Det er de færreste videnskabelige undersøgelser, der reelt fortæller noget generelt om menneskeheden.
I de fleste tilfælde presser forskerne citronen så meget som muligt for at få resultatet til at passe på så mange som muligt.
Men i realiteten siger mange undersøgelser meget om få og ikke meget om mange.
»De fleste forskere har en tendens til at presse citronen. De vil ikke kun sige noget om rødhårede børn mellem 14 og 15 år, men om os alle. Man undersøger teorien, og hvis forsøgspersonerne reagerer som forventet, så udbreder man den til at gælde alle,« siger professor Axel Larsen, der er leder af Institut for psykologi på Københavns Universitet.
Men netop forsøgspersonerne er problemet. For de er sjældent repræsentative.
Hvis man kigger på baggrunden for langt de fleste undersøgelser af menneskelig adfærd, så kan man konstatere, at det næsten altid er en flok 1. årsstuderende på universitetet, der udgør forsøgsgruppen.
Alene ved at se på forskellen på skolesystemets lyshårede 12-tals piger, der stryger direkte ind på drømmestudiet og bliver forsøgspersoner, og skoletrætte knægte, der ikke kan forlade skolen hurtigt nok, får man en indikation af, at de videnskabelige resultater måske ikke siger særlig meget generelt.
Det finder canadiske forskere problematisk.
I artiklen The weirdest people in the world?, som er udgivet i Behavioral and Brain Sciences på Cambridge University Press, kalder de de typiske forsøgspersoner for WEIRD.
Men WEIRD henviser ikke blot til, at forsøgspersonerne er mærkelige og dermed anderledes end størstedelen af jordens befolkning.
Vestlige 1. årsstuderende er formentlig den værste gruppe at basere vores forståelse af menneskeheden på.WEIRD står specifikt for western, educated, industrialised, rich and democratic - vestlig, uddannet, industrialiseret, rig og demokratisk.
Den befolkningsgruppe, der lever op til det, udgør ifølge forskerne en ottendel af klodens befolkning. De forsøgspersoner, som moderne forskning bygger på, er altså afgørende anderledes end alle andre.
»Vores undersøgelse afslører, at situationen er endnu mere alarmerende end antaget. Den data fra vestlige 1. årsstuderende, som fylder vores databaser, er ikke kun en overordentlig begrænset del af menneskeheden; den er ofte i direkte modstrid med data fra andre dele af verdenspopulationen,« konkluderer professorerne Heinrich, Heine og Norenzayan, der alle er tilknyttet psykologi på University of British Colombia og fortsætter:
»Vestlige 1. årsstuderende er formentlig den værste gruppe at basere vores forståelse af menneskeheden på. Adfærdsforskere står nu over for et valg - de kan enten anerkende, at mange af deres resultater ikke kan generaliseres udover deres aparte forsøgsgruppe, eller de kan begynde den svære vej til at bygge en bredere, bedre og rigere forståelse af vores art,« skriver forskerne.
En undersøgelse viser, at 95 procent af den psykologiske forskning, der bliver udgivet i de store videnskabstidskrifter, bygger på forsøgspersoner, der er amerikanske medlemmer af WEIRD-segmentet. Det gør faktisk resultaterne endnu skævere, for selv om den vestlige befolkning har en masse fællestræk, så er der forskelle.
Det kan ses i forholdet til døden. Det bliver regnet for en helt grundlæggende menneskelig forudsætning, at vi alle skal leve med visheden om, at vi skal dø. Psykologien mener, at en af de måder, vi håndterer den vished på, er ved at identificere os meget stærkt med den kultur, vi har hjemme i.
Derfor er vi meget beskyttende over for vores kulturrelle baggrund, når vi bliver konfronteret med tanker om død.
Den adfærd går igen hos alle de folk, man har undersøgt, men den er især tydelig hos amerikanere, også tydeligere end hos europæere, og meget tydeligere end hos ikke-vesterlændinge.
Det viser, at amerikanere helt grundlæggende ikke er som os andre, og derfor fortæller forskning med amerikanske 1. årsstuderende ikke nødvendigvis noget universelt om mennesket.
Det er måske endnu mere alarmerende, at de canadiske forskere ikke har kunnet finde et eneste studie, der omhandler ligheder mellem amerikanere og andre vesterlændinge.
...der er ikke nogen genvej for videnskabsmænd eller borgere. Man må kigge på undersøgelsen og vurdere den måde, forskerne når deres konklusioner.Forskerne tror selv, at det skyldes, at de fleste forskere regner det for selvfølgeligt, at vi er relativt ens.
»Det er også en rimelig antagelse, men forskningen viser, at amerikanere i visse tilfælde er ekstreme,« skriver forskerne.
Når Heinrich, Heine og Norenzayan ser på interne forskelle på amerikanere, så kommer de frem til, at der på en lang række områder er meget store forskelle på studerende amerikanere og ikke studerende.
Axel Larsen mener, at det er et generelt problem, at videnskaben generaliserer.
Han omtaler en undersøgelse i det nyeste Science, hvor forskerne vil undersøge om indlæring bliver styrket af test.
De har sat en gruppe 1. årsstuderende til at lære swahili. De hører et ord på engelsk og skal gentage det på swahili.
Der er en form for udenadslære og kaldes pair associate learning. Studiet viser, at de forsøgspersoner, der ved, at de efterfølgende bliver testet i swahili, klarer sig bedre end dem, der ikke bliver testet.
»Dermed er det jo nærliggende at konkludere, at test forbedrer indlæringen og tonse test indover folkeskoleeleverne med baggrund i videnskaben. Men reelt fortæller undersøgen kun, at den type mennesker, som er folk, der har klaret sig så godt i skolen, at de nu er 1. årsstuderende på universitetet, klarer sig godt med test i den specikke undervisningstype,« siger Axel Larsen.
Han mener, at det ikke kun er forskerne selv, der presser citronen, når de med baggrund i deres resultater skriver ting som "det tyder på, at mennesket generelt...".
Når resultaterne når videre til pressen, så bliver forbeholdet "det tyder på" helt droppet, og forskningen kommer til at stå som en uimodsagt sandhed.
»Der er en videnskabelig interesse i at generalisere, som bliver forstørret i mødet med offentligheden, der har et behov for at få noget, der viser, at livet er sådan og sådan. Men der er ikke nogen genvej for videnskabsmænd eller borgere. Man må kigge på undersøgelsen og vurdere den måde, forskerne når deres konklusioner,« siger Axel Larsen.
SV:SV:SV:Ang. vestlig forskning og formidling
Kære Dorte,
Tak for svar. Du har ret. Man må lede i det engelsksprogede litteratur for refferencer for forskning uden for Vesten. Jeg har også lagt mærke, at der er flere forskere med ikke vestlig baggrund, som dog arbejder, forsker og publicerer i vestlig regi og/eller i samarbejde med især amerikanske og engelske videnskabsfolk, som duy påpeger. Dog er det stadig vestlig videnskab.
Dert ville være spændende at få indsigt i, hvad andre (f.eks. asiater) forsker i, og om deres konklusioner stemmer overens med de konklusioner der bliver draget i vestlig videnskab. Især vil det være interessant i forhold til psykologi, sociologi og pædagogik (synes jeg). Hmm, det vækker inspiration og nogle tanker om, hvad man kunne kaste sig over af en svær, men nyttig opgave.
Bedste hilsener
Amina
I asien er det ofte, at man tager udgangspunkt i hvad som virker og bygger videre eller udvikler dette. Forskningen er derfor baseret paa erfaringer gjort, og hvad der er virksomt eller levedygtigt.
SV:SV:Ang. vestlig forskning og formidling
Kære Dorte,
Tak for svar. Du har ret. Man må lede i det engelsksprogede litteratur for refferencer for forskning uden for Vesten. Jeg har også lagt mærke, at der er flere forskere med ikke vestlig baggrund, som dog arbejder, forsker og publicerer i vestlig regi og/eller i samarbejde med især amerikanske og engelske videnskabsfolk, som duy påpeger. Dog er det stadig vestlig videnskab.
Dert ville være spændende at få indsigt i, hvad andre (f.eks. asiater) forsker i, og om deres konklusioner stemmer overens med de konklusioner der bliver draget i vestlig videnskab. Især vil det være interessant i forhold til psykologi, sociologi og pædagogik (synes jeg). Hmm, det vækker inspiration og nogle tanker om, hvad man kunne kaste sig over af en svær, men nyttig opgave.
Bedste hilsener
Amina
Spørge Jørgen
"Hvorfor hører vi ikke noget om det i vores medier, i så fald? Hvem ved noget?"
Godt spørgsmål. som man næppe kan forvente, at medierne vil besvare. Men kan man forestille sig en forskningsgren, som vil ?
Ref : http://www.rolf-r.dk/lsbrv/960202_ING_Feminologi.jpg
SV:Ang. vestlig forskning og formidling
Jeg ville lige spørge, hvor meget ved vi egentlig om anden end vestlig forskning? Er al forksning ikke vestlig? Det vil jeg gerne vide noget mere om. FRoreløbig hører og læser vi kun om forksning fra den vestlige verden.
Der må foregå videnskabelig forskning andre steder end i Amerika og Europa (Eller Canada og Australien), men hvad ved vi om det? Har vi hørt noget om kinesisk, japansk, arabsik forskning eller opfatter vi bare deres ditto som uvedkommende eller ikke ligefrem videnskabelig?
Har undret mig om det et stykke tid nu, for det, som artiklen her kommer med er gammelt nyt. Ja, findes der også ikke-vestlig forksning og hvordan er det? Hvorfor hører vi ikke noget om det i vores medier, i så fald? Hvem ved noget?
Kære Amina.'
Der er rigtig meget forskning inkl indenfor neuroscience som udføres af kinesere, japanere, folk fra de tidligere østlande mm. Meget af deres forskning publiceres i vestlige engelsksprogede videnskabelige tidsskrifter, så på den måde har du ret. Når resultater samles vil man ofte begrænse sig til de engelsksprogede og højst måske fransk, tysk, spansk eller lignende, hvis det går højt. Så hvis der er resultater der udelukkende beskrives på kinesisk, og forskerne ikke formidler dem videre på internationale kongresser risikerer deres resultater at gå tabt. Men de vigtige mere epokegørende resultater vil typisk blive publiceret i de tidsskrifter med høj impactfactor - uanset hvilken nationalitet forskeren har. (Iøvrigt vil rigtig meget af det været lavet af et større hold forskere fra flere lande - og specielt er der mange fra Kina der er med naturligvis)
SV:Den kulturhistoriske skole
Kære Christian.
Jo de kom med nogle nøgleord, som fik nogle minder på banen. Tusind tak for det - nu er jeg lidt mere med. Jeg har faktisk læst Vygotsky og Leontjev i anden sammenhæng - og også flere af de andre du nævner. Det var indenfor læringsteori og rigtig spændende. (Knud Illeris har i øvrigt lavet fin bog, der hedder Læring, som jeg har, hvor han også kommer med et overblik over de ældre herrer).
Det lyder som en fin vinkel - især når du siger, at man så ikke samtidig benægter de andre tilgange hvor biologien inkluderes. Der er jo mange måder at beskæftige sig med samme område på - og de kvalitative tilgange kan også være fine, da de kan gribe om andre ting end de empiriske. Jeg takker specielt socialpsykologien for, at der så stædigt fastholdes forsøg på at undersøge hypoteser empirisk også - ellers bliver det ren religion efter min mening - og det viser sig ofte, at de nok så omfattende teorier ikke holder stik.
Uanset hvad er det kulturelle perspektiv vigtigt - det er jo det, der også kaldes "nurture" - selvom nurture omfatter mere end kulturen i sig selv. (epigenetiske faktorer, kemiske miljøfaktorer mm)
Tusind tak for dit lange bidrag - jeg synes det supplerede meget fint til området.
mvh Dorte
Ang. vestlig forskning og formidling
Dorte skriver: "Men en ting falder mig i øjnene... Der står i overskriften, at "vestlig forskning er alarmerende forkert". Antydes der dermed, at "østlig" eller anden forskning ikke er alarmerende forkert? Giver overskriften mening på den måde?"
Jeg ville lige spørge, hvor meget ved vi egentlig om anden end vestlig forskning? Er al forksning ikke vestlig? Det vil jeg gerne vide noget mere om. FRoreløbig hører og læser vi kun om forksning fra den vestlige verden.
Der må foregå videnskabelig forskning andre steder end i Amerika og Europa (Eller Canada og Australien), men hvad ved vi om det? Har vi hørt noget om kinesisk, japansk, arabsik forskning eller opfatter vi bare deres ditto som uvedkommende eller ikke ligefrem videnskabelig?
Har undret mig om det et stykke tid nu, for det, som artiklen her kommer med er gammelt nyt. Ja, findes der også ikke-vestlig forksning og hvordan er det? Hvorfor hører vi ikke noget om det i vores medier, i så fald? Hvem ved noget?
Den kulturhistoriske skole
Hej Dorthe,
Jo, med risiko for at afspore debatten fuldstændigt, vil jeg da i hvert fald godt lige gøre et forsøg på en forklaring. Men det er altså et perspektiv, som det har taget mig selv ret lang tid at forstå sådan nogenlunde, så jeg kan altså ikke lige love for, hvor meget forklaring jeg kan give.
Da jeg skrev mit tidligere indlæg, var jeg egentlig ikke sikker på, hvilken betegnelse jeg skulle vælge, men blandt psykologer forbinder man frem for alt "kulturhistorisk psykologi" med den russiske udviklingspsykolog Lev Vygotsky, og da jeg valgte at tale om en skole, var det for ikke at udelukke de forskere fra andre hovedsageligt human- og samfundsvidenskabelige discipliner, der er inspirerede af Vygotsky ideer (og for så vidt også andres lignende ideer. Nogle andre Grand Old Men, der ikke forbindes eksplicit med betegnelsen kulturhistorisk psykologi, men alligevel har fat i noget af det samme kunne være John Dewey, Gilbert Ryle, Ludwig Wittgenstein og Aleksei Leontiev, der var elev af Vygotsky.) I dag trækker f.eks. psykologen Jerome Bruner, antropologen Jean Lave og filosoffen Rom Harré på hver deres måde på Vygotskys tanker. Nogle andre begreber, man bruger næsten synonymt, er virksomhedsteori og sociokulturel psykologi. Jeg ved ikke om disse navne og betegnelser siger dig noget, men jeg ville lige kaste nogle referencer ud i håb om, at jeg måske kunne ramme noget, du kendte i forvejen.
Nej, jeg vil ikke mene, at man som tilhænger af kulturhistorisk tænkning a la Vygotsky afviser eller kan afvise, at den genetiske arv hænger sammen med menneskets udvikling af temperament, vaner, færdigheder og sprog. Samtidig vil jeg tro, at tankegangen meget nemt misforstås som en afvisning af at arv betyder noget. Jeg vil snarere mene, at man bare tager udgangspunkt i noget helt andet end distinktionen mellem arv og miljø.
Udgangspunktet er, for mig at se, at tage personen som grundlæggende analyseenhed og undersøge, hvordan han eller hun fra barnsben lærer at håndtere bl.a. aktiviteter og krav i et "mesterlære-lignende" samspil med en voksen eller en hel kultur, der afstemmer aktiviteternes og kravenes sværhedsgrad til barnets formåen. Foreløbig er der kun tale om kvalitative beskrivelser af det, personerne gør og gradvist bliver i stand til at gøre uden nogen henvisninger til, hvad der måtte ske med deres gener og hjerner samtidig.
Man vil (som kulturhistorisk psykolog) hæfte sig ved, at de aktiviteter og krav, som mennesket møder, er forskellige fra kultur til kultur og har forandret sig i historiens løb (deraf navnet kulturhistorisk psykologi), og hvis noget endelig skal kaldes for psyke, så vil man foretrække, at det bliver de evner, som personen udvikler til at håndtere de aktiviteter og krav, som han eller hun kommer til at stå over for i løbet af sit liv. Man vil ikke afvise, at mennesket har nogle (ret uudviklede) medfødte evner f.eks. til at bevæge sig, genkende ansigter og imitere ansigtsudtryk og forstå et eller andet basalt følelsesmæssigt eller "æstetisk" ved bl.a. ansigtsudtryk, berøring og tonefald. Man vil lige netop mene, at det er disse medfødte evner, der muliggør det sociale og kulturelt afhængige mesterlære-lignende forhold mellem barnet og dets omsorgsperson(er). Man vil heller ikke afvise, at menneskets gener hele livet igennem kan påvirke hjernen og de øvrige organers udvikling, om end man vil insistere på, at personen altid samtidig er i gang med at lære sine omgivelser bedre kende, og at genernes påvirkning derfor bedst betragtes som ændringer af personens muligheder for eller interesser i at gøre dette. For egen regning ville jeg nok gætte på, at der sker sådan en genetisk betinget interesseændring (eller æstetisk ændring - jf. bemærkningen om "æstetisk forståelse") i løbet af puberteten, hvad angår det modsatte køn.
Hvis den kvalitative beskrivelse (som vel er en slags antropologi, hvis den er videnskabelig, og bare en kulturafhængig sund fornuft, hvis den ikke er det) af det, personer gør i en given kultur, skal forbindes med hjernevidenskaben, så vil det være i en form, hvor man interesserer sig for, hvad der sker med hjernen, når en person udfører en given aktivitet eller lever op til et givet krav. I en meget metaforisk forstand kan man (som kulturhistorisk psykolog) tale om generne og hjernen som redskaber, der bliver brugt af personen til at lære om og handle i kulturelle sammenhænge. Pointen med metaforen er, at man ikke vil reducere begrebet om personen til en række mekanismer, hvis lovmæssighed så kan opdages eksperimentelt, og det minder man sig selv om med metaforen, fordi reduktionen ville blive sprogligt forkvaklet, hvis man taler om et redskab uden at tale om den, der anvender det til en bestemt (kulturel) aktivitet. Den kvalitative beskrivelse har en slags forrang, da den er en forudsætning for, at man overhovedet kan forstå noget som helst "psykologisk" ved det, man ser på hjerneskanningen. Man vil nok beskylde meget af hjerneforskningen for at fornægte denne pointe og dermed se bort fra kulturelle forskelle i et forsøg på at virke mere objektiv og naturvidenskabelig. Problemet med meget af psykologien (den traditionelle, der bruger WEIRD forsøgsdeltagere), er efter min mening derfor heller ikke bare, at den generaliserer for meget, men at den også at den glemmer sine kvalitative forudsætninger og i stedet forsøger at opdage et sæt lovmæssige kognitive mekanismer og beslutningsregler, der kan kaldes for en "psyke." Jeg håber også, at det nu er klart, hvorfor debatten om arv og miljø fra mit perspektiv virker ret ufrugtbar.
Jeg kender desværre ikke nogen helt ideel introduktion til den kulturhistoriske psykologi, men hvis jeg nu skulle prøve at anbefale noget, så skulle det være Svend Brinkmanns Psyken - mellem synapser og samfund. Jeg er bare ikke selv helt tilfreds med hans (ret sparsomme) behandling af netop evolution og arv. Jeg håber, at jeg har skrevet noget, der er til at forstå.
Mvh
vil du ikke forklare hvad den kulturhistoriske skole er?
Kære Christian.
Jeg kender ikke "den kulturhistoriske skole" som du nævner. Hvad står det begreb for? Er det en skole, hvor man udelukkende tror at "nurture" og ikke "nature" har indflydelse på menneskets psykologi og adfærd? Så simpelt er det vel ikke, men kan du ikke lige forklare lidt nærmere - da det lyder interessant som "modspil" til den sædvanlige mere "bredspektrede" forklaringsmodel, som ofte anvendes her på videnskab.dk. (Blandt mange af dem med universitetsuddannelse på sitet i det mindste...)
Tre positivisters oplever et sandhedens øjeblik
Henrich (hvis navn journalisten, der har forfattet denne artikel, konsekvent staver forkert), Heine og Norenzayan er velanskrevne psykologiske forskere i den særligt amerikanske videnskabstradition (som af nogle kaldes for positivismen), der ser sit formål som værende at opdage, hvordan mennesker psykologisk set er - uafhængigt af den kultur, de måtte have vokset op i og deltager i til daglig. Ifølge denne tradition skal psyken og/eller hjernen være en samling mekanismer, der findes inde bag kraniets vægge - og det tilmed en samling mekanismer, der skal virke på samme måde, uanset hvilke sædvaner, erhverv og kultur, som en given person har brugt sin hjerne til at lære at håndtere og samarbejde om.
Det burde ikke komme som nogen overraskelse, at hjernens udvikling fra spæd til voksen udfolder sig på en måde, der nødvendigvis er forbundet med de konkrete, ikke mindst sociale, omgivelser, som en given person fødes ind i. Dermed er mulighederne for at generalisere forskning, der er udført med WEIRD forsøgsdeltagere, også meget begrænsede.
Det er da godt, at Henrich, Heine og Norenzayan har opdaget dette, men de burde måske gå endnu videre og overveje, om det overhovedet giver mening at forske i menneskets formodede kulturuafhængige psykologi. Jeg tror det, som psykologistuderende, ikke, og det er der mange psykologer fra det, der bl.a. kaldes den kulturhistoriske skole, der heller ikke tror.
Axel Larsens betragtninger er ganske gode og interessante, og jeg ville med min ovenfor skitserede forståelse tilføje, at det særlige og mest væsentlige ved (vestlige) førsteårsstuderende er, at de med stor personlig succes har deltaget i en skolekultur næsten hele deres liv og derfor har udviklet en positiv indstilling til uddannelse og kender netop denne kulturs normer til fingerspidserne.
SV:SV:Hypoteser og eksperimenter
"Man undersøger teorien, og hvis forsøgspersonerne reagerer som forventet, så udbreder man den til at gælde alle"Metoden har vist sig at være ganske brugbar indenfor naturvidenskaberne. Men teorierne bliver revideret i takt med at man finder objekter, der ikke reagerer som forventet.Ref: http://www.rolf-r.dk/artikels/ninalis.gif
@Rolf Rasmussen,
- Det "system" er hvad jeg vil kalde en naturvidenskabelig forskers forsikring imod arbejdsløshed - og en slags folkelig forførelsesteknik hvor man én dag skal tro på noget og næste dag det modsatte.
Det kan man da godt kalde det. Men indenfor naturvidenskaberne - måske bortset fra kosmologien, hvor man til stadighed skal tage stilling til opdagelsen af weird objekter - er der jo langt mellem "paradigmeskiftene". De fleste opdagelser forklares ved hjælp af "vedtagne" naturlove og anvendes før eller siden teknologisk. Nye opdagelser medfører sjældent, at man nu "skal tro det modsatte". Som regel erkender man blot, at de hidtidige teorier beskrev et begrænset tydningsunivers.
SV:Hypoteser og eksperimenter
"Man undersøger teorien, og hvis forsøgspersonerne reagerer som forventet, så udbreder man den til at gælde alle"Metoden har vist sig at være ganske brugbar indenfor naturvidenskaberne. Men teorierne bliver revideret i takt med at man finder objekter, der ikke reagerer som forventet.Ref: http://www.rolf-r.dk/artikels/ninalis.gif
@Rolf Rasmussen,
- Det "system" er hvad jeg vil kalde en naturvidenskabelig forskers forsikring imod arbejdsløshed - og en slags folkelig forførelsesteknik hvor man én dag skal tro på noget og næste dag det modsatte.
Hypoteser og eksperimenter
"Man undersøger teorien, og hvis forsøgspersonerne reagerer som forventet, så udbreder man den til at gælde alle"Metoden har vist sig at være ganske brugbar indenfor naturvidenskaberne. Men teorierne bliver revideret i takt med at man finder objekter, der ikke reagerer som forventet.Ref: http://www.rolf-r.dk/artikels/ninalis.gif
Generelt kan man sige...
"Axel Larsen mener, at det er et generelt problem, at videnskaben generaliserer." :-)
Problemet er almen kendt, vil jeg mene..
Ganske udmærket artikel, der langt om længe sætter fokus på et problem, som efter min mening er noget de fleste adfærds-, kognitions- og humanvidenskabelige forskere godt kender til, og anser for et problem, men som man kun snakker om i frokostpausen.
Meget kognitions- og neuroforskning er dyrt at udføre og universiteterne har ikke adgang til ubegrænsede midler, og så starter man med pilotstudier på en 15-30 personer blandt den umiddelbare forsøgsgruppe man har adgang til -og så får man måske til pilotstudie publiceret, og så ender man måske med at generalisere studiet lige vel langt ud.
Problematisk. Men en debat, der måske kan føre til større og længerevarende studier -og måske flere midler til adfærds-, kognitions- og "socio-"studier i DK?
Menneskelig adfærd før og nu
Nogle forskere ville sige at "det er generne der bestemmer" menneskelig adfærd, men som artiklens indhold beskriver, er det vel mest de kulturelle og politiske forhold man er opvokset med?
Efter min mening skal man "tilbage til rødderne" for at finde de basale fællestræk for menneskelig adfærd. Det er først når man behandler disse basale forhold op igennem historien til nutiden at man kan tale om en forskning der gælder og rammer bredt.
Går man helt tilbage i de mytologiske rødder, får man en ide om hvad der gælder forde basale menneskelige forhold, og sammenholder man disse forhold med de moderne forhold i verdens forskellige kulturer, kan man se hvordan de enkelte kulturer har udviklet sig op igennem historien. Hvor meget de har holdt fast i den basale erkendelse - og hvor de har bevæget sig hen i vor moderne tid.
De store spørgsmål er vel så: Hvad har de forskellige kulturer holdt fast på af gamle genuine menneskelige værdier? Og hvor meget er der menneskeligt og miljømæssigt gået tabt ved at glemme disse?
Skepsis er godt
Hver gang jeg læser/ser/hører om en undersøgelse, der dramatisk konkluderer, at sådan er mennesker, spænder jeg hanen på min skepsiskanon, kan det virkelig passe??
Fx, for et års tid siden viste en amerikansk undersøgelse, at mænd overdrev deres sexuelle erfaringer, mens kvinder underdrev deres.
Straks tænkte jeg på nomadefolket tuaregerne, hos hvem det (i hvert fald tidligere) var normen at kvinderne tog til byerne og tjente til deres brudeudstyr som prostituerede, og helst skulle de også få et barn ud af det, så de beviste de var frugtbare. Mon en tuaregkvinde ville underdrive på sex-området, næppe!
overskriften giver anledning til skævt smil...
Jeg synes emnet er meget interessant - og ikke overraskende på nogen måde. Her er vinklingen "vestlig". Andre artikler beskæftiger sig med, om forskningen er repræsentativ for kvinder, ældre, socialt udsatte mm. Som regel vil begrænsninger fra studier være beskrevet i artiklernes diskussionsafsnit, for så at blive totalt ignoreret af formidlerne af videnskaben såsom journalister.
Men en ting falder mig i øjnene... Der står i overskriften, at "vestlig forskning er alarmerende forkert". Antydes der dermed, at "østlig" eller anden forskning ikke er alarmerende forkert? Giver overskriften mening på den måde? Det tror jeg ikke. Jeg tror snarere at "vestlig forskning" fylder en del - og at mange pga mange på studier af "deres egne" så snupper resultater fra den publicerede forskning og generaliserer helt ude af proportioner i mangel af bedre. (Det ville være bedre, hvis der var udført forskning på flere typer - men det er også klart, at universitetsstuderende er meget nemt tilgængelige, ligesom patienter fra universitetsafdelinger er de hyppigste forsøgspersoner, selvom de kun udgør toppen af isbjerget, når man skal udtale sig generelt om lægelige lidelser såsom depression, hvor det vil være upræcist ikke at have patienter fra den praktiserende læge med i undersøgelserne, da de udgør over 90 % af dem med depression, og formentlig adskiller sig markant fra dem på den specialiserede universitetsafdeling, hvor forskningen udføres.)
Jeg har lagt mærke til kuriositet, som endnu er rigtig dårlig belyst. Der findes en genpolymorfi som har indflydelse på både bevidst problemløsning og angstrespons. (COMT RS4680). Fordelingen af de 2 haplotyper og dermed 3 genotyper er meget forskellig hos forskellige folkeslag, hvilket umiddelbart kunne give den tro, at det også måtte påvirke evnen på de nævnte områder - omend i meget lille grad. Særligt "lovende" var det at mayaer havde en fordeling der helt afveg fra deres område, og at de så samtidig adskilte sig adfærdsmæssigt indenfor kognition, hvis man ser på efterladenskaber fra deres kultur fra tidlige tider. Kinesere hører til i den anden ende af spektret mht genotyper - og så begyndte det nærmest at være grænseoverskridende at spekulere i ....... Men det tyder på, at kinesere klarer sig bedre til præstationssituationer såsom kognitive tests udført i forsøg, hvis de har mindre angstrespons (VAL/VAL-genotype) på bekostning af lidt mere fordelagtig dopaminkoncentration i frontallapperne, som kan gøre koncentrationen ved problemløsningen mere effektiv (MET/MET-genotype). Så umiddelbart fristes man til at tro, at det i den kultur er relativt mere vigtigt med lidt mere mod i pressede situationer, som rent spekulativt kan gøre det lettere at koncentrere sig om selve den intellektuelle opgave - da der kan være andre årsager til, at man kan være endnu mere nervøs i eksamenssituationer, som påvirker resultatet.). Der sker en del forskning af den slags, hvor man forsøger at beskæftige sig med forskelle i gener, intellektuel formåen, følelsesmæssigt respons og adfærd på tværs af kulturer. Men det er måske mest indenfor neuroscience?
SV:Demokratisk
Mon ikke democratic henviser til partipolitisk standpunkt, siden det er en nordamerikansk undersøgelse, frem for forholdet til statens styreform, som man som dansker oftest associerer begrebet med?
Hej Bjørn, forskerne mener demokratisk. Weird henviser blandt andet til mennesker der er vokset op i demokratiske samfund. Det har ikke noget med partipolitik at gøre.
Demokratisk
Mon ikke democratic henviser til partipolitisk standpunkt, siden det er en nordamerikansk undersøgelse, frem for forholdet til statens styreform, som man som dansker oftest associerer begrebet med?
Demokratisk
Mon ikke democratic henviser til partipolitisk standpunkt, siden det er en nordamerikansk undersøgelse, frem for forholdet til statens styreform, som man som dansker oftest associerer begrebet med?
Ros
Der skal meget til før jeg roser videnskab, men jeg ville gerne se at I fandt nogen flere eksempler.