Annonceinfo

Videooptagelser afslører, hvordan kolibrier undgår at overophede

Kolibrier genererer en stor mængde varme, når de basker med deres vinger. Ved at filme med dem infrarøde kameraer har forskere fundet ud af, hvordan de kommer af med varmen.

Emner:

50 gange. Så mange gang kan de små kolibrier nå at baske med deres vinger på ét sekund, og det sætter varmeproduktionen i vejret og giver en risiko for overophedning.

Så hvad gør den for at komme af med alt varmen? Det spørgsmål er nu blevet besvaret.

Et hold forskere har med en vindtunnel og nogle infrarøde kameraer optaget, hvor varmeudledningen komer fra, når kolibrierne fugler ved forskellige hastigheder.

Det viste sig, at kolibrierne har tre områder på kroppen, hvor den kan komme af med varmen. Ved øjnene, på benene og under vingerne. I disse områder er der færre fjer, og varmen kan nemmere komme væk fra kroppen. Omkring øjnene kunne forskerne måle, at kolibrierne var omkring otte grader varmere end andre steder på kroppen. Det skriver Sciencemag.org.

Du kan i videoen over artiklen se, hvordan kolibrierne kommer af med varmen.

Lav flyvehastighed gør det sværere at komme af med varmen

Man skulle tro, at varmen ikke ville være et problem, hvis kolibrierne fløj langsomt. Men det fungerer lige modsat.

Forskerne kunne på billederne se, at det var sværere for kolibrierne at komme af med varmen, når de fløj langsomt, fordi der var mindre vind til at afkøle dem. For at afhjælpe dette lod kolibrierne deres ben dingle ned fra kroppen for at øge området, hvor varmen kunne komme væk.

Det ser dog ud til, at det kan blive sværere og sværere for de små fugle at komme af med varmen. Klimaforandringerne bevirker ifølge Sciencemag.org nemlig, at vejret bliver varmere, og derfor kan det bliver en udfordring for fuglene at holde sig afkølet, vurderer forskerne.

Forskernes resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Royal Society Open Science.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg