Asteroiden Vestas lyse og mørke sider
NASA-sonden Dawn har set nærmere på både lyst og mørkt materiale på overfladen af Vesta, der kan give os ny viden om den store asteroide.

Siden 16. juli sidste år har NASA-sonden Dawn kredset om Vesta, der er det tredjestørste medlem af asteroidebæltet mellem Mars' og Jupiters baner.
Siden Dawn gik i kredsløb om Vesta, har sonden optaget masser af billeder af asteroiden. Billederne viser bl.a. lyse og mørke områder på asteroiden, der sladrer om den store asteroides udvikling.
Det lyse materiale ses på hele Vesta, men er mest fremtrædende omkring nedslagskratere. Det tyder på, at det lyse materiale er blevet slynget ud i forbindelse med nedslagene. Forskernes undersøgelser peger på, at det lyse materiale er stort set uforandret, siden Vesta blev dannet for mere end fire milliarder år siden.
Første sonde i kredsløb om to objekter
Dawns observationer viser dog også mørkt materiale på overfladen i forskellige former og farver. Det mørke materiale ser også ud til at hænge sammen med nedslag på Vesta.
Ifølge forskerne kan de mørke aflejringer både være rester af kulholdige asteroider, der har ramt Vesta, eller overflademateriale, som er blevet mørkere, fordi det er smeltet i forbindelse med nedslag.
Dawn skal fortsætte sine undersøgelser af Vesta frem til sommer. Derefter skal sonden flyve videre til det største medlem af asteroidebæltet, dvægplaneten Ceres, med ankomst i februar 2015.
Dawn er den første rumsonde nogensinde, der i løbet af dens mission skal bringes i kredsløb om to forskellige objekter i Solsystemet.
Som udgangspunkt har forskerne dog rigeligt at gøre med at udnytte Dawns billeder og målinger af Vesta til at lære mere om asteroidens og Solsystemets udvikling.
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe PlanetariumGl. Kongevej 10
1610 København V
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Månen har fået nyt krater
22. maj 2013 kl. 14:17Månens overflade blev prydet af et nyt krater, da en meteor stødte ind i den 17. marts i år.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Uddøde dyrearter kan bringes til live igen
21. maj 2013 kl. 14:42At klone uddøde dyrearter tilbage til live er ikke længere en fuldstændig urealistisk bedrift. Men - hvilke dyr skulle vi først puste liv i igen, hvis vi fik chancen? Og hvilke skulle aldrig nogensinde se dagens lys igen? -
Hvorfor rammer tornadoer altid det samme sted?
21. maj 2013 kl. 11:44USA er det land, som rammest af flest tornadoer årligt. I nat skete det igen, og mindst 91 mennesker er omkommet i sydstaten Oklahoma. Men hvorfor opstår der så ofte tornadoer i USA - og hvorfor altid i de midtvestlige stater?
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
20/05
-
16/05
-
19/05
-
17/05
-
17/05
-
17/05
-
22/05
-
19/05
-
21/05
Det læser andre lige nu
-
Cola, kaffe eller energidrik – hvad virker bedst?
29. januar 2012 kl. 15:48 -
Munkeorden grundlagde vestlig velstand
19. juli 2012 kl. 03:56 -
Test dig selv: Er du ludoman?
20. juni 2008 kl. 05:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor læsper man?
22. maj 2013 kl. 10:34 -
Hvordan lavede man fontæner uden el?
20. maj 2013 kl. 10:21
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
16:00
-
11:26
-
11:06
-
11:00
-
10:58
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30 -
Astronaut fremfører David Bowies 'Space Oddity' i rummet
15. maj 2013 kl. 09:44
Seneste kommentarer
-
Af Linda Kristensen for 36 minutter 15 sekunder siden
[Videnskab.dk fylder fem år]
-
Af tommy nagel for 2 timer 37 minutter siden
[Forskere: Hospitaler og psykiatri behandler patienter for overfladisk]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















