Niels Bohr havner på en 9. plads blandt verdens mest berømte videnskabsmænd.
I hvert fald ifølge en ny liste over historiens videnskabsmænd, som en amerikansk forsker har sammensat.
I sin spalte The Gonzo Scientist i tidsskriftet Science introducerer John Bohannon det, han kalder The Science Hall of Fame.
Kriterierne for at komme med i dette glorværdige galleri er hverken store opdagelser, publikationer eller subjektive vurderinger af eksperter i en priskomite.
Men Bohannons kriterier mener at være objektive. Mere præcist er listen baseret på, hvor ofte en forsker er omtalt i bøger, der er udgivet i de sidste 200 år.
Datamaterialet er 5,2 millioner bøger, som er digitaliseret i Google Books, og som hvem som helst kan søge på i Google Ngram Viewer.
I alt er der tale om mere end 500 milliarder ord, heriblandt navnene på mere eller mindre vigtige videnskabsmænd.
Sammen med Harvard-forsker Adrian Veres, som har været med til at udvikle Google Ngram Viewer, har Bohannon rangeret over 4000 individer inden for områderne kemi, fysik, biologi og matematik.
»Den første version af Science Hall of Fame er en skite - et udkast,« skriver Bohannon.
Og det er ikke løgn. Der er for eksempel stort set ingen repræsentanter for samfundsvidenskaben. Andre har problemer med deres navn; mellemnavne, der ikke bruges konsekvent, reducerer pointtallet.
Men okay, vi lader Bohannon slippe af sted med det i denne omgang.
Forskerne er rangeret efter, hvor mange gange de omtales i bøger fra det år, de fyldte 30 år og frem til år 2000. Dette tal divideres så med det antal år, der er gået, efter de enkelte videnskabsmænd begyndte at samle point.
De mange videnskabsmænd er rangeret efter en enhed, der kaldes milli-Darwin (mD), hvilket er defineret som en tusindedel af Charles Darwins pointsum.
Udtrykket Charles Darwin er for øvrigt brugt 148 429 gange fordelt på 69.048 bøger.
Men nok snak; her er den listen, som det hele handler om:
The Science Hall of Fame
Fem af disse 20 første på listen er Nobelprismodtagere, men Alfred Nobel selv er helt nede på 57.-pladsen.
Se hele listen her: The Science Hall of Fame
Lav din egen liste her.
(sproglig præcisering 7.2.2011, red.)
John Bohannons råd til forskere, som vil huskes:
Meld dig ud af citat-kapløbet
Selv om det er vigtigt at publicere nyskabende forskning, er citater ingen garanti for berømmelse. Matematikeren Paul Erdos stod for rekordantallet 1400 publiceringer, men er indtil videre kun nået op på 3,5 milli-Darwin.
Skriv en populær bog
Forskerbaggrunden skal selvfølgelig være på plads, men et sabbatår som skønlitterær forfatter kan betale sig. Isaac Asimovs 183 milli-Darwin skyldes nok primært hans berømte science fiction-bøger.
Vær kontroversiel
Det kan være ubehageligt, mens det står på, men det betaler sig i det lange løb. Charles Darwin er det bedste eksempel.
Undgå matematik
En karriere inden for matematikken giver ikke bonus på berømmelsesskalaen. Selv om Hall of Fame-etteren Betrand Russel også var matematiker, er det ikke det, han er mest kendt for.
Sats på samfundsvidenskaben
Selv om samfundsvidenskabsfolk ikke er med på den første udgave af Hall of Fame, skovler de øverste af dem point ind. Du kan f.eks. godt regne med, at Karl Marx og Sigmund Freud gør deres entré i en senere udgave.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Samfundsvidenskab og Nobelpris
Nu fik Bertrand Russell jo sin Nobelpris i litteratur. Måske fordi der ikke findes en matematikpris.
Ja det er en god pointe
Ja det er en god pointe Jørgen.
Jeg er lidt overrasket over ikke at se Edison i top 200 på Listen
X-factor
Hej Jørgen
Din pointe er taget til efterretning, og teksten er rettet.
Med venlig hilsen
X-faktor invaderer videnskab.dk
Suk.
Ikke mindre end to gange i indledningen får vi at vide, at denne liste repræsenterer de _vigtigste_ videnskabsmænd.
Nej. Den repræsenterer de _mest berømte_.
Videnskabs-skribenter bør vel kunne kende forskel på så basale begreber?