Underkæbe fundet i Tianyuan-hulen sydvest for Beijing i Kina. Den tilhører et tidligt moderne menneske som levede for 40.000 år siden. Analyser af fundet viser at fisk udgjorde en vigtig del af kosten. (Foto: Hong Shang, Chinese Academy of Science, Beijing)

At spise fisk ofte er et særligt menneskelig træk. Men hvornår begyndte vi med dette? Og kan fisk som proteinkilde have spillet en rolle for den pludselige udbredelse af mennesket, på bekostning af neandertalere og andre nære slægtninge?

'Tidlige moderne mennesker' bruges som en betegnelse på forskellige menneskeformer, der ligger tæt op af dagens moderne menneske. For 40.000 år siden havde disse spredt sig ud over store dele af Eurasien. Et af de tidligste fund i Asien er fra Tianyuan-hulen sydvest for Beijing i Kina.

Et internationalt team af forskere har analyseret knogleresterne og fundet spor af at fisk, eller skaldyr fra ferskvand, var den hovedsagelige kost.

Måler deres kost

»Du bli'r, hvad du spiser«, siges det, og dette gjaldt også for stenaldermenneskene. Vores knoglestruktur kan afsløre hvilken type kost, vi har indtaget gennem vores livsforløb.

Det gøres ved at måle på forekomsten af isotoper, som er forskellige varianter af samme grundstof med forskelligt antal neutroner i kernen.

Isotoper af kulstof og nitrogen er dem, som oftest anvendes. Det forskerteam, som nu har publiceret sine fund i en artikel i tidsskriftet 'Proceedings of the National Academy of Science', har desuden brugt isotoper af svovl.

Disse kan indikere, om fisk og skaldyr fra ferskvand har udgjort en vigtig del af kosten.

Fisk på menuen

At spise fisk er noget, som adskiller os fra vore kødædende forgængere.

»Så vidt man ved i dag, spiste neandertalerne i Europa sjældent eller aldrig fisk,« forklarer en af forfatterne, professor Michael P. Richards fra Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology i Liepzig, Tyskland, i en e-mail.

Richards siger, at man ved, at tidlige moderne mennesker i Europa spiste fisk, men at de ældste beviser for dette er fra 25.000 år siden, altså betydelig nyere end fundet i Tianyuan-hulen. Længe før dette bestod kosten for mennesket fra Tianyuan for en stor del af fisk. Svovl-isotoperne i kollagen i knoglestrukturen tyder på, at en stor del af protein-indtagelsen bestod af fisk og skaldyr.

Karpefisk er en vigtig del af kosten i Asien i dag, og kan have været det allerede i stenalderen. (Foto: iStockphoto)

Ifølge Richards kan det dreje sig om mere end 75 procent af proteinindtaget.

Karper blev spist

Forskerne er overrasket over dette resultat, siden man skulle tro, at tidlige moderne mennesker primært var jægere på denne tid.

Der er ikke fundet rester af hverken fiskeben eller fiskeredskaber under udgravningerne af Tianyuan-hulen. Hulen blev opdaget så sent som i 2001. På grund af manglende fund af fiskeben er det svært at sige noget om, hvilken slags fisk, som stod på menuen.

Ved et andet stenalderfund i samme region er der imidlertid fundet ferskvandskarper. Karpen er fortsat en af verdens vigtigste spisefiske, først og fremmest som opdrætsfisk i Asien. Andre udgravninger fra stenalderen i Kina har afdækket muslinger og en harpun af ben brugt til fiskeri.

Kom fra Afrika?

Forskerne understreger, at det ikke er det, at stenaldermennesker har spist fisk fra tid til anden, som er det nye i deres opdagelse, men at de mener at have fundet bevis for en konstant indtagelse af fisk året rundt.

De mener, at dette muligvis kan knyttes sammen med en befolkningstilvækst i denne periode, noget som må have medført et behov for at udnytte nye resurser.

Førte en øget brug af fisk som føde til, at mennesket kunne sprede sig over større områder? Eller blev de tvunget til det på grund af mangel på resurser?

Richards ønsker ikke at drage nogen konklusion, når det gælder, hvilken rolle fisk som proteinkilde kan have spillet for menneskets hurtige udbredelse over hele Europa og Asien i denne tidsperiode.

»Det er muligt, at moderne mennesker udviklede teknologien til at fiske i Afrika, og så tog denne med sig til Eurasien. Men det er svært at nå frem til nogen konklusion, eftersom vi foreløbig har alt for få fund, af den type, som vi nu har fremlagt,« påpeger han.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov