaldte chokfront, hvor partiklerne udsendt fra Solen går fra overlydshastigheder til hastigheder under lyden. Det er det omvendte af at bryde lydmuren, forklarer Christoffer Karoff.

Derfor forventede man ud fra tidligere modeller, at Voyager 1 efterhånden ville være klar til at passere solsystemets yderste grænse.

»Hvis Voyager er i stand til det, vil den måle, hvornår Solens partikler i højere grad bliver domineret af den kosmiske stråling end Solen. Så ved man, at sonden er ude af solsystemet,« forklarer Christoffer Karoff.

Hvornår flyver Voyager ud af solsystemet?

Forskere fra NASA er meget i tvivl om, hvornår Voyager virkelig forlader solsytemet. Der kan gå måneder, men også flere år.

Fakta

Voyager 2 er faktisk den sonde, der har været længst tid undervejs, og som vi stadig har kontakt til. Den blev sendt op 14 dage før Voyager 1.

Uvildige forskere mener stadig, at Voyager 1 er ved grænsen, og der må være en anden forklaring på de mærkværdige tilstande ved sonden. Parametre, såsom udefrakommende kosmisk stråling, tyder ifølge disse forskere på, at Voyager krydser grænsen inden årets udgang.

Christoffer Karoff vil ikke gisne om, hvornår Voyager flyver endeligt ud af heliosfæren, men han håber, den hårdtprøvede sonde kan levere brugbare resultater nogle år endnu. At have brugbare modeller af heliosfæren er essentiel for at vide, hvor god boblen er til at beskytte Jorden mod kosmisk stråling fra det interstellare rum, forklarer han.

Det virker dog rimeligt sikkert, at både Voyager 1 og Voyager 2 har lang vej endnu. NASA regner med, at man kan holde kontakten til de to rumsonder helt frem til år 2020, og muligvis helt frem til år 2025, hvis de sparer på energien. Derefter kan de nyde deres otium og glide lydløst gennem det tomme rum.

Indtil de en dag måske rammer noget.

Kontakt

Periodic contact has been maintained with Voyager 1 and Voyager 2

Man kan læse mere her om hvordan og hvilke tiltag man har planlagt for de to sonder:

http://voyager.jpl.nasa.gov/science/thirty.html

Voyager 1 & 2

"Ved at dreje sonden kunne forskerne måle retningen på partiklerne i den solvind, Solen sender ud"

Jeg troede at både 1 og 2 var så langt ude nu, at man ikke mere har radiokontakt med dem.
Hvordan har forskerne så drejet sonden?

Heliosheath

Heliokappen en god oversættelse af Heliosheath - jeg har gentagende gange revet mig i håret når de forskellige medier har opfattet Heliosheath som Helios heath og ikke som Helio sheath og derfor fejloversat begrebet - men med Heliokappen skulle vi måske efterhånden kunne finde en fælles oversættelse og forståelse af hvad det rent faktisk dækker over.

Flink som jeg er så fik jeg støvet en læsbar version af artiklen fra Nature op:

http://www.media.inaf.it/wp-content/uploads/2012/09/voyager1.pdf

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg