Temperaturdata fra blandt andet iskerneboringer på Grønland viser nu, at de artiske temperaturer har faldet støt gennem flere tusinde år, indtil den dramatiske stigning de sidste 100 år. (Foto: Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet)

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at temperaturen i især det arktiske område har været stigende de sidste 100 år. Men indtil nu har det ikke været muligt at udelukke, at pludselige temperaturændringer som denne opstår engang imellem og kan forklares med naturlige årsager.

Nu har et internationalt hold forskere for første gang nogensinde systematisk behandlet arktiske temperaturdata, der går helt tilbage til år 0. Forskerne har påvist, at den voldsomme opvarmning ikke har nogle fortilfælde i de seneste 2.000 år.

Resultaterne offentliggøres i morgen i det videnskabelige tidsskrift Science.

Stabil afkøling i mindst 2000 år

Forskerne har gennemgået temperaturdata årti for årti og har regnet sig frem til, at sommertemperaturen i Arktis har været faldende med cirka 0,2 grader C per 1.000 år.
»Vi har været i stand til at samle data for de seneste 2.000 år. Så i stedet for blot at kigge 500 år tilbage, kunne vi kigge 2.000 år tilbage,« fortæller projektets danske deltager, iskerneforsker Bo Vinther fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.

»Man har tidligere konstateret afkølingstendensen, men man har kunnet stille spørgsmålstegn ved den, fordi den er ret svag. Nu kan vi så spore den 2.000 år tilbage i tiden, og det bekræfter klimamodellerne, og passer med den idé vi har om, hvad opvarmningen skyldes.«

Bo Vinther og hans kollegaer mener, at opvarmningen kan forklares med stigningen i udledningen af CO2 og andre drivhusgaser og er altså menneskeskabt, i modsætningen til den stabile afkøling, der varede i mindst 2000 år.

Undersøgelsen er baseret på data fra 23 steder, som er angivet på kortet. Blå er iskerneboringer, grøn er træringe og sort er søsedimenter.


Afkølingen skyldtes mindre solindstråling i Arktis på grund af de langsomme, periodiske ændringer i Jordens hældning og bane, som er afgørende for, hvornår på året Jorden er tættest på Solen.

Menneskeskabt temperaturstigning

I forhold til dette fænomen skulle afkølingen i Arktis fortsætte i flere tusinder år endnu. Lige som at forskernes temperaturkurve viser, at der ikke skulle være nogen opvarmning.

Alligevel måler man gigantiske temperaturstigninger i området, og ud af de sidste fem årtier har fire været de varmeste af alle årtierne i de sidste 2.000 år. I dag kan man desuden konstatere, at temperaturen i Arktis er hele 1,2 grader C varmere, end i starten af det 20. århundrede.

»Vores resultater viser, at afkølingen skulle have fortsat, men i stedet for har man en meget markant opvarmning,« siger Bo Vinther.

Temperaturen stiger så meget, at det nu kun tager 30 år at kompensere for 2.000 års afkøling. En af de andre forfattere til publikationen, Nicholas P. McKay fra det amerikanske University of Arizona, er foruroliget over, at vores indblanding har tilsidesat den naturlige vejrcyklus.

»Ændringer i, hvor meget energi vi får fra solen, er ikke længere det mest vigtige forhold, der bestemmer temperaturen i Arktis,« udtaler Nicholas P. McKay fra University of Arizona i en pressemeddelelse.

Data fra iskerner, søsedimenter og træers årringe

Vores resultater viser, at afkølingen skulle have fortsat, men i stedet for har man en meget markant opvarmning

- Bo Vinther

For at bestemme temperaturen i Arktis årti for årti har forskerne analyseret målinger fra hele 23 forskellige steder på Grønland, Canada, Alaska, Sibirien og Nordskandinavien. Forskerne brugte tre forskellige slags metoder for at kigge tilbage i tiden og finde ud af, hvor varmt (eller snarere hvor koldt) det var i det arktiske område for 2000 år siden og frem til i dag.

De første målinger, forskerne brugte, kom fra indlandsis. Isen indeholder luftbobler og kan fortælle om temperaturen det år, da sneen faldt. Ved at bore i iskernen og undersøge den lag for lag kan man så opklare temperaturen i hvert eneste årslag tusinder år tilbage.

Samme teknik blev brugt til at arbejde med data fra søsedimenterne. De danner lag på samme måde som is og kan derfor fortælle om temperaturforholdene i og omkring de arktiske søer. Endelig kiggede forskerne på træernes årringe for at aflæse deres vækstbetingelser, som afhænger af temperaturen.

Der blev ikke foretaget nye boringer i forbindelse med undersøgelsen, for der var faktisk rigeligt med boringsmateriale i forvejen. Men materialet skulle behandles og senere samles sammen. Den danske iskerneforsker Bo Vinther fra Niels Bohr Instituttet kom ind i projektet, fordi han havde adgang til en masse iskernemålinger fra Grønland.

»Vi havde faktisk endnu ældre data, men de fleste andre dataarkiver går ikke længere tilbage end de 2000 år, og hele ideen var, at vi skulle kigge på data mange forskellige steder,« fortæller Bo Vinther og afslutter:

»Derfor kan vi være meget sikre på vores resultater, fordi vi får de samme tal alle steder.«