Vegetarkost er godt for helbredet - og bedst for klimaet
Vegetarkost udleder mindre drivhusgasser end nogen anden kosttype og er samtidig forbundet med lavere risiko for sukkersyge, viser ny forskning. Det er noget, vi alle burde tage til os, mener danske forskere.

En vegetarisk diæt udleder mindre drivhusgas, end nogen anden kosttype, og så er en vegetarisk kost oven i købet også forbundet med et bedre helbred, viser ny forskning. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-235730491/stock-photo-smiling-young-w... target="_blank">Shutterstock</a>)

Vi kan alle være med til at modvirke klimaforandringerne ved at spare på varmen og huske at slukke lyset efter os. Men faktisk kan vi også gøre meget ved at ændre på vores kost.

En ny undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Nature, viser, at hvis vi fortsætter med at spise, som vi gør, så vil fødevareindustrien udlede 80 procent mere drivhusgas i 2050, end den gjorde i 2009.

Men hvis vi skifter til en vegetarkost, så vil det stoppe den uheldige udvikling og samtidig give os lavere risiko for at få type 2-diabetes. 

Det er resultater, vi burde tage alvorligt, mener to danske eksperter i klima og ernæring.

»Undersøgelsen viser, at man kan slå to fluer med et smæk – reducere udledningen af drivhusgasser og øge sundheden – hvis vi bare ændrer vores kost. Det er noget, vi alle burde tage seriøst,« mener Thomas Meinert Larsen, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen, men forsker selv i forskellige kosttypers påvirkning af både helbred og klima.

Fakta

Middelhavskost består hovedsageligt af grøntsager, fed fisk og fjerkræ. Men også brød, jomfruolivenolie og nødder falder ind under.

Det er en kosttype, der er forbundet med et godt helbred og lav risiko for kroniske sygdomme.

Kilde: Hjerteforeningen.dk

Professor og klimaforsker, Jørgen E. Olesen, mener dog, at hovedansvaret ligger hos politikerne.

»Der er intet ernæringsmæssigt problem kun at spise en tredjedel af den mængde kød, vi gør nu, og det vil samtidig halvere fødevareindustriens nuværende drivhusgasudledning. Det virker dog kun, hvis alle ændrer deres kost, men for at det sker, så skal der nogle politiske tiltag på bordet. Det kan for eksempel være højere afgifter på kød, så folk automatisk køber mindre af det,« siger Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af FN's klimapanel. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen.

Fisk er ikke bedre end gris

Forskerholdet fra University of Minnesota sammenligner i undersøgelsen tre forskellige kosttypers effekt på helbred og klima – en vegetarisk kost, en vegetarisk kost med fisk og en middelhavskost.

Det gør de på baggrund af befolkningsundersøgelser fra 100 af de mest befolkede lande i verden, samt undersøgelser af udledningen af drivhusgasser fra forskellige dele af fødevareindustrien.

Resultatet viser, at:

  • Vegetarkosten er forbundet med 42 procent lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes end en gængs vestlig diæt. Her vil en vegetarkost med fisk kun reducere risikoen med cirka 25 procent, og en middelhavskost vil reducere risikoen med cirka 18 procent.
     
  • Alle tre kosttyper er dog forbundet med 20-25 procent lavere risiko for at få hjerte-kar-sygdom, men her klarer middelhavskosten sig til gengæld lidt bedre end de to andre.
     
  • Derudover er de tre kosttyper også forbundet med 8-12 procent lavere risiko for kræft, men her klarer vegetarkosten med fisk sig bedst.

Det samlede billede er fortsat uklart

Fakta

Udledningen af drivhusgasser kan fordeles således:

Energisektoren: 35 procent
Landbrug og fødevareproduktionen: 25 procent
Industrisektoren: 21 procent
Transport: 14 procent
Byggesektoren: 6,4 procent

Kilde: International Panel of Climate Change, Synthesis Report, 2010.

Undersøgelsen viser også, at produktionen af 100 gram fisk faktisk udleder lige så meget drivhusgas, som produktionen af 100 gram svin.

Men den største kilde til udledning af drivhusgas er produktionen af oksekød, der udleder op til tre gange mere end svin og fisk.

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker din mad klimaet

»Det er lidt af et dilemma, for selvom vegetarkost er bedre i forhold til sukkersyge, så har fed fisk en positiv virkning på hjerte-kar-sygdom. Men fisk belaster samtidig udledningen af drivhusgasser i høj grad,« siger Thomas Meinert Larsen og fortsætter:

»Hvilken kost er så bedst? I forhold til klima, så er vegetarkosten helt sikkert bedst. Men i forhold til sundhed, så er det samlede billede endnu lidt uklart.«

Fakta

Drivhusgasser er en række forskellige gasser, der udskilles fra forskellige naturlige processer, for eksempel fra køers bøvser, og menneskeskabte processer, som eksempel udstødningen fra en bil.

Gasserne driver op i atmosfæren og skaber en såkaldt 'drivhuseffekt'.

Drivhuseffekten er en populær betegnelse for atmosfærens evne til at holde igen på varmestråling fra Jordens overflade. Gassen forhindrer varmen i at forsvinde ud i rummet, og det betyder, at Jordens temperatur bliver højere.

Kilde: Den Store Danske

Derudover skal man generelt være forbeholden omkring befolkningsundersøgelser, pointerer Thomas Meinert Larsen.

»Det er svært at sige med sikkerhed, hvorfor de forskellige kosttyper påvirker os forskelligt, ifølge resultatet her. Måske kan forklaringen skyldes de befolkningsundersøgelser, som forskerne bruger, ikke har været gode nok,« siger Thomas Meinert Larsen og fortsætter:

»Befolkningsundersøgelser er store og kigger på tendenser, men der er altid en risiko for, at vi fortolker dem forkert, da man kun kigger på sammenfald i statistik og derfor ikke kan sige noget om årsag og virkning. Men på den anden side må vi også agere ud fra den viden, vi har på sundhedsområdet.«

Han påpeger samtidig, at man sagtens kan spise noget kød, uden at det går ud over helbredet. Det handler lige så meget om motion, og hvad man ellers putter i munden, lyder det fra Thomas Meinert Larsen.

Overbefolkning er den største trussel

Kødproduktionen er den største årsag til drivhusgasudledning i fødevareindustrien, da det kræver store mængder foder i produktionen.

Verdensbefolkningen øges med 80 millioner mennesker hvert år, og det kræver også en større fødevareindustri. Derfor vil udledningen af drivhusgasser også automatisk øges. Så i stedet for, at vi alle blev vegetarer, så kunne man ønske, at politikere lavede en global aftale om, at de industrialiserede samfund reducerede deres CO2-udledning, hvis udviklingslandene til gengæld ville holde deres høje fødselsrater nede. Det ville virkelig gøre en forskel.

Thomas Meinert Larsen, Københavns Universitet

Men kødet er ikke det egentlige problem. Det er omfanget, konstaterer Thomas Meinert Larsen.

»Verdensbefolkningen øges med 80 millioner mennesker hvert år, og det kræver også en større fødevareindustri. Derfor vil udledningen af drivhusgasser også automatisk øges. Så i stedet for, at vi alle blev vegetarer, så kunne man ønske, at politikere lavede en global aftale om, at de industrialiserede samfund reducerede deres CO2-udledning, hvis udviklingslandene til gengæld ville holde deres høje fødselsrater nede. Det ville virkelig gøre en forskel,« siger Thomas Meinert Larsen.

Selvom fødevareindustrien vokser, og der udledes mere og mere drivhusgas, så er udledningen for hvert produkt dog faldende, konstaterer Jørgen E. Olesen.

»På grund af konkurrencen sker der en konstant effektivisering, så industrien får mere ud af dyrene og landbrugsarealerne. Det er det positive. Men effektiviteten følger ikke med den stigende efterspørgsel og fødevareindustriens vokseværk. Samtidig bliver flere og flere tidligere u-lande industrialiseret med større forbrug, også af fødevarer, og bidrager derfor i højere grad til udledning af drivhusgas end tidligere,« siger Jørgen E. Olesen.

Energisektoren bærer største delen af ansvaret

Den største udleder af drivhusgas er energisektoren, der står for 35 procent af den totale udledning, men fødevareindustrien kommer dog ind på en tæt andenplads, siger Jørgen E. Olesen.

»Landbrug og fødevareproduktion er ansvarlig for en fjerdedel af al udledning af drivhusgas. Derudover er den voksende fødevareindustri årsag til, at flere og flere naturarealer reduceres,« siger han og fortsætter:

»Hvis vi går ind og begrænser landbrugsstørrelsen, så efterlader det naturarealer, som kan binde CO2'en, så den ikke ryger op i atmosfæren og skaber drivhuseffekt.«

Her er kødproduktionen en af de væsentligste årsager til landbrugsstørrelsen, da dyrene kræver store mængder plantefoder. Derfor kræver det faktisk også mere naturareal, når vi spiser kød, end når vi kun spiser planter. 

Her kommer udledningen af CO2 fra

En del af CO2-udslippene forårsaget af fødevareproduktion skyldes forbrug af fossil energi i form af:

  • Brændstof - f.eks. til traktorens arbejde på marken og til transport af fødevarer til lands, til vands og i luften.
     
  • Strøm - f.eks. til maskiner, til kunstgødningsfabrikker, til emballagering, til forarbejdning og til opbevaring af produkter i kølehaller.

Kobøvser og kvælstof skaber også udslip

Derudover skabes der i landbruget andre udledninger, der ikke er knyttet til energiforbrug i produktionen.

Disse udslip sker oftest ved:

  • Kvælstofomsætning i jorden, hvor en del af gødningen bliver frigivet som lattergas. Lattergas er en 298 gange stærkere drivhusgas end CO2.
     
  • Kobøvser, der indeholder metan, hvis drivhuseffekt er 25 gange større end CO2. Metan kommer også fra oversvømmede rismarker og fra gyllebeholdere.
     
  • Skovrydning for at gøre plads til mere landbrug, hvor dyrkede planter oplagrer mindre CO2 i jord og vegetation end de fældede træer gjorde førhen.
     
  • Lavbundsjorde, der tidligere har været moser, søer eller enge, men som bliver tørlagt og opdyrket, så kulstof (C) i jorden bliver blotlagt og kommer i kontakt med ilt (O2), så der dannes CO2.

Det sker