Effekten af udledning af drivhusgasser kan først mærkes på vores kroppe om hundrede år - bl.a. ved, at vi får ekstremt høje temperaturer i Norden hvert femte år. (Foto: Colourbox)

»Det er meget vanskeligt at tilskrive ekstreme hændelser til enten naturlige variationer eller menneskeskabte faktorer, fordi de er vigtige begge to.«

Det siger en af hovedforfatterne bag en ny rapport fra FN’s klimapanel, geofysikeren Asgeir Sorteberg fra Universitetet i Bergen.

Nogle af hovedkonklusionerne fra rapporten kom ud allerede i november sidste år.

Drivhusgasser øger risikoen for ekstremt vejr

De mange ekstreme vejrhændelser i bl.a. Norge det sidste år har fået mange til at spørge sig selv, om vi nu ser konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer. Til dette svarer forskerne bag rapporten både ja og nej.

»Det, vi allerede har udledt af drivhusgasser, gør, at sandsynligheden for ekstreme hændelser er steget, og dermed kan man ikke længere sige, at sådanne hændelser i deres helhed kan tilskrives naturlige variationer,« siger Asgeir Sorteberg.

Han, og flere af forfatterne bag specialrapporten, som bliver lanceret i februar, var i denne uge samlet til en konference på Universitetet i Oslo, for at præsentere resultaterne.

Rapporten, som er produceret af klimapanelets naturvidenskabelige- og samfundsvidenskabelige forskere i fællesskab, belyser forholdet mellem klimaændringer, ekstremvejr og naturkatastrofer.

Varmt vejr i Norden hvert femte år

Rapporten antyder, at udviklingen til ekstremt klima er ganske konstant i de forskellige udledningsscenarier for de næste tyve til tredive år. Det menneskeskabte fingeraftryk på klimaekstremer bliver ikke tydeligt før hen mod slutningen af århundredet, mener forskerne.

Samtidigt findes der tegn på, at menneskene har påvirket dagens klima på måder, som er relevant for dannelsen af ekstremvejr, mener de.

De tydeligste tegn er en forhøjelse af de ekstreme minimum- og maksimumtemperaturer, samt flere tilfælde af kraftigt nedbør, ifølge Asgeir Sorteberg.

Dage med ekstrem varme, som i dag optræder i de fleste steder i verden hvert 20. år, vil mod slutningen af århundredet sandsynligvis optræde hvert andet år. I lande på den nordlige halvkugle vil de optræde hvert femte år, ifølge rapporten.

Det er sandsynligt, at dage med ekstremt meget nedbør, som i dag forekommer hvert 20. år, mod slutningen af århundredet vil forekomme et sted mellem hvert femte og femtende år i mange regioner, siger rapporten også.

Ekstremvejr behøver ikke at føre til katastrofer

Vi må indrette os efter de ændrede vejrforhold, så vi kan leve med dem på en måde, der ikke fører til katastrofer. (Foto: Colourbox)

Forskerne mener altså, at sandsynligheden for ekstremvejr vil stige i løbet af dette århundrede. Men betyder dette, at vi i fremtiden vil blive ramt af flere naturkatastrofer?

Ifølge professor i samfundsgeografi, og en af hovedforfatterne bag rapporten, Karen O’Brien fra Universitetet i Oslo, er det afhængigt af, hvad vi gør i dag.

»Ekstremvejr behøver ikke at føre til katastrofer. Alt afhænger af menneskenes evne til at håndtere risikoen og at tilpasse sig ændringer i risikobilledet,« siger Karen O’Brien.

Rapporten handler mest om, hvad vi kan gøre for at tilpasse os dagens og fremtidens ekstremvejr.

I hvilken grad ekstremvejr medfører en katastrofe afhænger af samfundets sårbarhed; det vil sige, hvor vi vælger at bosætte os, hvordan vi bygger vores huse og hvordan vi organiserer vores samfund.

Ny teknologi kan gøre os mere sårbare

Det er ikke bare fattige lande, som er sårbare, advarer Karen O’Brien.

»Vi kan ikke bare antage, at fremskridt og teknologisk udvikling vil gøre os mindre sårbare for ekstremvejr i fremtiden, i nogle tilfælde kan det tværtimod gøre os mere sårbare,« siger Karen O’Brien.

Ekstremvejret, de oplevede i Norge før jul, kostede ingen menneskeliv, men medførte store udgifter, og afslørede, hvor afhængige vi er af vores telefoner og af at elektricitetsnettet virker.

Vigtigt at sænke udledningen af drivhusgasser

Vores drivhusgasudledning de næste årtier er afgørende for, hvad slags fremtid vi må tilpasse os. Derfor må vi bestemme os nu, mener Karen O’Brien.

»Der er stor forskel på, om vi tilpasser os en global temperaturstigning på to, tre eller seks grader.«

»Forskellige udledningsscenarier beskriver fremtiden, men det er i dag, at vi må bestemme os for, hvilket scenario vi skal tilpasse os, og det er i dag, vi må bestemme, hvor meget vi skal skære i drivhusgasudledningerne,« siger hun.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson