Annonceinfo

Video: Sådan blev Higgs-partiklen fundet

VideoHiggs-partiklen er med al sandsynlighed fundet - den sidste brik i modellen, der samler størstedelen af de kendte teorier, vi har. Her kan du se en video om opdagelsen og læse alt om den berømte partikel i tal.

Se i denne video, hvordan 'the God particle' blev fundet.

For fysikere blev den 4. juli i år en dag, der kommer til at gå over i historien.

Det var nemlig denne dag, at det blev annonceret, at en nyt partikel havde set dagens lys – en partikel, der med al sandsynlighed er den berømte og berygtede Higgs-partikel, som forskerne har søgt efter i mere end 50 år. Partiklen, der i teorien giver alt i universet sin masse. (Se boks under artiklen)

Fundet af Higgs-partiklen stammer fra to eksperimenter ved navn ATLAS og CMS, som blev udført ved the European Organization for Nuclear Research (CERN) inde i verdens største ’atomsmadrer’, the Large Hadron Collider (LHC).

Kollisioner mellem protoner frembragte nye partikler

I eksperimenterne blev protoner skudt af sted tæt på lysets hastighed i en 27 kilometer lang, underjordisk ring under Schweiz og Frankrig.

Protonerne kolliderede og frembragte enorme tætheder af energi, som igen bragte nye, eksotiske partikler med sig.

Her får du en række sjove fakta om den nyfundne Higgs-partikel i tal:

1964: Året hvor fysiker Peter Higgs forudså eksistensen af partiklen, som er opkaldt efter ham. Peter Higgs var kun én af flere fysikere, der mere eller mindre samtidigt foreslog eksistensen af et Higgs felt og dermed en Higgs partikel. Men navnet ’Brout-Englert-Higgs-Guralnik-Hagen-Kibble-partiklen’ fængede aldrig som navn. Partiklen er derfor blot kendt som ’Higgs partiklen’.

Dette billede viser tunnelen, som udgør 'the Large Hadron Collider' (LHC), hvor stråler af partikler passerer igennem rørene, før de kolliderer med hinanden og derved skaber nye, eksotiske partikler. (Foto: CERN)

Higgs partiklen er også af nogle blevet kaldt ’The God Particle’ (Gude-partiklen) – et navn, som menes at stamme fra en amerikansk redaktør, der anså, at det navn ville sælge bedre som titel på en bog end end det ellers foreslåede ’The Goddamned Particle’. (Den forbandede partikel).

5: Niveauet af signifikans, kaldet 'Sigma', der er fundet af den nye partikel i ATLAS-eksperimentet. Forklaret på en anden måde betyder et sigma på 5, at der er 99.9999426697 procent sandsynlighed for, at det opfangede signal er rigtigt.

125-126: Massen af den nye partikel, som menes at være Higgs, i gigaelektronvolt (GeV). Det svarer til, at partiklen vejer cirka 125 gange så meget som en proton.

10.000.000.000: Prisen i amerikanske dollars det kostede at bygge LHC – svarende til 50-60 milliarder danske kroner.

180: Megawatt strømi, eller 180 millioner watt, som skal til for at holde CERN-laboratoriet kørende, hvoraf LHC udgør de 120 Megawatt.

1.000.000.000.000.000: Antallet af proton-kollisioner analyseret ved ATLAS og CMS-eksperimenter.

7.000: Vægten af ATLAS-eksperimentet i tons - det ene af de to eksperimenter, der ligger 100 meter under jorden på de punkter, hvor man støder partikler fra LHC ringen sammen. Dette svarer til vægten af Eiffel tårnet. (Metalrammen af Eiffeltårnet vejer 7.300 tons).

Fakta

Higgs-partiklen, er en elementarpartikel, der blev forudsagt ud fra den såkaldte Standardmodel.

Ifølge Standardmodellen beskriver Higgs-mekanismen, hvordan et Higgs-felt er ophav til alle elementarpartiklernes masse.

2.900: Antallet at forskere som deltog i ATLAS-eksperimentet for at lede efter Higgs-partiklen i LHC.

3.275: Antallet af fysikere involveret i CMS-eksperimentet (1.535 er studerende).

1.740: Antallet af fysikere med doktorgrader involveret i CMS-eksperimentet.

250: Antallet af kvindelige CMS-fysikere med ph.d.’er.

11.000: Antallet af gange i sekundet hver proton bevæger sig igennem LHC-ringen med 99,999 procent af lysets hastighed.

100.000: Antallet af cd’er det ville kræve, hvis man skulle gemme al data fra ATLAS-detektoren på et enkelt sekund, svarende til en stak på 137 meter i sekundet. Stakken af cd’er ville kunne nå til månen og tilbage igen to gange på et år, ifølge CERN.

27: Antallet af cd’er det ville kræve i minuttet for at opbevare det data, som ATLAS faktisk producerer, eftersom den kun laver data, når der er tegn på noget nyt.

Det går Standardmodellen ud på

Partikelfysikkens Standardmodel er fysikernes bedste modeller til at beskrive tre af verdens fire, kendte naturkræfter (undtaget tyngdekraften) og verdens mindste byggesten, elementarpartiklerne.

Alle partikler er repræsenteret af felter

I Standardmodellen er alle partikler repræsenteret af såkaldte felter, der som klassiske bølger udbreder sig i tid og rum, og som overholder kvantemekanikkens og relativitetsteoriens lovmæssigheder.

Der findes to typer partikler:

1. Kraftbærende partikler, som fotonen
2. Stoflige partikler, som elektronen.

Disse elementarpartikler udgør de fundamentale byggeklodser, som vores univers er opbygget af.

Standardmodellen gør det muligt at beregne, hvordan elementarpartiklerne vekselvirker med hinanden, og modellens teoretiske forudsigelser er blevet testet ved eksperimenter over de sidste 30 år.

Indtil videre har modellen vist sig at være utrolig succesfuld, da alle observationer har stemt overens med teorien ned til promille præcision. Men der har hidtil manglet en brik i det store partikelpuslespil - nemlig Higgs-partiklen.

5.9 sigma and counting

Så er der kun 1 af 300.000.000 chancer for at Higgs boson ikke findes - men en 5,9 sigma er Higgs en realitet.

http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-19076355

Re: Bent Rothenberg,

Hej Bent,
For det første skal du have et par rosende ord med for især dit sidste meget lyriske indlæg - det er for få, der tager sig tid til den slags i debatten.
Jeg har dog en kommentar til dit næstsidste indlæg, hvor du stiller spørgsmål ved nyttevirkningen af fundet af den nye partikel der sandsynligvis er Higgs'en. Du har ret - der kommer ikke nogen banebrydende teknologi i morgen efter opdagelsen af Higgs'en. Den tid er forbi, ikke bare for fysikken, men for alt teknologisk udvikling. Banebrydende opdagelser tager lang tid at gøre og mindst lige så lang tid at få anvendt i et egentligt produkt, som du og jeg kan få glæde af, så man kan som fysiker sagtens ærgres over, at man ikke levede i en tid hvor opdagelsen af elektromagnetismen direkte førte til anvendelsen af elektricitet som vi kender den overalt omkring os i dag.
Men hov lad os lige holde fast i den sammenligning. Hvis den opdagede partikel er Higgs'en så er det en lige så fundamental forståelse af naturen vi har fået bekræftet, som det var med opdagelsen af elektromagnetismen og det vil være absurd at udelukke at det kan komme til at føre til lige så gennemgribende ændringer af vores samfund omend på en meget længere tidsskala.
Som jeg ser det lever vi i et videnssamfund, hvor vi bryster os af, at vores viden og teknologi kan holde os ovenvande når man i andre lande kan producere varer til en tiendedel. For at man kan få ny teknologi kræves ny viden også på det allermest fundamentale plan. Du har ret i at ny teknologi kan lede til nye våben, men sådan er det med alt ny viden at det må være op til vores samfund og vores politikere at forvalte den viden korrekt. Der er rigelig teknologi og viden i dag til at vi kan skade hinanden så det vil ny viden ikke ændre på i negativ forstand...

irrelevante sammenligninger

Hej Karsten!
Jeg kan ikke se, hvor kunstykket er, ud over at forskerne, for god betaling, hvad de fleste kunstnere ikke gör.
Mest af den gode klassiske musik, skrevet af fri inspiration, efter at have lyttet til fulglenes sange, hvor jeg bor er der en solsort, der synger sweeet Georgia, det lyder ret godt, naar den ikke bliver overdövet, af jagerfly, der flyver i lav höjde ca 250 meter, lige under mach 1, af og til med et lille sving, saa det hyler. Hvis der blev brugt 1% af de samlede udgifter til militaeret, til at hjaelpe de underernaerede omraader,ville de ikke vaere det mere!!!!
Det der bliver glemt, er de filosofiske betratninger, i forhold til de nye maader vi kan observere vores semiosphere, f eks hvis man ser paa den skematiske form af vores galakse og et foto af en celle, taget med et elektronmikroskop, ligner de ret meget, skematisk set, det kunde vaere fordi, den organiske livsudvikling, er inspireret af, hvordan universet ser ud og fungerer?
Var H Pointcaré, ikke alligevel lidt firkantet "point carré", ved at deklarere at verden er kaos, det er forholdsvis relativt, set forhold til tiden t, vores planet har eksiteret i ca 4 milliarder aar, ca 40% af den officielle tidsregning efter, den store eksplosion der startede det hele, ud af ingenting, en kanin trukket op af den cylindreformede chapeauclaque,med en falsk bund, hvor er beviserne for det, hvem var tilskuerene til det, vi forsöger at se saa langt vaek, som vi kan for eventuelt se hvad der skete, men er det saa muligt, at vi kunde se laengere tilbage i tiden för the BB ?
Hvad ville vi saa se, intet synligt for öjet,men med andre maalingsmetoder ville vi höjst sandsynligt kunde konstatere at der var noget, der igen var saa gammelt, at det selv har glemt, hvor gammelt det er, for ikke at sige uendeligt.Herved kan man saa sige at jordens eksistens er relativt kort og derved kaotisk, i hvert fald, det organiske liv er det.Skyldes det saa ike af, vores relative kortlivethed, at vi er kaotiske og derved gaar hen og faar brug for at tro paa et eller andet,de fleste har aabenbart ikke nok i sig selv og dem der har det, skal selfölgeligt kanöfles, for det kan man ikke ha' .

Gak og videnskab

Det er dejligt at vende tilbage fra ferie og blive mødt med rosende ord, så jeg vil takke hr. Sparre for sit indlæg den 21. juli, men bliver i samme åndedrag nødt til at komme med en korrektion. Jeg har ikke direkte beskyldt nogen af de øvrige debattører for at bære sølv-papirshat (http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8lvpapirshat). Jeg har dog været meget tæt på injurierende bemærkninger, for der hentydes formodentlig til en anden debat, hvor jeg (meget diplomatisk) skrev, at det er lige før, man kan høre sølvpapiret knitre.

Dernæst vil jeg gå uden for artiklens emne i tråd med tre af de foregående indlæg, for jeg er helt enig med Kim Kaos og Poul Hansen. Le Berthélaine - dansk kunstner, forfatter og kritiker benytter udelukkende videnskab.dk som reklame for sine egne bizarre YouTube videoklip. En formildende omstændighed er, at adressen på det seneste ender på gak, men derfor har indlæggene alligevel ingen berettigelse her på siden, idet de er i modstrid med alle debatregler.

Endelig vil jeg kommentere Bent Rothenbergs indlæg, for umiddelbart er det jo korrekt, at fundet af Higgs-partiklen ikke har nogen nyttevirkning. Det er lige så overflødigt som musik, digtning og malerkunst. Men musik, digtning og malerkunst har mennesket jo nydt og haft glæde af i årtusinder. Hvorfor mon det? Der har da ellers været nok at bestille med blot at klare de daglige fornødenheder. På samme måde forholder det sig med fysikken. Hvorfor har mennesket altid været fascineret af at løse naturens gåder, når det slet ikke er nødvendigt?

Svaret er ligetil. Musik, digtning, malerkunst, fysik og andre tilsyneladende unyttige gøremål optager mennesket, fordi ethvert menneske har andre behov end de rent materielle. Lidt banalt kan man sige, at det ikke er nok at overleve, for livet må også have et intellektuelt indhold. Uden at komme nærmere ind på eksistentielle og religiøse spørgsmål, må man erkende, at ethvert menneske har et medfødt behov for at opbygge kulturelle værdier og for at sætte sit eget liv i relation til omgivelserne.

Dertil kommer den egenskab, at mennesket er nysgerrigt! Det stiller spørgsmål ved alt. Trangen til at udforske Universet er den del af den menneskelige natur, og den ukuelige nysgerrighed driver værket.

Det har været hævdet, at forskningen skal være samfundsrelevant, men det er et tomt krav.Da musik, digtning, malerkunst og videnskab altid er blevet frembragt på trods af ydre vilkår, kan vi indse, at menneskets længsel efter kulturelle værdier er af en sådan styrke, at det må betragtes som uundværlige udfoldelser. Mennesket kan simpelthen ikke lade være med at digte, male og udforske. Forskningen har et formål i sig selv, og den skal tjene til at forøge vor viden om naturen og hele Universet og dermed i sidste ende også om os selv.

Hickups med Higgs

Jeg har svaert med dette fund af denne massebstaende partikel, som man aldrig ser, man ser henfaldet af den, bestaar den saa?Vi lever i en verden, hvor intet kan virkeligt vaere isolert fra resten, da det stadig ligger inden i verdensrummet ! I maengdelaeren, bliver der vist et enkelt element ikke kan eksitere alene, dette indebaerer, hvis der bliver dannet en Higgs i protonsammenstödene vil den blive spaltet i samme öjeblik som der bliver dannet, for at kunde observere den, Higgsen bör der blive skabt flere ad gangen, hvilke vil medföre at der skal vaere, mange protonsammenstöd samtidigt og samtidigt med dannelse af flere Higgser.
Der önskes fra mange sider a danne en model der, inkluderer alt, udtrykt som en matematisk formel, er det muligt ? Naar en stjerne f ex eksploderer , kommer den aldrig tilbage til hvordan var, hvor mange variables, skal der til at beskrive en blanding af bare nogle faa kemikalier og hvilken garanti, har vi saa for at faa alle mulighederne med, tryk, temperatur,konsentration,tilstandsform,katalysatorer,elektrisk spaenning,magnetfelter osv
Dette med at ville forstaa, det hele, ville vaere meget godt, hvis det ville hjaelpe paa, ikke flere krige, ingen hungersnöd, men indtil nu har jeg ikke kunde se hvor, denne fundementale forskning, haver hjulpet, til en bedre forstaaelse paa det helt almindelige liv?

Bertelsen lider

Videnskab .dk’s redaktion må snart gribe ind over for hr. Ulrik T. Bertelsens reklameindlæg. Samtlige hr. Ulrik T. Bertelsens indlæg afsluttes med en henvisning (reklame/pressemeddelelse) til egne udgivelser. Dette er klart i strid med debatreglerne: Indlæg må ikke indeholde reklamebudskaber eller bestå af pressemeddelelser. Desuden har hr. Ulrik T. Bertelsens indlæg sjældent nogen relation til det pågældende emne og er samtidig uforståelig volapük for de fleste.

... at lide designer døden!

Ups … har Cern fundet Higgs-partiklen.

Nogle vil, at benævnelsen ”guds-partiklen” er mere passende, for det er guds pure elementar-bygge-atom. Det vender imidlertid vort fokus mod debatten om ”intelligent design”, for skal vi tro på kreationisme, evolutionisme … eller Jacob Jensen?

Tjek Youtube: »… at lide designer Døden«.

http://youtu.be/98dN6IH2qak

Le Berthélaine - dansk kunstner, forfatter og kritiker

Det er altid en fryd og lærerigt, at....

...læse Karsten Bomholdt´s indlæg/kommentarer.

Meget velskrevet og oplysende, og jeg beundrer Karsten Bomholdt´s store viden inden for astronomi/fysik (som jo er sammenhængende "størrelser")

Og aldrig har jeg observeret, at Karsten Bomholdt har hældt en spand lort ud over "skæve tænkere".

Højst en bemærkning om, at man hører "sølvpapirhatten" knitre.

Endvidere er det rosværdigt, at Karsten Bomholdt afholder sig fra at kopiere lange engelsksproget artikler i kommentarer til videnskabs.dk´s artikler.

En henvisning til en internet-adresse om et specifikt emne er rigeligt.

Med venlig hilsen til Karsten Bomholdt
Johan Sparre

Higgs partiklen eller Guds partikel

Der er nu snart gået 3 uger, siden CERN offentliggjorde nyheden, og alle, som interesserer sig for emnet, har fulgt sagen med stor interesse. Sandsynligvis har en hel masse andre mennesker, som er mere eller mindre ligeglade, også hørt om det. Avisartikler og TV indslag har beskæftiget sig med Higgs-partiklen, og fundet har været diskuteret her på Videnskab.dk.

Jeg vil og kan derfor ikke tilføje mere, men vil blot gerne præcisere to ting. Først og fremmest må vi huske på, hvad CERN rent faktisk har meddelt. Forskerne har ikke fundet Higgs-partiklen, så overskriften på denne artikel er lidt misvisende. Forskerne har fundet en partikel, som er i overensstemmelse med de egenskaber, som Higgs har ifølge teorierne.

Det står dog klart, at stort set alle formoder, at det er den længe eftersøgte Higgs-partikel. Med den kan forskerne forklare, hvordan stof får masse, men samtidig er selvsamme forskere lidt forsigtige. De står ikke med det endelige bevis endnu, så eftersøgningen er langt fra slut. Den skal faktisk for alvor i gang nu.

Den anden ting er, at man kunne ønske, at brug af udtrykket ’Guds partikel’ blev stoppet. Dette navn giver ingen mening, og det fjerner fokus fra den egentlige betydning af fundet. Den fundne partikel har intet at gøre med religion og guder eller guddommelighed i det hele taget, så der er ingen grund til den populære betegnelse.

Forskerne ved CERN har fundet en ny partikel, og det er meget sandsynligt, at det er den manglende brik i standardmodellen, hvilket ville være et stort skridt fremad for fysikken og for vores forståelse af Universet. Husk blot, at de ikke er 100% sikre endnu - og at det bestemt ikke er ’Guds partikel’.

Men alligevel. Den brede offentlighed ville ikke have læst om fundet, hvis det var blevet offentliggjort som f.eks.: Forskerne har fundet en 125 GeV partikel. ’Guds partikel’ er en kioskbasker. CERN har brug for offentlige midler, og i betragtning af omkostningerne ved projektet er det ikke småpenge, det drejer sig om. Den gennemsnitlige skatteborger har kun lidt eller intet begreb eller interesse i videnskab og de opdagelser, som forskerne gør. Sensationsoverskriften ’Guds partikel’ fanger interessen, inden der bladres videre til sportssektionen, så det bliver lidt nemmere at forholde sig til, at man bruger et par milliarder dollars for at finde noget stort set usynligt, der hedder en Higgs-partikel.

Der er gennem tiderne blevet brugt langt større beløb på søgen og tilbedelse af Gud, så forskerne burde måske være taknemmelige overfor den journalist, som første gang brugte betegnelsen ’Guds partikel’. Nu bliver det nemmere at få bevilliget de næste par milliarder til den videre eftersøgning, efter en partikel, som forhåbentlig for eftertiden kaldes ved sit rette navn.

Detaljer

Du har ret i at vi er ude i insektsex og det er kun relevant for dem af os der er interesseret - men 124-127GeV er ikke helt forkert - personlig er jeg dog af den opfattelse af vi rammer midt i 125 GeV når vi om et par år har fået flere data efter de nye kørsler.

The range of 122.5–127 GeV cannot be excluded because we see an excess of events in three of the five channels analysed:

•γγ channel: the γγ mass distribution is shown in Figure 3. There is an excess of events above background with a significance of 4.1 sigma, at a mass near 125 GeV. The observation of the two-photon final state implies that the new particle is a boson, not a fermion, and that it cannot be a “spin 1” particle.

•ZZ channel: Figure 4 shows the mass distribution for the four leptons (two pairs of electrons, or two pairs of muons, or the pair of electrons and the pair of muons). Accounting also for the decay angle characteristics, it yields an excess of 3.2 sigma above background at a mass near 125 GeV.

•WW channel: a broad excess in the mass distribution of 1.5 sigma is observed.
•bb and ττ channels: no excess is observed.

The new particle observed at about 125 GeV is compatible, within the limited statistical accuracy, with being the SM Higgs boson. However, more data are required to measure its properties such as decay rates in the various channels (γγ, ZZ, WW, bb and ττ) and ultimately its spin and parity, and hence ascertain whether it is indeed the SM Higgs boson or the result of new physics beyond the standard model.

http://cms.web.cern.ch/news/observation-new-particle-mass-125-gev

"The search is more advanced today than we imagined possible," said ATLAS spokesperson Fabiola Gianotti. "We observe in our data clear signs of a new particle, at the level of 5 sigma, in the mass region around 126 GeV. The outstanding performance of the LHC and ATLAS and the huge efforts of many people have brought us to this exciting stage. A little more time is needed to finalize these results, and more data and more study will be needed to determine the new particle’s properties."

Mass distribution for the two-photon channel. The strongest evidence for this new particle comes from analysis of events containing two photons. The smooth dotted line traces the measured background from known processes. The solid line traces a statistical fit to the signal plus background. The new particle appears as the excess around 126.5 GeV. The full analysis concludes that the probability of such a peak is three chances in a million.

The probability of background to produce a signal-like excess, for all the Higgs boson masses tested. At almost all masses, the probability (solid curve) is at least a few percent; however, at 126.5 GeV it dips to 3x10-7, or one chance in three million, the '5-sigma' gold-standard normally used for the discovery of a new particle. A Standard Model Higgs boson with that mass would produce a dip to 4.6 sigma.

http://www.atlas.ch/news/2012/latest-results-from-higgs-search.html

lige en kommentar

Hej Kim og Ole,
Jeg har et par kommentarer til jeres rettelser. Det er korrekt at den eksakte proton-masse ligger under en GeV, men det mås siges at være langt vigtigere forsåelsemæssigt at få med, at protonen vejer ca. 1 GeV. Det giver forståelse for forholdet mellem de forskellige partikler, mens den eksakte masse kun er nødvendig for avancerede beregniner.

Kim du har ret i at CMS samlet præsenterede et 4.9 sigma signal, men hvis du går tilbage og gennemser præsentationen viste de meget diplomatisk først de samme to kanaler, ZZ og gamma gamma, som ATLAS viste senere og i de to alene havde de 5 sigma og altså hvad der kunne kaldes en opdagelse. Det interessante er jo faktisk at fermionkanalerne (tautau og bbbar) ligger under forventningen for Standardmodellen, dog i fin overenstemmelse inden for fejlene. Præcisionen er slet ikke til at kunne give et tal med en præcision til mere end 0.5 GeV og uden at sidde med artiklen foran mig, er jeg meget sikker på at det officielle tal fra CERN er 125,5 GeV.

Når vi nu endelig tager den diskussion, så er den masseværdi man finder ved de "local p0" plots der blev vist, altså grafer der viser sigmaværdien af resonancen, ikke nødvendigvis den samme masse som en decideret massemåling vil give. Dette bliver ret teknisk, men kort sagt vil det ikke være korrekt at skrive at massen ligger mellem 124 og 127 heller - men jeg er enig at det strengt taget heller ikke er korrekt at skrive 125-126 men jeg må indrømme, at jeg ikke mener at dette er en nævneværdig fejl.

ca. 125 protoner

Der er stadigvæk fejl

Det er ikke det samme som massen af 125 protoner men ca. 133 protoner - tak Ole - flov fejl som jeg gentog - damn

Higgs masse angives til 125 GeV (gigaelektronvolt), så menes der egentlig 125 GeV/c^2, hvor c er lysets hastighed i vakuum. Det svarer til 2,24x 10^-25 kg eller det samme som massen af ca.133 protoner..

En proton´s masse = 0.938 GeV/c^2.

Og det er ikke mellem 125 og 126 GeV - teknisk set så har ATLAS ved 5 Sigma fundet den vejer 126,2 +/- 0,67 GeV - CMS har "Kun" et resultat på 4,9 Sigma

126,2 +/- 0,67 GeV hos ATLAS ved 5 Sigma
125,2 +/- 0,62 GeV hos CMS ved 4,9 Sigam
125,5 +/- 0:54 GeV kombineret

Så det vil være mest korrekt at skrive den højst sandsynligt ligger i mellem 124-127 GeV da den lige så godt kan veje 126,8 GeV som den veje 124,8 GeV

ca. 133 protoner

Ikke for at være pedant, men nu vi er i gang med at rette de sidste fejl, så vejer Higgsen 125/0,938 = 133 gange mere end en proton, som jeg også skrev i et indlæg længere nede (der skrev jeg dog ca. 130, men der er usikkerhed om Higgsens masse). De andre fejl jeg påpegede er blevet rettet.

Men lad os slippe for lignende "tynde" artikler fremover.

Artiklen er rettet

Vores blogger Ask Emil Løvschall-Jensen, der er ph.d.-studerende fra Eksperimentel subatomar fysik på Niels Bohr Institutet, har nu lavet et faktatjek på artiklen. Vi beklager fejlen.

Venlig hilsen

Redaktionen

Faktatjek og ferie

Kære Kim & Co.
Tak for kommentarer om mulige fejl i ovenstående. Mange medarbejdere på Videnskab.dk er ganske rigtigt på ferie - ligesom forskere og resten af verden. Derfor reagerer vi lidt langsommere end sædvanligt. Men vi er gået på jagt efter en relevant forsker, der kan hjælpe os med at faktatjekke teksten her.
Bedste sommerhilsner
Redaktionen

Men dog dvæles der ved det skrevne....

...når man to gange fejlagtigt beskriver Universets alder til 3.7 milliarder år!

(Som i dag vedtaget er 13.7 milliarder år).

Mener du det helt seriøst?

Hvem mener hva helt seriøst?
Referanser, min godeste, referanser!

Klage

Ole artiklen er smaskfuld med fejl men der står dog ikke at 10.000.000.000 USD er lig med 10.000.000.000. Men klumpe-dumpe teksten kan misforstås:

10.000.000.000: Prisen i amerikanske dollars det kostede at bygge LHC – svarende til 10 milliarder danske kroner

Hvis man bruger unødvendig lang tid på at dvæle over det skrevne kan man godt med lidt god vilje se hvad der menes - men som sagt det kræver både tid og øvelse ;)

Et andet eks.:

5: og så en masse sludder - helt ærligt venner - The standard deviation value of 5 sigma is equivalent to 0.00003% og var KUN hos ATLAS de kom op på 5 sigma - CMS var på 4,9 sigma og officielt er det derfor ikke en opdagelse hos CMS

126,2 +/- 0,67 GeV hos ATLAS
125,2 +/- 0,62 GeV hos CMS

125,5  +/- 0:54 GeV kombineret

http://arxiv.org/abs/1207.1347

The 2012 data set comes from proton collisions with an increased centre of mass energy of 8 TeV and includes more data (collected in only three months) than was collected in all of 2011. This rapid accumulation of data was possible thanks to the outstanding efforts of the LHC accelerator group. The data set presented at the seminar comes from approximately one quadrillion (million billion) proton collisions.

http://www.atlas.ch/news/2012/latest-results-from-higgs-search.html

CMS analysed the full data sample of proton-proton collisions collected in all of 2011 and in 2012, up until June 18. These data amount to up to 5.1 fb^−1 of integrated luminosity, at a centre-of-mass energy of 7 TeV in 2011 and up to 5.3 fb^−1 at 8 TeV in 2012. *)

http://cms.web.cern.ch/news/observation-new-particle-mass-125-gev

*)Partikelfysikerne måler datamængden i den noget besynderlige enhed invers femtobarn (fb^-1).

En barn er et areal på 10^-24 cm^2. En femtobarn er 10^-39 cm^2 – og en invers femtobarn er altså 10^39 cm^-2.

Antallet af proton-proton-kollisioner i LHC kan dog også regnes i inverse femtobarn, idet nogenlunde 70.000 milliarder proton-proton kollisioner svarede til en invers femtobarn.

Sidste år nåede man op 5 inverse femtobarn. Man har allerede samme datamængde i hus i år, efter forsøgene ved LHC blev genoptaget i begyndelsen af april. (ing.dk)

Man kan godt forstå, de ikke har kunnet finde den. Hvis en ært vejer ét gram, så vejer et menneskeligt æg i størrelsesorden en milliontedel heraf. Og heraf vejer en kolibakterie en milliontedel. Et dna-molekyle vejer omkring en milliontedel af bakterien, og i forhold til dna-molekylet vejer en Higgs-boson omkring en titusindedel. I forskersprog en masse på 125 gigaelektronvolt. Let at overse (infor.dk)

Higgs masse angives til 125 GeV (gigaelektronvolt), så menes der egentlig 125 GeV/c^2, hvor c er lysets hastighed i vakuum. Det svarer til 2,24x 10^-25 kg eller det samme som massen af 123 protoner..

Og så kan man lærer mere her om alle de små fiduser:

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=higgs%20boson%20vejer%20mere%20end...

Og så er der... helt ærligt den artikel kunne godt tåle et besøg hos en fakta-tjekker og en redaktør

Jeg har kontaktet videnskab.dk - men de er åbenbart gået på ferie

Re:strømforbrug

Bent skriver "180 millioner watt per dag, per aar?
oversat magawatt og i penge?"

180 millioner watt betyder 180 millioner joule pr. sekund. Ikke pr. dag eller pr. år eller noget andet. Det er elementær folkeskolefysik. Og watt kal ikke omregnes til penge. Det kommer an på, hvor længe man har brugt den pågældende effekt. Energien er effekt gange tid, og det er energien, der kan gøres op i kroner, eller euro.

Nu vi er ved de "sjove" tal. Der oplyses i artiklen følgende :

"125-126: Massefylden af den nye partikel, som menes at være Higgs, i gigaelektronvolt, hvilket svarer til massefylden på en proton."

For det første er det ikke massefylden, men massen (eller dens energiækvivalens), der regnes i GeV. For det andet svarer massen af Higgses ikkke til massen af en proten, Higgsen er ca. 130 gange tungere end en protonen.

Der står også :

"10.000.000.000: Prisen i amerikanske dollars det kostede at bygge LHC – svarende til 10 milliarder danske kroner."

Hvornår er en krone blevet lig med en dollar ? Ganske vist er kronen stærk for tiden, men alligevel!

Og selve videoen, først skal man plages med en reklame for grus, jeg troede reklamer var uvelkomne her på videnskab.dk. Derefter en dårlig animation af en kollision i en detektor, uden forklaring eller kommentarer. Det bliver man ikke klogere af. Overskriften taget i betragtning må vi vist sige, at det er agurketid.

Mener du det helt seriøst?

Mener du det helt seriøst?

Sjove fakta

Burde kanskje bedre betegnes som 'fjolleri'.
Å oppgi noen tall uten en SKIKKELIG redegjørelse for hva de VIRKELIG representerer er det vel bare en lat journalist som gjør!

re: klogere

Jeg har virkelig ingen ide om hvad du mener med den kommentar.

Men her er lidt mere om økonomi

http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/cern1/

Som det fremgår så specielt med servicekontrakter har Danmark i en årrække stået meget stærkt - for hver krone vi giver ud får vi 1,19 igen - så på det område er det rent overskud.

Inden for teknologisk udvikling og industrikontrakter har danske virksomheder muligheder inden for en række områder såsom højspændingskabler, elektronik (bygning af mikrocomputere, høj-og lavspændingsudstyr, trykte kredsløb, datanetværk ), software/konsulentvirksomhed, byggeindustrien og mekanisk industri (forarbejdning af stål og plast, composite materialer) = arbejdsplader i Danmark og vel og mærke arbejdspladser som ikke udenvidere lige kan overflyttes til Kina eller lign. da det kræver specialister.

klogere

det er ikke spiseligt

Økonomi

Bent det koster kun os alle sammen nogle få kroner om året og hvad er mere værdifuldt end viden.

Ps. Dit indlæg kunne du kun skrive fordi CERN står bag www. - det er for videnskabens skyld at nettet er blevet til det det er - så.... tænk ikke så meget på pengene - i det store billede er det kun peanuts.

strömforbrug

180 millioner watt per dag, per aar?
oversat magawatt og i penge?
Alt det forbrug, hvad gavner det saa meneskeheden, ud over mere viden ?

re: navn

Navnet Higgs-boson - Higgs-osv er blevet de facto navnet og det vil ikke gavne at forsøge at ændre det - Higgs-osv er som så mange andre navne måske ikke korrekte nu hvor alle har fået mere viden men det har levet så lang tid i medierne at det vil være umuligt at ændre på.

Det hvor vi kan være mere opmærksomme er i artikler som ovenstående - når journalisten udelukkende angiver Higgs som værende den forsker der i 1964 fik ideen så ville det i et videnskabeligt internet magasin som dette være helt rigtigt at skrive navnene på alle 6 der i 1964 fik den samme ide.

'the God particle' kontra 'the goddamned particle', skyldes en redaktør der ville skabe mere opmærksomhed og så sælger det godt i medierne - medierne er som regel skide ligeglade med fakta - de skal sælge aviser og så selv om navnet virker forstyrrende og er misvisende. Så længe videnskab.dk ikke bruger navnet og vi selv undgår det - så kan vi ikke gøre mere - desværre.

Skittnavn

Å kalle den 'the God particle' når den opprinnelige ideen var å kalle den 'the goddamned particle', dette for ikke å fornærme religiøse amerikanere, gir de overtroiske et argument, et slags 'bevis' på at fantasifiguren deres eksisterer.
Hvilket er helt feilaktig.

Navn

Siden de heter Englert-Brout-Higgs-Guralnik-Hagen-Kibble burde man lage et akronym for navnet på bosonet. Null forslag da grupperinger av initialer kanskje er nødvendig.
Vanligvis er jo vitenskapsmenn og -kvinner veldig flinke til å finne på navn som er like uforståelige som hva de beskriver, så hva holder dem tilbake nå? :^)

1964

I 1964 blev der udgivet 3 papirer der alle pegede på at der fandtes et Higgs-felt – en Higgs mekanisme og et Higgs boson

Robert Brout og François Englert - "Broken Symmetry and the Mass of Gauge Vector Mesons".

Peter Higgs - "Broken Symmetries and the Masses of Gauge Bosons".

Gerald Guralnik - C. Richard Hagen og Tom Kibble "Global Conservation Laws and Massless Particles".

Peter Higgs har siden adskillige gange givet udtryk for at de 5 andre også bør nævnes og at han ikke er alene om den opdagelse samt at Higgs boson rettelig burde kaldes Higgs- Brout- Englert- Guralnik-Hagen- Kibble-boson.

”Jeg er kun ansvarlig for at have gjort opmærksom på partiklen, men teorien var allerede udarbejdet, og jeg var på ingen måde den eneste, der arbejdede med den. Især seks mennesker fortjener anerkendelse for at have udarbejdet teorien, og det er os seks, der modtog Sakuraiprisen i 2010”, sagde Peter Higgs få dage før den store pressekonference i CERN til magasinet PhysicsWorld.

De seks forskere publicerede i tre grupper uafhængigt af hinanden papirer i 1964 med den model, som er grundlaget for forståelsen i fysikkens standardmodel af, hvordan partikler får masse - og som udløste jagten på at finde Higgs-bosonen. Inden 1964 var flere andre forskere dog inde på samme ide.

- Af de tre ting - Higgs-feltet, Higgs-mekanismen og Higgs-bosonen - er jeg mindst utilpas ved, at partiklen bærer mit navn, fordi jeg trods alt gjorde mest for at fortælle om den. Jeg har spurgt de fem andre, hvorfor de ikke gjorde mere ud af at fortælle om teorien. De sagde, at den var indlysende for enhver, ler Peter Higgs, der i dag er 83 år gammel og stadig arbejder med fysik som professor emeritus ved universitetet i Edinburgh

Higgs-mekanismen, som er en langhårede sag ovre i kvantefeltsteorien, kaldes indimellem af andre fysikere for Englert-Brout-Higgs-Guralnik-Hagen-Kibble-mekanismen efter de seks forskere fra tre forskergrupper, der selvstændigt publicerede ideen i 1964.

Skal vi ikke lige få rettet det i artiklen - specielt nu hvor Peter Higgs ved flere lejligheder gerne så de andre også blive nævnt som værende bagmænd

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo
Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg