På Galapagosøerne medfører det tilbagevendende fænomen El Niño, at søløver i stort tal må lade livet.
De lokale forskere tilknyttet det berømte Charles Darwin Center har observeret, at i årene efter særligt voldsomme El Niño-fænomener stiger antallet af døde unger og sultende voksne søløver på næsten alle lokaliteter på Galapagos.
Når eftervirkningerne af et El Niño-år er på sit højeste, kan dødeligheden af unger nå helt op på 70 procent, og hele bestanden går markant tilbage, fordi også voksne individer rammes af sult og hudsygdomme.
Antarktis giver fisk i Stillehavet
Søløver har altid været en meget synlig del af naturen på Galapagos-øerne, og de markante havpattedyr er ikke mindst populære hos de tilrejsende turister. Store kolonier af de legesyge og støjende havpattedyr dominerer en del kyststrækninger på ø-gruppen, og for mange er det mødet med søløverne, der står som den største oplevelse efter et besøg.
Det er opvarmningen af Stillehavet, der er den direkte årsag til de tilbagevendende katastrofer for søløverne. Stillehavet præges normalt af passatvinde, der blæser fra den østlige del af oceanet mod vest (fra Amerika mod Asien).
Passatvinde hjælper blandt andet jordomsejlere videre til Australien, Tahiti eller New Zealand efter passage af Panamakanalen, ligesom de samme vinde var handelsskibenes 'motor' på sejlskibenes tid.
Humboldtstrømmen løber fra Antarktis op langs Sydamerikas vestkyst, og den fører koldt, næringsrigt vand med sig helt til ækvator, hvor sidestrømme og passatvindene skubber det relativt kølige vand ud mod Galapagos-øerne og det øvrige Stillehav.
Ud over at badevandet på Galapagos blot er 21-23 grader mod 28 grader andre steder på ækvator sikrer Homboltstrømmen også fiskebestanden i hele den østlige del af Stillehavet.
Vejrfænomenet El Niño opstår typisk med otte-ti års interval, når luftrykket over Australien bliver usædvanligt højt samtidigt med, at trykket over Tahiti er lavere end normalt.
En sådan trykforskel svækker passatvindene og kan endda få dem til at ændre retning. Når de fremherskende vinde svækkes, bliver store mængder af varmt havvand skubbet væk fra den asiatiske side af Stillehavet og presset mod Sydamerikas vestkyst og Galapagos, netop de områder der normalt har mest gavn af den kolde Humboldtstrøm. Samtidigt øges skydækket over ækvator, og der opstår flere storme og tyfoner.
Når Homboldtstrømmens effekt forsvinder, stiger havtemperaturen ved Sydamerika og på Galapagos-øerne med helt op til seks-syv grader.
Et flere hundrede meter tykt lag af varmt havvand lægger sig øverst i Stillehavet og blokerer opstrømningen af næringsstoffer.
Fisk og blæksprutter bevæger sig mod koldere havområder sydpå, eller de dykker under laget til dybder, hvor havfugle og søløver ikke kan nå dem.
Lurende økologisk katastrofe
Nyfødte søløveunger er de første, der omkommer. Når en hunsøløve ikke får nok fisk eller blæksprutter, falder hendes mælkeproduktion, og mange mødre må opgive diegivningen.
Ungerne bliver forladt og omkommer hurtigt af sult og tørst. Voksne søløver svækkes af den lavere fødemængde, og deres immunforsvar er mindre effektivt mod sygdomme og infektioner.
Mange søløver bukker under, og på nogle øer kan bestanden være halveret efter særligt voldsomme El Niño år. Også andre dyr mærker effekten.
Suler, pelikaner, albatrosser og pingviner fisker i havoverfladen og selv vegetarer som Galapagos-øernes enestående havleguaner bliver hårdt ramt, fordi alger og havplanter forsvinder med det varmere vand.
Havtemperaturen i Stillehavet svinger konstant, og El Niño er faktisk et naturligt forekommende fænomen. De fleste bestande af dyr og havplanter kan da også relativt hurtigt overvinde følgerne, når blot de dominerende strømme og vinde vender tilbage til det normale.
De seneste 10-15 år er der imidlertid konstateret større og hyppigere temperaturudsving end sædvanligt.
El Niño fænomener opstår nu med færre års mellemrum end tidligere, og billedet tegner endda endnu mørkere. Hvis den globale opvarmning fortsætter, kan afsmeltningen fra Antarktis muligvis også ændre Homboldtstrømmens forløb.
Pessimistiske forskere frygter, at ændringerne i Stillehavet kan blive både langt værre og permanente, og hvis dette holder stik, vil det naturligvis være katastrofalt ikke blot for Galapagos-øernes mest iøjnefaldende beboere, men for hele oceanets dyreliv.
Dynamo for et havsystem
Det samlede system af Passatvind og strøm fungerer normalt som dynamoen for et af verdens mest produktive havsystemer. Næringsstofferne i det kolde vand fra Antarktis er næringsgrundlag for tonsvis af planteplankton, der igen fortæres af enorme mængder af dyreplankton og fiskeyngel. Fødekædens næste trin er småfisk som ansjoser og sardiner, der gennem mange år har givet Chile og Peru en af verdens største fiskerflåder og sikret mad til millioner af rovfisk, blæksprutter havfugle og havpattedyr som delfiner og søløver.
Om Carsten Broder Hansen
Carsten Broder Hansen er uddannet tropebiolog og specialist i regnskove, økologi og Sydøstasiatiske aber. Carsten har arbejdet med miljøbistand, naturbevarelse samt økoturisme i en række lande i Afrika, Asien og Latinamerika. Han har også fungeret som guide for filmhold og særlige turistgrupper i store dele af verden.
Carsten Broder Hansen er desuden dykker og professional fotograf.
